21. september 2021
"Gør noget eller sig noget!" Sådan lyder Carina Buurskovs råd til, hvordan man skal forholde sig til en kræftsyg. ?Du kan ikke gøre eller sige noget forkert,? siger hun. Foto: Anne Lønstrup.
gallery icon

Se billedserie

"Gør noget eller sig noget!" Sådan lyder Carina Buurskovs råd til, hvordan man skal forholde sig til en kræftsyg. ?Du kan ikke gøre eller sige noget forkert,? siger hun. Foto: Anne Lønstrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Carina Buurskov: "Min pyt-knap har virkelig haft vokseværk"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carina Buurskov: "Min pyt-knap har virkelig haft vokseværk"

Byrådspolitiker er blevet raskmeldt efter ni måneders kræftsygdom. Hun stiller op til kommunalvalget, klar til at genoptage sit liv, selv om meget er forandret

Egedal - 28. juli 2021 kl. 14:00
Af Anne Lønstrup

På Facebook har Carina Buurskov fortalt, at hun pr. 1. juli er blevet raskmeldt efter sin kræftsygdom. Hun har lagt små videoer op af sig selv, blandt andet med vasketøjet viftende i vinden bag sig. De små livstegn er for hende en måde at normalisere sit liv og vise omverdenen, at hun er klar til at åbne døren til livet igen.

Til november er der kommunalvalg, og Carina Buurskov stiller op for tredje gang for sit parti, Venstre.

"Så bliver det tryktestet, om borgerne stadig tror på mig, og det håber jeg, at de gør, for jeg kan rigtig godt lide at være i politik. Men hvis ikke, så er der 21 andre gode folk, der bliver valgt ind," siger hun.

Håret er ganske kort og mørkt, og på håndleddet har hun en ny tatovering, som en veninde og hun har fået lavet sammen. Den minder om blomsten, der symboliserer Knæk Cancer. Men Carina og veninden fik tatovøren til at tegne et lille rødt hjerte i midten i stedet for en rød prik.

Veninden tog initiativ til den fælles tatovering, mens Carina Buurskov var hårdt ramt af kræft.

"Når du er igennem det her, så skal vi to have en tatovering," sagde hun. "Ja, det skal vi da!", var Carina Buurskovs svar.

Privat som person

Før hun blev ramt af kræft, og før landet blev ramt af corona, tog Carina Buurskov i slutningen af 2019 et stort valg. Hun opsagde sit job som senior projektkoordinator hos Novo Nordisk, hvor hun havde arbejdet i 19 år. Hun var glad for sit job. Men hun var også politiker, og hun kunne mærke, at hun strammede buen for hårdt, når hun brugte så mange timer uden for hjemmet.

Hun er gift med Michael, som hun har været sammen med siden slutningen af 1990'erne. De er begge fra Ølstykke. Han har boet der altid, mens hun kom til byen som fem-årig. Sammen har parret fire børn på 11, 13, 19 og 22 år.

"Efter min opsigelse havde jeg brug for et par måneder til at få pulsen ned og mærke efter, og så kom corona. Jeg havde tid til at være hjemme med børnene, og jeg besluttede mig til at vente med at søge nyt job til efter sommerferien," siger hun.

Men i slutningen af september blev styringen taget fra hende. Hun fik konstateret æggestokkræft, der havde bredt sig i bughulen. Først skulle hun i kemobehandling, bagefter skulle hun gennem en operation, og siden skulle hun igen i behandling med kemo.

Der var ingen vej uden om at sygemelde sig fra det politiske, og inden længe kunne Carina Buurskov høre, at der gik rygter om, at hun var gået ned med stress.

"Jeg er en meget privat person. Og det at være syg er en meget privat ting, men det endte jo i et referat, at min suppleant blev kaldt ind, fordi jeg var sygemeldt. Samtidig er kræft, der behandles med kemoterapi en sygdom, som enhver kan se, så jeg valgte efter få dages betænkningstid at offentliggøre på min Facebookside, at jeg havde kræft, og siden gik jeg ud i Lokalavisen med min sygdomshistorie. Selv om det var svært, var det en lettelse at få det fortalt," fortæller Carina Buurskov.

Kræfterne vender tilbage

I oktober begyndte hun i kemobehandling forud for operationen. Hun kunne forudse, at hun ville miste sit lange lyse hår, og det bekymrede hendes familie, især hendes ældste datter og hendes mand.

"Da håret alligevel begyndte at falde af, gav jeg børnene en saks hver, så de kunne de klippe det hele af. Selv var jeg hurtigt afklaret om, at jeg ville miste håret, og jeg følte, at det var prisen, hvis jeg skulle komme igennem," siger Carina Buurskov.

Hun har en paryk, der ligner hendes eget hår, når hun lige er kommet hjem fra frisøren, men den kradser og hun har ikke brugt den. Til gengæld har hun fået tatoveret øjenbryn, for hun var bevidst om, at hun ikke ville se alt for syg ud.

Den 30. december blev hun opereret på Rigshospitalet, og kirurgen kom med den melding, at han havde fået al kræften med ud. Efterfølgende var der flere kemobehandlinger, og Carina Buurskov beskriver hele forløbet som at have haft tømmermænd i et halvt år. Hun fik at vide i marts, da kemoterapien stoppede, at det ville tage tre-fire måneder, før det hele var ude af kroppen, og sådan har hun også oplevet det.

"Men nu er kræfterne stille og roligt vendt tilbage, og det samme er troen på, at jeg kom sgu igennem det. Der er lidt bivirkninger ved efterbehandlingen, men jeg har det meget bedre," siger hun.

Må gerne være kede

Carina Buurskov har oprettet "Netværk for kvinder med kræft" med over 100 medlemmer, der deler oplevelser og erfaringer. Hun deltager som patient i et forskningsstudie i håb om at kunne være med til at hjælpe kommende patienter.

Men vigtigst af det hele er de nære relationer til børnene og manden, og som par har Carina og Michael været bevidste om at sige tingene ligeud til børnene, men også at gøre det i den rette rækkefølge og uden at blive for eksplicitte.

"Vi har en regel herhjemme om, at det er forbudt at google om min sygdom. Omvendt hjælper det ikke at pakke det ind, og vi har hele vejen igennem vendt, hvordan vi skulle gribe det an. Vi har gjort det til en regel herhjemme, at man skal sige det, når man er ked af det, og hvorfor. Og at det er ok," siger hun.

Hele familien fik hjælp af en bog, som de lånte på hospitalet om, hvad kemoterapi er. Den bragte sygdommen ned i børnehøjde, gav familien et fælles sprog, og bogen kom også med det yngste barn i skole, så kammeraterne kunne forstå lidt af, hvad han gik igennem.

Tvunget til indsigt

En anden vigtig ting er Carina Buurskovs forhold til sig selv.

"Når man bliver så syg, er det kun det, der findes. Alt det andet måtte jeg tage bagefter, selv om det er svært at føle, at man ikke slår til - især som mor," siger Carina Buurskov.

Det har hjulpet hende, at hendes indre pytknap er vokset under det lange sygdomsforløb.

"Allerede tidligt i forløbet sagde en sygeplejerske til mig, at vi skulle huske at grine. Det har vi gjort undervejs på trods af, at forløbet slet ikke har været sjovt. Men på et tidspunkt begyndte der alligevel at komme flere smil end tårer."

"Det er vigtigt at finde ud af, hvor man får sin energi fra, og man skal gøre de ting, der gør en glad. Jeg var selv på vej med den konklusion, da jeg sagde mit job op. Allerede dengang vidste jeg, at livet er for kort til en tilværelse, hvor man løber fra arbejde til møder og sjældent når at være hjemme," siger hun eftertænksomt.

Kræftsygdommen forstærkede denne indsigt:

"Jeg har været stresset og min krop har været på overarbejde. Jeg har ikke altid været god til at lytte til min krop, men det er jeg blevet tvunget til: Jeg har lært et pensum, som jeg ikke havde lyst til at skulle lære, og som det ikke var en mulighed at dumpe i."

Synes du, at kommunen er der for dig?