27. juli 2021
Regeringen svigter med økonomiaftalen med KL nogle af de svageste grupper i samfundet, lyder det fra et samlet byråd.
Regeringen svigter med økonomiaftalen med KL nogle af de svageste grupper i samfundet, lyder det fra et samlet byråd.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd går til Folketinget med ønske: 'Flere penge til socialområdet, tak'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd går til Folketinget med ønske: 'Flere penge til socialområdet, tak'
Egedal - 23. juni 2021 kl. 13:31

Egedal Med resultatet af den årlige økonomiforhandling mellem kommunerne og regeringen svigter regeringen de allersvageste i vores samfund. Så tydelig er udmeldingen fra byrådet i Egedal, som nu har henvendt sig til Folketingets Social- og Ældreudvalg.

arrow Læs også: Mor til hjerneskadet pige flyttede over kommunegrænsen: Mistede næsten alt hjælp

Kommunernes Landsforening (KL) lancerede op til økonomiforhandlingerne en treårsplan, der indebar en opprioritering af økonomien på det specialiserede socialområde. Udspillet satte fokus på helt nødvendige tiltag, hvis man i kommunerne fortsat skal udvikle servicen til gavn for de allersvageste i vores samfund, skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

KL's udspil er imidlertid tilsyneladende blevet blankt afvist fra regeringens side, og den indgåede økonomiaftale indebærer ikke noget økonomisk løft til det specialiserede socialområde. Faktisk dækker løftet i økonomiaftalen stort set kun de demografisk betingede merudgifter, som man i Egedal kigger ind i til næste år, oplyser kommunen.

Svær situation
Det efterlader kommunerne i en meget svær situation. Udgifterne til det specialiserede socialområde har været markant stigende i en årrække, og det er helt naturligt i takt med at stadigt flere for eksempel får en psykiatrisk diagnose, og at der - heldigvis - kan konstateres en stigende levealder blandt borgere med funktionsnedsættelse.

"Helt aktuelt står man i Egedal Kommune med en økonomisk udfordring på 29 millioner kroner, hvilket kan omregnes til knap fire milliader kroner på landsplan. Og den aktuelle økonomiske udfordring her i Egedal skyldes ikke, at man har et højt serviceniveau. I benchmarks ligger kommunen på niveau med sammenlignelige kommuner, og byrådet så gerne, at man havde mulighed for at videreudvikle kommunens service på området," skriver altså Egedal Kommune og fortsætter:

"Som en økonomisk ansvarlig kommune ser man i byrådet med stor alvor på en økonomisk udfordring i den størrelsesorden. Byrådet ønsker en økonomi i balance, og man ønsker at bidrage til, at kommunerne i fællesskab overholder den serviceramme, som er aftalt mellem regeringen og KL. Men det er ikke en løsning at finde de fulde 29 millioner kroner via markante besparelser for de allersvageste i kommunen."

Skåret markant
Man har længe arbejdet intensivt med at effektivisere driften på området, og derved "køre længere på literen". Og budgetterne er allerede sidste år skåret markant i forhold til konsulenter, ledelse og administration med mere. Men det økonomiske pres kan ikke modsvares blot via nye effektiviseringer.

Byrådet i Egedal opfordrer til, at man i Folketinget vil arbejde for at forbedre økonomien på det specialiserede socialområde eksempelvis i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.

Jk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?