5. december 2019
Juletræet i Ølstykke Stationsby tændes fredag den 29. november. Foto: Maj-Britt Holm
Juletræet i Ølstykke Stationsby tændes fredag den 29. november. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bylaug inviterer til juletræstænding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bylaug inviterer til juletræstænding
Egedal - 26. november 2019 kl. 16:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ølstykke: Ølstykke Bylaug inviterer til juletræstænding fredag den 29. november fra klokken 16.

Deltagerne mødes ved Ølstykke Bibliotek, hvor der tændes fakler og synges en julesang, før fakkeloptoget går mod Torvet ved Ørnebjergvej/Rådhus Allé.

En brandbil fra Frederiksborg Brand & Redning kører foran fakkeltoget, som slutter ved juletræet.

Jansen Dekor sælger julepynt. Støtteforeningen for Ølstykke Privatskole sælger popcorn m.m. RealMæglerne sælger gløgg og æbleskiver, og der vil også være mulighed for, at købe brændte mandler.

MR Madformidling serverer smagsprøve på æblegløgg og fortæller om og laver »sjov« med æbler.

Nordsjællands Politis områdebetjent kommer forbi, og der vil være mulighed for at se nærmere på politibilen. Hos Egedal Revision holder Poul Erik klar med sin hestevogn, og du har mulighed for at få en gratis køretur.

Husk også julelotteriet med de mange flotte præmier doneret af de erhvervsdrivende i Ølstykke Stationsby og nærområdet. På dagen tages der kun imod kontanter.

Furesø Garden spiller julemusik, og når træet er tændt af borgmester Karsten Søndergaard (V) klokken 18, sluttes der af med en fællessang, og alle børn får en godtepose.

grafik køb billede