23. august 2019
Planudvalget i Egedal Kommune har givet dispensation til et projekt for 28 boliger i den gamle bygning fra 1975 på Bryggertorvet 1 i Gl. Ølstykke. Foto: Annemette Jensen
Planudvalget i Egedal Kommune har givet dispensation til et projekt for 28 boliger i den gamle bygning fra 1975 på Bryggertorvet 1 i Gl. Ølstykke. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bygherre glæder sig over dispensation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bygherre glæder sig over dispensation
Egedal - 19. februar 2019 kl. 05:41
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vejen er banet for opførelsen af 28 nye boliger i Gl. Ølstykke, efter at Planudvalget i Egedal Kommune har givet Bryggerhaven ApS dispensation til et boligprojekt på Bryggertorvet 1, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bygherren har siden foråret 2017 været i dialog med kommunen om projektet, som ikke kan etableres indenfor den gældende lokalplan. Derfor besluttede Planudvalget i efteråret at sende projektet i en udvidet nabohøring og afholde et orienteringsmøde.

Her udtrykte naboerne bekymring over blandt andet byggeriets højde og for gener fra indblik. Det gentog de siden i indsigelser imod planerne, og for at imødekomme naboerne har et enigt planudvalg besluttet på sit seneste møde, at de fire øverste og yderste altaner erstattes med franske altaner.

- Det er klart, at når man hæver bygningen en hel etage, kan der komme indsigelser, og det gjorde der også fra beboere i huse ved siden af, fordi de mener, det vil give indblik. Det mener vi, at vi løser, ved at trække altanerne ind, fortæller Ib Sørensen (S), formand for Planudvalget i Egedal Kommune, som oplyser, at udvalget også har besluttet at tillade flade tage og at hæve ejendommens bebyggelsesprocent til 95.

Bygherren Bryggerhaven ApS, der har adresse i Ballerup, er tilfreds med at have fået dispensation, så selskabet kan komme videre med projektet, hvor der forventes byggestart i år.

- Vi synes, det er meget positivt. Det gør, at vi kan sætte gang i en projektering og siden søge om byggetilladelse. Vi tror, der er behov for og et marked for boliger. Det er en god udvikling for Bryggertorvet at få en stor tom bygning levendegjort, siger Bjørn Skouenby, direktør for Bryggerhaven ApS, som også er involveret i det store byfornyelsesprojekt Skovlunde Bymidte.

Der er endnu ikke taget endelig stilling til, om det skal være ejer- eller lejerboliger, fortæller Bjørn Skouenby.

- Men pilen peger lige nu imod, at det bliver lejerboliger, fastslår direktøren, som peger på, at der først vil blive åbnet for opskrivning af lejere, når byggetilladelsen er i hus, så selskabet kender den endelige størrelse af lejlighederne, hvilket efter et forsigtigt skøn nok først sker engang efter sommerferien.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede