7. december 2019
Fredag blev hatten af Ganløse Mølle fjernet. Foto: Ganløse Møllelaug
gallery icon

Se billedserie

Fredag blev hatten af Ganløse Mølle fjernet. Foto: Ganløse Møllelaug
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byens vartegn står topløs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byens vartegn står topløs
Opdateret 11. august 2019 kl. 09:06
Egedal - 10. august 2019 kl. 12:39
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ganløse Mølle tager sig i denne tid bemærkelsesværdig ud. Toppen, eller hatten om man vil, mangler nemlig, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Møllehatten blev løftet af fredag ved hjælp af en stor kran, og det skyldes, at det lokale møllelaug har iværksat en nødvendig renovering af en række utætte spån.

- Sådanne spån er lavet af træsorten thuja, som har en lang holdbarhed og naturlig modstandskraft overfor råd og svamp, dog ikke længere end de 48 år, som de nuværende har siddet på møllehatten, lyder det fra møllelauget, der oplyser, at Jens Jørgensen er den møllebygger, som møllelauget har entreret med for at restaurere møllen.

Han er en af landets få håndværkere, som besidder den fornødne spidskompetence, når det gælder møllebyggeri. Jens Jørgensen skal i forlængelse af restaureringen sætte vinger på møllen, så dens udseende kan bringes tilbage til før cirka 1953, hvor den gamle måtte fjernes.

Møllelauget har selv tilvejebragt finansieringen af dette projekt, dels ved egen opsparing dels ved hjælp af fondsmidler fra henholdsvis Velux- og Augustinusfonde.

Hen over sensommeren vil møllekroppen blive frisket op med maling - et projekt som møllelauget selv står for. Vedligeholdelse og bevaring af møllen i dens fine stand er nemlig en del af de værdier, som hele dets idegrundlag bygger på.

grafik køb billede