8. april 2020
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester savner stadig svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester savner stadig svar
Egedal - 14. februar 2020 kl. 14:37
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S) har fremlagt beregningsgrundlag for udligningsreformen, så savner Egedals borgmester Karsten Søndergaard (V) stadig svar på, hvordan regeringen er nået frem til, at kommunen skal aflevere 48 millioner kroner ekstra til udligning.

arrow Læs også: Debataften i Virum om udligningen: Bødskov diskuterer med Osmani og Jarlov

- Jeg havde virkelig set frem til, at ministeren kom med en forklaring på, hvorfor vi skal lænses for 48 millioner kroner. Den forklaring udeblev desværre. Helt ærligt så forstår jeg det ikke. Regeringen har ikke fremlagt én eneste faglig analyse, der viser, hvad udligningsreformen bygger på. De siger blot, at beregningerne hviler på finansieringsudvalgets beregninger. Men hvordan? Det kan vi ikke få at vide. Det er da ikke for meget for langt at bede om en vis anstændighed, når man vil fratage os så mange penge. Egedals borgere har ret til at få at vide, på hvilket grundlag de fratages de mange penge, siger Karsten Søndergaard i en pressemeddelelse fra kommunen.

Den peger på, at da VLAK-regeringen forsøgte sig med en udligningsreform, blev der forud for forhandlingerne lagt fem forskellige modeller frem. Dengang lå der en rapport med flere scenarier fra det såkaldte Finansieringsudvalg under Indenrigsministeriet, hvor Egedal stod til årligt at skulle modtage mellem 20 og 40 millioner kroner.

- Det giver ingen mening. Ministeren må fremlægge, hvordan regeringen er kommet frem til det vanvittige høje tal. For to år siden skulle vi have tilført penge for at kunne løse de kommunale opgaver tilfredsstillende. Nu skal vi så pludselig aflevere endnu flere penge for at løse præcis de samme opgaver. Det virker useriøst og er dybt bekymrende, siger borgmesteren.

arrow Udligningsreform: Minister sender beklagelse til alle partier
14. februar 2020 kl. 14:14 Opdateret: kl. 14:16
arrow Kommentator: Kommunal udligning har gjort alle sure i 40 år
14. februar 2020 kl. 09:33 Opdateret: kl. 09:34
arrow Borgmestre ser skattestigninger efter udligningsudspil
14. februar 2020 kl. 08:02 Opdateret: kl. 08:04