23. juni 2021
Borgmester Karsten Søndergaards velkomst blev afbrudt lidt af kommentarer, men han er sikker på, at planen kan komme tilbage på kærlighedssporet. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Karsten Søndergaards velkomst blev afbrudt lidt af kommentarer, men han er sikker på, at planen kan komme tilbage på kærlighedssporet. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: politikerne lytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Borgmester: politikerne lytter
Egedal - 08. juni 2021 kl. 05:30
Af Annemette Ross Jensen

Byrådets politikere skal nok lytte til, hvad borgerne mener om Lokalplanforslag 64 og kommuneplantillæg 09 om bebyggelsen på Søagerskolegrunden.

arrow Læs også: Se billeder: Udsigten fra 2. sal bekymrer naboer

Det lovede borgmester Karsten Søndergaard (V), da han talte ved Generous Developments udendørs arrangement på den nu lukkede skole i Smørum søndag eftermiddag.

Han startede med at ramme en pæl igennem, at den kommende bebyggelse bliver med en tredje sal, idet de tre etager dækker over stue, 1. og 2. sal.

- Ellers ville det jo være fire etager, fastslog han.

I sin velkomsttale glædede han sig også over, at det igen er blevet muligt at mødes fysisk i lokalplanområdet og tale sammen om projektet. Ved det digitale møde om samme emne blev der talt med store bogstaver i chatten ved siden af, og borgmesteren slap heller ikke helt for afbrydende kommentarer til sin indledning.

- Det er helt okay at have en stærk mening om lokalplanforslaget, understregede han, men opfordrede samtidig til en god og sober dialog.

Han tog selv fat på et par af kritikpunkterne.

Hvad det omdiskuterede etagebyggeri angår, så bemærkede han, at byrådet skal kigge næmere på rammerne for det.

- Jeg er helt sikker på, at vi sagtens kan tilpasse lokalplanen, så den kommer tilbage på det kærlighedsspor, som Generous Development har lagt op til, sagde han.

På det digitale borgermøde blev der også rejst kritik af, at trafikmålingerne blev foretaget under Coronakrisen og imens Netto var lukket, så nu har Team Generous sat gang i en ny trafikmåling for at få ekstra sikkerhed i vurderingen af trafikken, oplyste han.

- Både kommunen og udviklingsteamet ønsker, at den nye bebyggelse skal skabe rammer for et godt naboskab med de omkringboende og skabe værdi for hele lokalområdet, sagde borgmesteren.

Han understregede, at der er behov for flere boliger og et mere varieret boligudbud i kommunen, så de ældre medborgere, der gerne vil sælge deres parcelhus med have, men gerne vil blive boende i området, også kan gøre det.

- Vi bliver ældre og ældre, og når alle gerne vil blive boende i deres by, så bliver vi nødt til at skabe mulighed for, at yngre borgere også kan flytte til, sagde han.

Endelig oplyste han, at høringsfristen for lokalplanforslaget er 30. juni, mens fristen for høringssvar til kommuneplantillægget er forlænget til den 28. juli, og opfordrede alle til at indsende høringssvar.

arrow Generous vil tilpasse planen
08. juni 2021 kl. 05:30 Opdateret: kl. 14:01
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?