12. april 2021
Jeg er ærgerlig over, at de to borgere fortsat mener, de har et ærinde, der skal have så meget opmærksomhed, siger borgmester Karsten Søndergaard (V). Arkivfoto.
Jeg er ærgerlig over, at de to borgere fortsat mener, de har et ærinde, der skal have så meget opmærksomhed, siger borgmester Karsten Søndergaard (V). Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester om to borgeres klagesag: 'Vi kunne sætte 117 konsulenter til at lave rapporter'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester om to borgeres klagesag: 'Vi kunne sætte 117 konsulenter til at lave rapporter'

De to borgere vil først finde det korrekt, hvis vi fandt nogle der mener det samme som dem, siger Karsten Søndergaard (V) som svar på kritikken

Egedal - 01. april 2021 kl. 06:20
Af Finn Due Larsen

At en sag fra Egedal Kommune nu er indgivet som en klage til Ankestyrelsen, bliver modtaget med sindsro hos borgmester Karsten Søndergaard (V).

arrow Læs også: Åben krig mellem politikere efter Toftehøj-rapport

"Jeg har intet hørt fra Ankestyrelsen, men det er enhver borgers ret, at få afgørelser afprøvet der. Men jeg er ærgerlig over, at de to borgere fortsat mener, de har et ærinde, der skal have så meget opmærksomhed. Som borgmester er jeg ansvarlig for alle borgerne i Egedal og kommunens samlede udvikling og økonomi. Derfor kan jeg ikke blive ved at skue tilbage eller motiv-fortolke på, hvorfor netop de to borgere er så meget imod en skolelukning, der blev besluttet af et stort bredt flertal i byrådet for år tilbage."

Om kritikken af at kommunen har benyttet sit eget revisionsfirma, PWC, til at udarbejde rapporten om salget af Toftehøjskolen, siger borgmesteren:

"Vi modtog en rapport fra PwC, som er blevet fremlagt for byrådet. De konklusioner har jeg tillid til. At de to borgere ikke er tilfredse med rapporten, kommer ikke som en stor overraskelse. Jeg tror vi kunne sætte 117 konsulenter til at lave rapporter og de to borgere vil først finde det korrekt, hvis vi fandt nogle, der mener det samme som dem. PWC har redegjort for deres uvildighed i det tilbud vi fik fra dem. Hvis der sås tvivl om dette, må jeg henvise til PW og deres forretningsgange."

Dirigerer et mindretal

Kritikken af forvaltningens sagsfremstilling får i klagen til Ankestyrelsen ord med på vejen som "direkte misvisende, så mangelfuld og udokumenteret, at sagsfremstillingen ikke er brugbar som legitimt grundlag for en beslutning i kommunalbestyrelsen."

Til det siger Karsten Søndergaard:

"De to borgere dirigerer et mindretal i byrådet, der danner deres politik på baggrund af de to borgeres ønsker. Jeg synes det er besynderligt at en enkelsag som et enigt byråd faktisk har vedtaget, skal fylde så meget i medierne. Der bliver talt om løbske tog og økonomisk ruin. Det vil jeg gerne tage afstand fra og i stedet opfordre alle til at tage del i den positive udvikling af Egedal, som både rummer en sund økonomi, gode daginstitutioner, skoler hvor karaktergennemsnittet vokser hver eneste år, gode rammer for vores erhvervsliv og nogle af landets mest ressourcestærke borgere."

Kommenterer ikke

Revisionsfirmaet PWC har i en tidligere medieomtale af de to borgeres klagesag ladet forstå, at man ikke kommenterer på konkrete sager grundet tavshedspligt.

"I PWC tager vi de nødvendige forholdsregler, der sikrer vores uafhængighed, hvad enten vi løser en revisions- eller en rådgivningsopgave", lød svaret i en udtalelse fra firmaet.

arrow Efter lang debat: Grønt lys for at omdanne Toftehøjskole-grunden
25. marts 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 20:43
arrow Partier kritiserer proces og udmelding om skolelukning
03. marts 2021 kl. 12:19 Opdateret: kl. 12:19
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?