16. juli 2019
Selv om kongen ejede det meste af jorden i Nordsjælland, så kunne han udstede arvefæstebreve til bønderne, så de kunne lade deres fæstegård gå i arv. Her sidder arkivmedarbejder Lena Sørensen og arkiv- og museumsleder Rolf Kjær-Hansen med et par eksempler på dem. Foto: Annemette Jensen
Selv om kongen ejede det meste af jorden i Nordsjælland, så kunne han udstede arvefæstebreve til bønderne, så de kunne lade deres fæstegård gå i arv. Her sidder arkivmedarbejder Lena Sørensen og arkiv- og museumsleder Rolf Kjær-Hansen med et par eksempler på dem. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bønder kunne også arve kongeligt gods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bønder kunne også arve kongeligt gods
Egedal - 06. juli 2019 kl. 05:55
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om stort set al jord i Nordsjælland en overgang var ejet af kongen, så kunne fæstebønderne alligevel arve den ejendom, de boede og dyrkede jorden på efter udskiftningen i 1700-tallet, hvor landsbyernes jordfællesskab blev ophævet, så hver gård fik sin egen jord.

- I forbindelse med udskiftningen begyndte de at udstede arvefæstebreve, og det var væsentligt bedre end at være fæstebonde på en herregård, forklarer Rolf Kjær-Hansen, der er arkiv- og museumsleder på Egedal Arkiver og Museum.

- Når den første fik arvefæste, så gik det videre til sønnen, så det blev i familien, indtil de ikke selv ville mere, uddyber han.

Arvefæste blev således en overgang mellem fæste og selveje, så på slægtsgårde i Nordsjælland, hvor slægten går langt nok tilbage i tiden, kan ejerne for eksempel ligge inde med et arvefæstebrev fra den daværende konge, som udstedte det.

I dag starter Egedal-redaktionen en serie om nogle af de slægtsgårde, der stadig findes i Egedal Kommune, og umiddelbart gætter Rolf Kjær-Hansen på, at der er flere end, man skulle tro.

- Men der er nok ikke så mange af dem, der bliver drevet som et rigtigt landbrug, mener han.

I forbindelse med serien har arkivet være behjælpelig med at finde gamle kort med udvalgte gårde i serien. I Det Kongelige Biblioteks arkiver er der fundet billeder, og i blandt andet »La Cours danske gårde« med oversigt over gårde i Frederiksborg Amt er det også lykkedes at finde oplysninger om gårde i den del af Egedal Kommune, der tidligere lå i Frederiksborg Amt.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede