12. maj 2021
Besøgshunden Buddy har savnet at være på besøg hos beboerne på Plejecenter Egeparken i Ølstykke. Privatfoto
Besøgshunden Buddy har savnet at være på besøg hos beboerne på Plejecenter Egeparken i Ølstykke. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besøgshunden Buddy må igen besøge Plejecenter Egeparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besøgshunden Buddy må igen besøge Plejecenter Egeparken

Nanna Skovgård Andersen og hendes hund, Buddy, er besøgshundeteam. De har nu endelig besøgt Plejecenter Egeparken i Ølstykke igen - efter et helt års ventetid under nedlukningen

Egedal - 13. april 2021 kl. 09:31

Nu er der endelig åbnet for besøg på mange plejecentre rundt omkring i Danmark, blandt andet på Plejecenter Egeparken i Ølstykke. Det betyder ikke kun et gensyn med savnede pårørende, men også med TrygFondens besøgshunde.

De næsten 800 besøgshundeteams i TrygFonden, der hvert år er i kontakt med tusindvis af ældre og sårbare mennesker, har været savnet af både hundene, de frivillige ejere og de ældre. For besøgshundene bringer glæde, smil og minder frem hos borgerne.

Nanna Skovgård Andersen og hendes hund, Buddy, er besøgshundeteam. De har nu endelig besøgt Plejecenter Egeparken i Ølstykke igen - efter et helt års ventetid under nedlukningen.

"Vi har sådan savnet det. De ældre er virkelig glade, når vi kommer, og Buddy elsker at være på besøg hos de ældre," fortæller 66-årige Nanna Skovgård Andersen i en pressemeddelelse fra TrygFonden.

Hunden Buddy er en blandingshund på tre år, og i efteråret 2019 blev han godkendt som besøgshund af TrygFonden. Siden har teamet været tilknyttet plejehjemmet Poppelbo i Husum og Egeparken i Ølstykke. Og Buddy trives som besøgshund.

"Han er rigtig glad, når vi skal på besøg. Selv efter et års pause flåede han mig hen til hoveddøren, da vi ankom til Egeparken. Han er så glad for det. Og da vi kom indenfor dørene, var han bare på med det samme, selvom der er gået et helt år siden sidste besøg. Han benede op og ned ad gangen som for at sige: Hvor er det hyggeligt!" siger Nanna Skovgård Andersen

Vækker glæde

Besøgshunde vækker glæde hos de ældre: "Det er så rørende"

Men det er ikke kun Buddy og hans ejer, der elsker besøgene. Nanna Skovgård Andersen kan se, at besøgende har en tydelig effekt på de ældre.

"De ældre lyser op og smiler og vil gerne i kontakt med Buddy. Vi har haft en oplevelse med en ældre mand i kørestol, og det virkede som om, han slet ikke var mentalt til stede. Men da Buddy hoppede op på skødet af ham, smilte han og tog fat i Buddy. Jeg var lige ved at tude, det var meget rørende," siger Nanna Skovgård Andersen.

Og efter et års pause er det også tydeligt, at Nanna og Buddy har været savnet i Egeparken.

"Nogle af beboerne kunne godt huske os og kunne genkende Buddy. Som en sagde: "Jeg synes nok, der plejer at komme sådan en lille en," siger Nanna Skovgård Andersen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?