26. september 2021
Glæden var stor, da formanden for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Ramussen (S), borgmester Karsten Søndergaard (V) og formanden for Egedal Røde Kors Anne-Mette Ratsach skrev under på aftalen om demensvenner. Men så kom Covid-19 på tværs af det nye netværk. Foto: Annemette Jensen
gallery icon

Se billedserie

Glæden var stor, da formanden for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Ramussen (S), borgmester Karsten Søndergaard (V) og formanden for Egedal Røde Kors Anne-Mette Ratsach skrev under på aftalen om demensvenner. Men så kom Covid-19 på tværs af det nye netværk. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Behov for flere demensvenner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Behov for flere demensvenner
Egedal - 04. august 2021 kl. 05:53
Af Annemette Ross Jensen

Besøgsnetværket Aktive Demensvenner i Egedal har hårdt brug for flere frivillige, der vil hjælpe en demensramt familie. Det skriver Flemming Ignjatovic, der er lokalformand i Alzheimerforeningen, i det seneste nummer af Vi Pensionister.

Det er snart to år siden, at Egedal Kommune, Røde Kors og Alzheimerforeningen lavede en samarbejdsaftale om besøgsnetværket, der skal hjælpe familier med demente med at opretholde deres aktiviteter og interesser med støtte fra en frivillig besøgsven.

»Besøgsnetværket kom derefter så småt i gang, men desværre kom Covid-19 på tværs, og vi måtte de facto lukke ned igen på grund af de mange restriktioner. Og nu, efter godt og vel et år, kan vi konstatere, at nedlukningen har taget meget hård på de demensramte familier, hvorfor antallet af familier, der ønsker at få tilknyttet en besøgven, er steget kraftigt, mens antallet af besøgsvenner desværre er alt for lille til at tilfredsstille efterspørgslen.«, skriver Flemming Ignjatovic.

Har har selv erfaring som ægtefælle til en demensramt kone, så han ved, hvor meget det betyder at få et break en gang imellem - både for den demensramte og den pårørende, og da hans erfaringer er fra før Covid-19, forstår han til fulde, hvor meget større behovet er i dag, hvor familierne mere eller mindre har været afsondret fra omverdenen i et års tid.

»Vi søger derfor med lys og lygte efter personer, der har lyst til at give en demensramt familie lidt medmenneskeligt nærvær i form af et besøg 1-2 gange om måneden.«, skriver han.

Ifølge aftalen tilbydes den frivillige besøgsven et tre timers kursus for at blive klædt godt på til opgaven. Parterne aftaler selv, hvad de vil foretage sig sammen, så det kan være alt fra en kop kaffe og en spadseretur til en tur på museum eller noget helt fjerde.

»Det vigtigste er, at man hygger sig sammen, og snart vil man som besøgsven opdage, hvor meget viden og humør, der ligger gemt i en beskadiget hjerne.«, skriver Flemming Ignjatovic.

Interesserede kan henvende sig til besøgsnetværkets aktivitetsleder Lene Herskind på telefon 29 86 08 56 eler mail lenher@rodekors.dk.

Hun oplyser, at de foreløbig kun er tre, så der er brug for mange flere.

- Jeg tror, Corona har holdt folk tilbage, og vi har også været lukket helt ned, så det er først her i foråret, vi er kommet i gang med det, siger Lene Herskind, der til gengæld har en del demente, der gerne vil have besøg.

- Så det ville være herligt, hvis folk ville rette henvendelse og viste interesse, siger hun.

Stemmer du til kommunalvalget i år?