6. april 2020
2E Group har solgt de næste 143 lejligheder i Egedal By til NREP. Illustration: 2E Group
2E Group har solgt de næste 143 lejligheder i Egedal By til NREP. Illustration: 2E Group
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 143 nyopførte boliger solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

143 nyopførte boliger solgt
Egedal - 18. februar 2020 kl. 12:10
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2E Group fortsætter med at gøre sit for at befolke Egedal By. De første 55 lejeboliger er allerede revet væk og købt af 30 norske, private investorer fra primært Oslo-området. Og nu har 2E Group solgt næste etape med 143 nye boliger i Egedal By til den nordiske investor og ejendomsudvikler NREP for cirka 300 millioner, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Handlen omfatter 107 familieboliger på mellem 70 og 90 kvadratmeter samt 36 singleboliger på 64 kvadratmeter. Alle lejligheder har store altaner og tilhørende udeområder.

- Boligerne ligger præcis i det smørhul i Storkøbenhavn, hvor man kan passe et job i byen, men bo lækkert og meget billigere end hvis man køber i selve København, siger administrerende direktør Jesper Skovsgaard fra 2E GROUP.

Han oplyser, at det er 2E Group, der opfører og udlejer lejlighederne for NREP.

- De får det nøglefærdigt og overtager driften af ejendommene, siger Jesper Skovsgaard.

Han oplyser, at de første 36 lejligheder er klar til indflytning til oktober, og resten bliver færdige i løbet af foråret 2021.