22. november 2017
Tre af Liberal Alliances kandidater til kommunalvalget fra venstre Tommy Højegaard, Bendt Tranekjær Rasmussen og Steffen Sjørslev. Foto: Jørgen Jørgensen
Tre af Liberal Alliances kandidater til kommunalvalget fra venstre Tommy Højegaard, Bendt Tranekjær Rasmussen og Steffen Sjørslev. Foto: Jørgen Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA arbejder for lavere skatter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA arbejder for lavere skatter
Opdateret 10. november 2017 kl. 15:45
Egedal KV17 - 10. november 2017 kl. 05:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Annemette Ross Jensen
Liberal Alliance Egedal, LAE, vil arbejde for, at skatterne reduceres. Det fremgår af partiets valgprogram, der bygger på partiets overordnede mærkesager, skriver Frederiksborg Amts Avis.

»Borgerne i Egedal betaler Nordsjællands højeste skat, men undersøgelser viser, at det oplevede serviceniveau er landets dårligste.«, påpeger partiet.

»LAE vil samarbejde med de partier, der går ind for en ansvarlig økonomisk politik, hvor målsætningen som minimum er, at holde kommuneskat, grundskyld og afgifter i ro. Vi ønsker et realistisk budget og en ansvarlig brug af borgernes penge.« skriver partiet, der prioriterer service til ældre, børn og borgere med særlige behov over de administrative opgaver.

»Vi går ind for at inddrage private virksomheder i løsning af de kommunale opgaver gennem udfordringsret, udlicitering, konkurrenceudsættelse og gerne privatisering, dels for at sikre laveste omkostninger, dels for at sikre borgernes valgfrihed.«, skriver partiet.

LAE synes generelt Egedal Kommune har gode skoler, men mener, at især lærernes vilkår efter skolereformen har medført udfordringer.

»Som vi ser det, har vi ikke udnyttet heldagsskolens og læreroverenskomstens fleksibilitet godt nok - primært med hensyn til krav om arbejdstid og tilstedeværelse.«, skriver LA, der mener, at skolerne skal sættes fri for »snærende statslige og kommunale krav«, så de kan udvikle sig og give et mere forskelligartet udbud, som sikrer forældrene et reelt frit valg af skole.

»Nogle af de små skoler har det svært med lave børnetal i lokalområderne. Vi går ind for nytænkning, og vil opfordre kommunen til aktivt at hjælpe med eventuel etablering af privatskole(r), såfremt der er ønsker om det i lokalområderne.«, hedder det.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk