13. december 2017
Flere havde taget strikketøjet med til Ældre Sagens valgmøde i HEP-Huset. Foto: Annemette Jensen
gallery icon

Se billedserie

Flere havde taget strikketøjet med til Ældre Sagens valgmøde i HEP-Huset. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koks i kommunikation med kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koks i kommunikation med kommune
Egedal KV17 - 12. oktober 2017 kl. 05:25
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Ældre Sagens møde i HEP-Huset tirsdag aften blev der rejst kritik af kommunikationen med Egedal Kommune, når borgerne klager, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Ved I, hvad embedsmændene laver, og hvor negativt de arbejder. Det synes jeg, I skulle tage fat i, sagde en borger.

Borgeren påpegede, at en kvinde på byrådets budgetmøde havde spurgt efter svar på et brev, som hun havde sendt til borgmesteren, og han har også selv oplevet, at en klage med 24 bilag først var blevet væk og derefter fundet igen, så han synes, Egedal er en dårlig kommune.

- Hvis nogen spørger mig, om Egedal er en god kommune, så siger jeg: Ja, hvis du kan klare dig selv. Men hvis dine børn har brug for specialhjælp, eller du er ældre, så skal du flytte til Ballerup, sagde han. Han rettede spørgsmålet til Venstre, der har haft borgmesterposten i hele perioden.

Keld Stenlien (V) erkendte, at det er en af de ting, der kan gøres bedre, men han understregede, at kommunen bruger penge på en borgerrådgiver.

- Det er borgerrådgiverens opgave at hjælpe borgerne, sagde han.

En anden borger påpegede også vanskeligheder i kommunikationen mellem administrationen og borgerne, og opfordrede til at starte med at forbedre kommunens hjemmeside, så den bliver til at forstå.

- Jeg mener ikke, at jeg er helt idiot, men det er svært at finde ud af den, sagde han, og opfordrede politikerne til at give et så forpligtende tilsagn, som man nu kan få fra en politiker, om at gøre noget ved det.

- Der bliver nikket hele vejen rundt, konkluderede ordstyrer John Ibsøe.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk