

Se billedserie
Grundet coronaen er Susanne Elmark og amerikanske Charles Workman strandet i Danmark. Hør de to kunstnere i Christianskirken på søndag.
To vaskeægte verdenssangere lægger søndag den 16. august vejen forbi Christianskirken, hvor de giver koncert kl. 15.
Der er tale om sopranen Susanne Elmark og tenoren Charles Workman
At man kan høre dem netop på disse breddegrader skyldes, at de er strandet i Danmark på grund af de delvis lukkede grænser med aflysninger af fulde kalendere til følge.
I Christianskirkengiver de en alsidig koncert med bl.a. uddrag af Mozarts opera Don Giovanni. Koncerten akkompagneres af kirkens organist Miriam Widmann og pianisten Bjørn Rasmussen. Billetter a 50,- kan købes på kirkekontoret. Begrænset antal deltagere pga corona.
Charles Workman er født i Arkansas, USA og uddannet fra The Juilliard School i New York.
Han indledte sin karriere som Rossini- og Mozart-tenor og sang i mange år i dette fag i alverdens førende operahuse. Med årene har han udviklet sig til dramatiske tenor- og Heldentenor-roller samt det 20. århundredes moderne opera.
Efter sin tidlige debut på Metropolitan Operaen flyttede Workman i 1995 til Europa, hvor han lige siden har sunget på verdens største operascener.
Sopranen Susanne Elmark er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
De seneste 25 år har hun været et aktivt dansk navn udadtil med en international karriere, hvor hun blandt andet har sunget sopranpartier som Nattens Dronning i Mozarts Tryllefløjten og Lulu i Alban Bergs Lulu.
/peb
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her