18. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre får ny folketingskandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre får ny folketingskandidat

Casper Pedersen valgt som ny folketingskandidat for Venstre i Lyngby-Taarbæk.

Det Grønne Område - 16. september 2021 kl. 16:48

Venstre i Lyngby-Taarbæk er klar med ny folketingskandidat.

Valget er faldet på den 27-årige Casper Pedersen, efter indstilling fra en enig kredsbestyrelse ved partiets opstillingsmødet 9. september.

"Jeg glæder mig over valget af netop Casper Pedersen, og ser frem til at få Casper valgt til Folketinget og på værdig vis sikrer, at Lyngbykredsen igen får en Venstremand, ligesom da Bertel Haarder i to årtier var valgt for Venstre i Lyngby," lyder det fra en meget tilfreds kredsformand, Jens Dissing Odgaard.

Det er store sko som skal fyldes, Bertel Haarder var valgt for Venstre i Lyngbykredsen i perioden 1977 til 1999. Det lader dog ikke til at stoppe Casper, som melder sig klar til kamp.

"Jeg sætter stor pris på vores medlemmers tillid, og går ydmygt til opgaven. Jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet. Lyngby er en helt unik kommune i en grøn oase, som huser både det store internationale erhvervsliv, men også et uddannelsesmiljø i verdensklasse som gør Lyngby helt unik. atter har et mandat fra Venstre på Christiansborg, som kæmper for et Danmark med internationalt udsyn, grønne løsninger og en erhvervspolitik som gør det attraktivt for virksomheder at være i Danmark" udtaler Casper Pedersen.

Casper Pedersen arbejder til dagligt som bæredygtighedskonsulent, og har tidligere været udpeget som dansk ungdomsdelegat til FN. Den politiske scene er ikke helt ukendt for Casper, da han i 2019 både stillede op til Europa-Parlamentet og Folketinget i København Storkreds.

Jk

Rejser du til udlandet i år?