10. august 2020
?Jeg er overrasket over, hvor mange unge der har det svært her i Lyngby,? siger den frivillige bachelor i psykologi, Emilie Kofoed (tv). Foto: Lars Schmidt
gallery icon

Se billedserie

?Jeg er overrasket over, hvor mange unge der har det svært her i Lyngby,? siger den frivillige bachelor i psykologi, Emilie Kofoed (tv). Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge hjælper de lokale, sårbare unge: 'De unge behøver ikke at have det skidt'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge hjælper de lokale, sårbare unge: 'De unge behøver ikke at have det skidt'

Den anonyme og frivillige børne- og ungerådgivning, Headspace, har virket et år nu - og er i gang med at bygge tilbudet op igen efter den lange og ufrivillige coronapause. "Jeg er overrasket over, hvor mange unge i Lyngby der har det svært," siger en af de frivillige.

Det Grønne Område - 16. juli 2020 kl. 11:45
Af Lars Schmidt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er gratis. Det er frivilligt. Anonymt - og helt uforpligtende. Ingen registrering. Ingen tvangsture rundt i det offentlige system. Ren og skær problemknusning, helt uden bindinger.

Det er groft sagt, hvad rådgivningscentret Headspace i et år nu har tilbudt Lyngby-Taarbæks børn og unge i alderen 12-25 år.

Og mange har - lige indtil coronakrisen sætte en effektiv stopper for det - benyttet sig af det gode tilbud om at snakke om sig selv, sit liv og de ting, der gør mere ondt end, hvad godt er. Og gøre det med professionelle og frivillige, som brænder for at gøre en forskel.

Headspace har til huse i stuen i den store bygning bag rådhuset, Jernbanepladsen 22. Indtil videre har 86 forskellige børne og unge fra kommunen benyttet sig af tilbudet, og det er resulteret i 230 samtaler.

Headspace har i dag 22 centre fordelt over hele landet. Rådgivningscentret blev stiftet af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og der kommer flere og flere lokale centre til. I Lyngby er kommunen med til at finansiere tilbuddet.

"Jeg er overrasket over, hvor mange unge der har det svært her i Lyngby. Mange kommer med ensomhed. De mangler venner og familie til at tale om de svære ting med," siger den 22-årige bachelor i psykologi, Emilie Kofoed.

Hun er frivillig i Headspace i Lyngby og har været det næsten lige fra starten. Det har hun været, fordi det giver god mening i forhold til hendes uddannelse. Det giver praktisk erfaring. Og så får hun mulighed for at gøre en forskel for andre:

"Headspace er bare et megagodt tilbud. Et tilbud, jeg godt selv kunne have brugt, da jeg var yngre. Der er bare ikke nok, der kender til det, og det er ærgerligt. Man behøver jo ikke gå rundt og have det skidt," siger hun.

Nemt og uforpligtende

Hos Headspace er der til daglig to fastansatte professionelle. En psykolog og en pædagog. Og så er der tilknyttet 13 frivillige, hvor langt de fleste har en socialfaglig baggrund som psykologer, socialrådgivere eller pædagoger.

I Lyngby er der tæt samarbejde med kommunen, som har en såkaldt fremskudt medarbejder, en socialrådgiver, hos Headspace ti timer om ugen.

"Det er nemt og uforpligtende for de unge at komme i Headspace. De unge skal ikke viseres, og de er ikke forpligtede til at ringe ind på en given dag i en ulig uge mellem kl. 8 og 9. Mange unge benytter sig af os, netop fordi det er så uforpligtende. For nogle unge er det vigtigt - ca. 30-40 procent af dem, vi har haft inde i Lyngby - at være anonyme. For de øvrige er det ikke så vigtigt," forklarer Jonas Begnigna, der er daglig ansvarlig i Headspace Lyngby - og kandidat i psykologi og pædagogik.

Sammen med den ansatte psykolog er han med til at vurdere, om de unge, der kommer ind, skal tilbydes hjælp i Headspace-regi eller anbefales hjælp i regionen eller kommunen. Igen: Kun, hvis den unge selv vil.

"Vi forsøger i samarbejde med den unge at vurdere, om de unge bærer på mere smerte end, hvad de skal som unge. Kan de leve det liv, de vil? Kan de koncentrere sig om det, de skal? Kan de køre med det offentlige uden at få hjertebanken? Kan de gå i skole uden at få svedige hænder? Vi holder øje med de ting, som kan føre til dårlig mental trivsel hos de unge," forklarer Jonas Begnigna.

Flest piger

De unge kommer ikke til Headspace med en henvisning i hånden. De kommer til rådgivningen ad flere veje: Via anbefalinger fra socialrådgiveren, den praktiserende læge, skolelæreren, sundhedsplejersken, studievejlederen eller forældrene.

To tredjedele af de 86, som indtil videre har lagt vejen forbi på Jernbanepladsen, er piger.

"Dem, vi har set mest af her i Lyngby, er piger mellem 14 og 17 år. De er kommet til os på grund af skolepres, karakterræs, kæresteproblemer, problemer i familien og lavt selvværd. Vi har også universitetsstuderende, som er langt væk hjemmefra og lider af ensomhed, fordi de ikke rigtigt har nogen at tale med," fortæller Jonas Begnigna:

"Drengene er svære at få herned. Det er ikke, fordi de ikke har problemer. De udfordringer, de i første omgang kommer med, er typisk af en mere konkret karakter, hvor det tager lidt længere tid at få åbnet op for den emotionelle side af problemet. De er smidt ud af skolen eller på vej til at blive det, de har delt noget på sociale medier, de ikke skulle have delt, de har stof- og misbrugsproblemer," siger han:

"Pigerne er ramt af mistrivsel typisk i folkeskolen eller gymnasiet. De er ramt af ikke at passe ind i klassen og generelt set ikke leve op til deres egne forventninger til dem selv - og også forældrenes forventninger. De har svært ved at føle, at de slår til i klassen som en rigtig elev. Det er ikke egentlig mobberi. Der er tale om unge, som ikke føler, at de passer ind. Konsekvensen er, at de sover dårligt, har masser af tankemylder, og de kan ikke følge med i skolen."

Den unge stofmisbruger

Emilie Kofoed har i det års tid, hun har været tilknyttet Headpace i Lyngby, været med i flere forløb med ramte, unge mennesker fra lokalområdet.

Det forløb, som har påvirket hende mest, var mødet med en ung misbruger, som egentlig ikke ønskede hjælp, men som gerne ville tale.

"Den oplevelse, der har sat sit største præg på mig, var forløbet med den unge stofmisbruger, som kom her midt i et markant hashmisbrug. Personen røg flere gange om dagen. Det var store mængder, og det var noget af det stærke," fortæller hun:

"Den unge havde haft sit misbrug i to-tre år, og det var fra en ret tidlig alder. Personen ville ikke rigtig have hjælp, men ville gerne have en at tale med. Den unge var tæt på at blive smidt ud af skolen, pjækkede hele tiden og lavede ikke sine ting. Vennerne havde det på samme måde. Så det var en lidt svær situation," husker Emilie Kofoed:

FAKTA
HEADSPACE
Disse problemer henvender de unge i Lyngby sig med*:
  • Identitet og selvværd: Hvem er jeg, og hvad kan jeg? 14,5%
  • Konflikter med venner og/eller familie 10,0%
  • Håndtering af hverdagen 8,3%
  • Tristhed/nedtrykthed/depressive tanker 7,1%
  • Kæresteproblemer 7,1%
  • Ensomhed 6,8%
  • Uddannelse/arbejde 6,3%
  • Bekymring/utryghed/angstfølelse 5,4%
  • Mobning (nuværende eller tidligere) 4,3%
  • At have en psykiatrisk diagnose 4,3%
  • Selvmordstanker/selvmordsforsøg 4,0%
  • Præstationspres/stress 3,7%
  • Boligsituation 3,1%
  • Bekymring for ven eller familiemedlem 2,8%
  • Forbrug/afhængighed af rusmider/spil mm. 1,7%
  • Andet 1,4%
  • Forholdet til krop, mad og motion 1,4%
  • Den unge kan ikke sætte ord på 1,4%
  • Seksualitet/kønsidentitet 0,9%
  • At være pårørende 0,9%
  • Sorg 0,3%
  • Selvskade 0,3%
  • Alt er galt 0,3%
  • Økonomi 0,0%


* Tallene er bygget på registreringer af henvendelser hos Headspace Lyngby i 2019

"Vi havde ret mange samtaler - seks-syv stykker. Og hele vejen igennem var den unge anonym. Det var rigtig svært i starten, for personen ville ikke have hjælp, ville ikke sendes videre rundt i systemet. Den unge ville blot have én at tale med. Og samtalerne blev faktisk noget, som vedkommende glædede sig til. Forløbet var på mange måder en succeshistorie. Der blev helt frivilligt trappet ned til kun at ryge hash én gang om dagen - i meget mindre mængder," fortæller hun:

"Jeg føler, at der skete helt vildt meget på den tid, vi havde vores samtaler. Drømmen havde været at sende den unge videre til behandling, men sådan blev det ikke. Men set i forhold til, hvad den unge kunne og ville, så rykkede personen altså pænt meget. Og vi kan jo ikke tvinge nogen til noget."

"Men det er sådan noget her, der er så givende. Det er her, jeg henter min motivation," siger Emilie Kofoed.

Chatten er åben

Kommer Headspace i kontakt med en ung, er det eneste, man beder den unge om, at meddele, om han kommer eller ej.

"Det kan den unge gøre via sms-tjenesten 1403. Skriv HS Lyngby og så ellers selve beskeden. Man kan også ringe til 81 41 74 70. Eller bare komme herned i åbningstiden. Man må gerne have en bisidder med - også til selve samtalen," forklarer Jonas Begnigna:

"Når de er her første gang, er de meget lukkede i kropssproget, og det tager lidt tid at komme ind på livet af hinanden. Vi oplever en lettelse hos de unge, for de fleste har ikke talt med andre mennesker om det, der går dem på. Bare det at få sagt tingene højt - og der så er nogen, der lytter uden nødvendigvis at skulle løse det hele med det samme. Det har altså sin effekt," siger han.

Headspace Lyngby har sommerlukket indtil 3. august. Men ikke helt. For Headspaces chatlinje er åben. Går man ind på www.headspace/chat, bliver man taget godt imod af en af de 35 frivillige, som kører chatten.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?