13. august 2020
De har været længe på vej, men nu skulle der være styr på rodet ved ungdomsboligerne i hovedgaden. Foto: Frank S. Pedersen
De har været længe på vej, men nu skulle der være styr på rodet ved ungdomsboligerne i hovedgaden. Foto: Frank S. Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungdomsboliger klar til marts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdomsboliger klar til marts

De 160 lejemål på Lyngby Hovedgade bliver udlejet privat

Det Grønne Område - 29. juli 2020 kl. 06:29
Af Frank S. Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en lidt omtumlet tilværelse er der nu kommet styr på byggeriet af ungdomsboligerne på Lyngby Hovedgade 63.

Efter de oprindelige planer skulle boligerne, stueetagens dagligvarebutikker og parkeringskælderen have været klar til brug allerede sidste år. Men sådan blev det ikke helt.

"Det var blandt andet projekteringen, der tog længere tid end forventet. Men nu kører det på skinner," fortæller projektleder Per-Ole Mylund Pedersen fra KPC København, der er bygherre på projektet.

"Selve huset er lukket af, så vi kan indrette det med 160 ungdomsboliger. Udenom bliver der ryddet op inden vi aflevere ejendommen i marts '21," fortæller han.

Det er ikke kun datoen, der er lavet om i forhold til de oprindelige planer.

Heimstaden overtager
Tanken var fra begyndelsen, at ungdomsboligerne skulle være almene og udlejes genmmem Lyngby Almene Boligselskab med KAB som administrator. Men det blev ikke til noget. Projektet kunne ikke hænge økonomisk sammen, oplyser KAB i dag.

I stedet skal ungdomsboligernes lejes ud privat gennem Heimstaden, der overtager ejendommen, når den står færdig.

"Efter sommeren vil KPC lave en prøvebolig, og så får vi også projektet op på vores hjemmeside," fortæller Marie Honoré, der er

kommunikations- og marketingchef hos Heimstaden.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?