17. juni 2021
Nymølle med Ravnholmskoven i baggrunden, 1946. Hovedfabrikken fra 1850?erne blev i 1943 udvidet med laden i forgrunden. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Nymølle med Ravnholmskoven i baggrunden, 1946. Hovedfabrikken fra 1850?erne blev i 1943 udvidet med laden i forgrunden. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens lokalhistoriske billede: Nymølle i snevejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens lokalhistoriske billede: Nymølle i snevejr

Vinterstemning ved Nymølle, som i 1935-1973 var en del af C. Schous Fabrikker

Det Grønne Område - 15. januar 2021 kl. 17:30
Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

I perioden 1935-1973 tilhørte Nymølle C. Schous Fabrikker, som havde udsalg under navnet Schous Sæbehuse i næsten hver eneste lille flækken i Danmark. I 1927 var der ikke mindre end 846 udsalgssteder.

arrow Læs også: Lokalhistorie: Sådan fejrede vi grundlovsdag

I 1930'erne omfattede fabrikationen: "Kemisk Fabrikation og Fabrikation af Toiletartikler, Svampeblegningsvirksomhed, Stearinlysfabrikation, Papirvarer og Kartonnage, Isenkram, Børstevarer, Legetøj, Lædervarer, Beklædningsgenstande, Trikotagevarer, Keramik og Maskinsnedkeri".

På Nymølle var der et stort renseri af tøj, farvning af damestrømper og fabrikation af farver til hjemmefarvning. Sammen med det nærliggende Ravnholm blev der gennem årene produceret mange forskellige produkter til C. Schous Sæbehuse. Her blev blandt andet fremstillet damestrømpen "Schous Pierette" og trikotagevarer under navnet SIKA.

Med tiden lagde virksomheden en del andre virksomheder ind under Ravnholm-Nymølle, herunder A/S Ravnholm kemiske Renserier, Nymølle Farveri A/S og Ravnholm Emaljeværk A/S, som fremstillede nummerplader og vejskilte.

I 1933 begyndte Schous at producere tandbørster, for eksempel mærkerne Den-ta-dan, Pep og Halex tandbørster. På samme tid begyndte også en produktion af række luksus- og nipsgenstande, med et gammeldags ord kaldet galanterivarer, for eksempel kamme, armbånd og fingerringe.

Schous kastede sig også over bakelitvarer, såsom tandbørstebægre, kopper, tallerkener, lysestager, askebægre og solskærme. Endelig producerede man også forskellige lædervarer, gummivarer såsom badehætter, barberblade, legetøj (af træ, blik og stof) og en række papirvarer til kontor- og skolebrug.

I 1966 ejede koncernen 40 fabrikker i Danmark, som producerede varer til Schous butikker. Men da selvbetjeningsbutikker og supermarkeder blev introduceret i 1950'erne og 1960'erne begyndte det at gå ned ad bakke. Man forsøgte at følge med og etablerede Schou-Epa butikkerne, men i 1974 var det endeligt slut for Schous. Nymølle tilhørte derefter i en årrække Nationalmuseet.

arrow Lokalhistorie: Sorgenfri Slot under angreb i 1943
17. april 2021 kl. 18:30 Opdateret: kl. 13:56
arrow Lokalhistorie: Bakken er åbnet igen
10. april 2021 kl. 15:00 Opdateret: kl. 15:13
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?