11. juli 2020
Kildestemning ved 

Kirsten Piils Kilde, 1890?erne.

 (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Kildestemning ved Kirsten Piils Kilde, 1890?erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens lokalhistoriske billede: Kirsten Piils Kilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens lokalhistoriske billede: Kirsten Piils Kilde

I kildetiden valfartede mennesker til de hellige kilder for at opnå helbredelse. En af de mest kendte er Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven.

Det Grønne Område - 17. maj 2020 kl. 08:00
Af Mette Henriksen, Stadsarkivar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den hellige kilde er opkaldt efter den unge, fromme kvinde Kirsten Piil, som i 1583 var faret vild i den mørke skov. Hun blev reddet ved at en kilde pludselig sprang ud af en skrænt og viste hende vej mod København. Historien om miraklet bredte sig, og folk begyndte at søge hen til kilden for at drikke af det helsebringende vand.

arrow Læs også: Ugens lokalhistoriske billede: Pension Fønss i Taarbæk

Når de besøgende ankom til kilden, var det første syn, der mødte dem, de mange krykker, forbindinger og stokke, som helbredte kildegæster gennem årene havde efterladt på stedet. Den valfartende kastede en mønt i kilden, hvorefter kildekonen fyldte et krus med kildevand, og så kunne det helbredende vand gøre sin virkning.

Der var nok noget sandhed ved Kirsten Piils helbredende kildevand, for indtil midten af 1800-tallet var drikkevandet i hovedstaden så uhumsk og sundhedsfarligt, at det kølige, friske vand fra kilden må have føltes så meget sundere.

I 1746 åbnede Kong Frederik d. 5 Dyrehaven op for offentligheden, og efterhånden strømmede flere kildegæster til stedet. Gøglere, linedansere og beværtere slog boder og telte op omkring den hellige kilde. Det betød flere penge i de såkaldte fattigblokke, som kirkerne opsatte for at indsamle penge til velgørenhed.

I kildetiden, de tre uger omkring Sankt Hans, valfartede høj som lav til kilden. Mange kilderejser var kædet sammen med særlige ritualer, for eksempel skulle den rejsende drikke vandet af et helt nyt lerkar og rejse videre i nye klæder. Det gav arbejde til pottemagere, og fattige kom for at overtage folks aflagte tøj.

Den store tilstrømning til kilden greb om sig, og pladsen omkring kilden blev for trang. Teltholderne flyttede gradvist over på Dyrehavsbakken, men her endte pengestrømmen, som var tiltænkt fattigblokkene, i stedet i teltholdernes lommer. Der blev derfor indført en ordning, hvor teltholderne skulle betale for at have deres telte på Bakken, og noget af denne betaling gik så videre til velgørenhed.

Kildevandet springer stadig i dag, og det skyldes en rørlagt ledning, anlagt af Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S.

arrow Ugens lokalhistoriske billede: Jubel i Lyngby i maj 1945
10. maj 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 13:29
arrow Ugens lokalhistoriske billede: Frederiksdal Kro
03. maj 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 10:03
arrow Ugens lokalhistoriske billede: Templet var teknisk skole
26. april 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 10:01
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?