7. juni 2020
Store og små udklædte til fastelavnsfest på Krogbjerggaard i Bondebyen i Lyngby, ca. 1915. Gården findes stadig i Nørregade 7 og er nu ombygget til lejligheder. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Store og små udklædte til fastelavnsfest på Krogbjerggaard i Bondebyen i Lyngby, ca. 1915. Gården findes stadig i Nørregade 7 og er nu ombygget til lejligheder. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens lokalhistoriske billede: Fastelavn i Bondebyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens lokalhistoriske billede: Fastelavn i Bondebyen

Traditionerne går langt tilbage i tiden og handler stadig både om fastelavnskatte, fastelavnsboller og fastelavnstønder

Det Grønne Område - 23. februar 2020 kl. 09:56
Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Traditionen med fastelavnsfester og løjer har rødder langt tilbage i tiden og fejres stadig i dag.

arrow Læs også: Ugens lokalhistoriske billede: Pension Fønss i Taarbæk

Ordet fastelavn betyder tiden før fasten og falder syv uger før påske. I den katolske tid skulle man ved at faste rense sin krop og på den måde blive klar til den hellige påske.

Efter Reformationen i 1536 ophørte fastepligten, men traditionerne omkring fastelavn fortsatte.

Skikken med, at udklædte børn rasler hos naboerne og truer med at lave ballade, hvis de ingen boller får, er gammel.

Oprindeligt klædte bøndergårdenes karle sig ud og drog fra gård til gård for at indsamle penge og mad til ædegildet op til fasten. Karlene sang og lavede drillerier for at lokke bidrag ud af gårdenes beboere. I dag er det hovedsagelig børn som er aktive i fastelavnsløjerne.

Traditionen med at slå katten af tønden er også bevaret frem til i dag - og det er ganske sandt, at tidligere var der faktisk en levende kat i tønden! Den symboliserede den ondskab, der skulle fordrives gennem fasten. I dag er den virkelige kat erstattet med en kat i papir, og tønden er fuld af godter og appelsiner.

Fastelavnsboller og fastelavnsris hører også med i festlighederne. Fastelavnsbollerne er bagt af det fine hvedemel, hvilket tidligere stod i kontrast til den grå hverdags mere grove rugbrød, og det var meget populært hos både børn og voksne.

Fastelavnsriset stammer fra et gammelt frugtbarhedsritual, hvor man risede hinanden med grene for at overføre naturens frugtbarhed til kroppen.

I dag er fastelavnsrisene til pynt og dekoreres med papirblomster, slik og sorte papirskatte.

Fastelavnsmandag var frem til 1960'erne en skolefridag, men i forbindelse med skolelørdagens afskaffelse blev den ophævet - sikkert til stor ærgrelse for skoleeleverne.

Alle børnefamilier er velkomne til at deltage i fastelavnsarrangementet lørdag 22. februar kl. 13-15 på Frieboeshvile. Se mere på stadsarkivet@ltk.dk.

arrow Ugens lokalhistoriske billede: Kirsten Piils Kilde
17. maj 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 13:46
arrow Ugens lokalhistoriske billede: Jubel i Lyngby i maj 1945
10. maj 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 13:29
arrow Ugens lokalhistoriske billede: Frederiksdal Kro
03. maj 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 10:03
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?