21. september 2020
Denne uges anbefaling er digte fra Niels Hav og Knud Sørensen.
Denne uges anbefaling er digte fra Niels Hav og Knud Sørensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens anbefaling fra biblioteket: Fine og kloge digte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens anbefaling fra biblioteket: Fine og kloge digte

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik. Denne uge byder på nye digte med fine, kloge betragtninger i.

Det Grønne Område - 15. august 2020 kl. 06:00
Af Lea Fløe Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Niels Havs Øjeblikke af lykke er en varm, menneskeklog og humoristisk bog om glæden ved at stoppe op, om kærligheden til den slags mennesker, det falder de fleste svært at holde af, om at skrive digte, om at leve og dø: "Skal vi ikke aftale, / at vi holde os i live / ligesom Metusalem / i 969 år. / Så får vi se, hvad der / videre sker."

FAKTA
  • Titel: Øjeblikke af lykke / Mit sprog og fjordens
  • Forfatter: Niels Hav / Knud Sørensen
  • Udgivelsesår: 2020

Knud Sørensens Mit sprog og fjordens er rørende og finurlige iagttagelser fra naturen og fra livets sidste kapitel. Sørensen kan som få beskrive simpelt og nænsomt, hvordan sproget og hukommelsen udfordres af alderen: "Det sker / slet ikke så sjældent / når jeg er midt i en samtale / at dele af min hukommelse / synes at iføre sig et par vinger / og forsvinde flaksende ud i rummet".

Når jeg her anbefaler de to bøger sammen, er det fordi jeg synes, de begge har en varm, klog og rolig stemme - de er simpelthen SÅ rare at læse, selvom de af og til behandler svære emner.

Man skal læse disse bøger, hvis man trænger til at se det smukke i det svære, det naturlige i det udfordrende, det vigtige i ting, vi tager for givet: et landskab, et solstrejf, en plads i læ ved diget.

Og så skal man generelt læse poesi, hvis man vil blive klogere på det ukonkrete og smukke, der ligger allerfjernest fra fitnesscentre, budgetter og forældreintra.


Har debatten om sexisme taget overhånd?