24. juli 2021
Den tidligere planteskoles arealer bliver omlagt til et rekreativt område, fortæller stadsarkivar Mette Henriksen. Foto: Pernille Borenhoff
Den tidligere planteskoles arealer bliver omlagt til et rekreativt område, fortæller stadsarkivar Mette Henriksen. Foto: Pernille Borenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere havecenter bliver til stort naturområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere havecenter bliver til stort naturområde

Stadsarkivet har fået yderligere en lille million kroner til etablering af stier og et sammenhængende natur- og stiområde, der forbinder Sorgenfri Slotshave med Lyngby Sø.

Det Grønne Område - 16. juli 2021 kl. 11:45
Af Pernille Borenhoff

I 2018 blev det besluttet, at det tidligere havecenter ved Frieboeshvile på Kongevejen i Lyngby - oprindeligt kendt som Sorgenfri Planteskole - ikke længere skal drives som planteskole. I stedet ønsker man i kommunen, at hegnet omkring den tidligere planteskole bliver væltet, så man kan gøre plads til et rekreativt område til glæde for offentligheden.

Den plan viste sig dog at have et par knaster der skulle ryddes af vejen. De øverste jordlag var nemlig forurenede, og jorden skulle både oprenses og bortskaffes.

Processen har længe været i gang, og oprensningen har været et større og dyrere projekt, end det oprindelige budget kunne rumme, og derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at give en anlægsbevilling på 0,92 mio. kr. i 2021 i tilgift til de 0,5 mio kroner, der allerede var afsat til første fase af udviklingen.

"Vi har fået yderligere midler til at åbne parken og til at fjerne hegnet rundt om ejendommen. Vi har haft en drøm om at åbne området op for borgerne, efter at planteskolen forsvandt, og planen er, at vi går igang med at vælte hegnet efter sommerferien," siger stadsarkivar Mette Henriksen.

Hun håber, at man allerede i løbet af efteråret vil have mulighed for at gå omkring på naturstier, der kommer til at sno sig fra planteskolen til Lyngby Sø.

Drivhuset fjernes ikke

Det stor drivhus bliver ikke fjernet, og Mette Henriksen ser mange muligheder i at bevare det.

"Det vil være et fint sted for fx skoleklasser. Her vil de blandt andet kunne lære om havebrug, bæredygtighed og lokalhistorie. De unge er jo fremtidens forvaltere af kulturarven, så de skal selv opleve, at de er en del af kulturen. Netop derfor vil vi lave mange aktiviteter, der også retter sig mod børn og unge," siger hun.

De ekstra midler til oprensning og udvikling af området kommer fra en pulje på 4,5 mio, der oprindeligt var afsat til etablering af et nyt caféområde på Stadsbiblioteket. Dette projekt er pt sat på standby.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022