16. juni 2021
GENTS spiller i Templet på fredag. Foto: Templet
GENTS spiller i Templet på fredag. Foto: Templet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Templet slår dørene op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Templet slår dørene op

Den kommende weekend er der tre koncerter i Templet i Lyngby

Det Grønne Område - 13. maj 2021 kl. 15:00
Af Pernille Borenhoff

Musik Templet åbner igen. Og den kommende weekend er der hele tre koncerter på programmet."Vi har været lukket siden midten af december og ventet rigtig længe på at åbne, så vi er alle super glade nu," siger spillestedsleder Cecilia Cresso, Templet.

Retningslinjerne er de samme, som da man havde åbent i efteråret. Nemlig at der er plads til 40 siddende koncertgæster. Og at baren lukker kl. 22.

Det nye er, at man skal vise sit coronapas for at blive lukket ind.

"Vi er interesserede i alles sundhed og ønsker naturligvis ikke at lukke smitte ind i Templet," siger Cecilia.

Hun eller nogen fra Templets bestyrelse vil stå ved indgangen og kontrollere passene.

"Skulle vi have brug for det, har vi en god aftale med et professionelt vagtfirma, som så kommer og hjælper," siger hun.

Pop og cybercroon
Fredag 14. maj spiller den københavnske cybercroon duo GENTS.

Dagen efter spiller Maja og De Sarte Sjæle, der skulle have spillet i Templet i foråret 2020. Bandet deltog i Melodi Grand Prix 2020, og deres lyd er en blanding af ren pop og 80'er poesi med indslag af mørk og naiv, sønderjysk tritesse. Samme aften spiller De Lyse Timer - et band der trækker på inspirationskilder fra 80'erne og kombinerer disse med nyere indie rocktraditioner.

Tjek www.templet.dk for yderligere oplysninger både om weekendens koncerter, om kommende koncerter og om eventuelle ændringer i programmet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?