7. juli 2020
24DGO Claus Bøgh Svenningsen Nye Borgerlige 2
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svenningsen også spidskandidat for Nye Borgerlige i '21

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svenningsen også spidskandidat for Nye Borgerlige i '21

Nye Borgerlige har sendt Claus Bøgh Svenningsen i front for partiet til valget næste år.

Det Grønne Område - 30. juni 2020 kl. 07:00
Af Lars Schmidt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Anette Skafte er kommet til Nye Borgerlige efter i otte år at have stået i spidsen for Dansk Folkeparti. Men det bliver Nye Borgerliges hidtidlige spidskandidat, som skal stå i spidsen for partiet til kommunalvalget i 2021.

Claus Bøgh Svenningsen blev nemlig genvalgt af partiets medlemmer for nylig.

"Jeg er glad og stolt over tilliden, vores medlemmer har vist mig. Jeg vil gøre mit bedste for, at Nye Borgerlige bliver repræsenteret i kommunalbestyrelsen, og borgerne i kommunen får en tydelig borgerlig stemme," siger Claus Bøgh Svenningsen og undersrtreger:

"Lyngby-Taarbæk har brug for et borgerligt parti, som er i opposition til den siddende, byggeivrige kommunalbestyrelse. Høje mastodont byggerier og byfortættelse, tegner ikke en positiv udvikling - tværtimod. Det er afvikling af den kommune, jeg holder af, og det øger blot vores udligning til de andre kommuner, samtidig med at det betyder øget pres på vores infrastruktur, skoler og institutioner."

Mærkesagerne

Claus Bøgh Svenningsen fortæller, at han - hvis han vælges - vil arbejde for, at borgerne fremadrettet bliver inddraget meget mere og meget tidligere i kommende byggeprocesser.

"Der skal også mere fokus vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger og vedligehold af bymidter, veje og grønne områder. Kommunalbestyrelsen bør prioritere flere små institutioner, fremfor store centrale enheder. Og udlændingepolitik er mest et nationalt spørgsmål, men lokalt kan der også gøres noget. Der mangler et parti i kommunalbestyrelsen, som vil føre en ansvarlig udlændingepolitik," siger han:

"På det økonomiske område får man en tydelig borgerlig stemme med en utvetydig modstand mod skattestigninger og et blik rettet mod kernevelfærd og kerneydelsen. Krølfedtet skal skæres af den kommunale administration. Der findes masser af penge at hente. Hvorfor skal borgerne i Lyngby-Taarbæk betale 486 mio. kroner - eller hvad der svarer til 8.723 kroner mere per indbygger - end i Vejle, som har den mest veldrevne kommune i landet? Det giver ikke mening. Vi skal af med administration og bureaukrati og vise tillid til vores kommunalt ansatte. Penge kan bruges langt bedre på kerneopgaver og service, eller endnu bedre sendes tilbage i borgernes lommer."

Ved kommunalvalget i 2017 fik Nye Borgerlige, der her var stillet op for første gang, 536 stemmer, ud af de i alt 30.552 gyldige stemmer. Det svarer til 1,8 procent af stemmerne.

Claus Bøgh Svenningsen fik 208 personlige stemmer.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?