28. marts 2020
Ruten kommer til at løbe fra Jægersborgvej mod Lundtofte til Rudersdal Kommune. Foto: Lars Schmidt
gallery icon

Se billedserie

Ruten kommer til at løbe fra Jægersborgvej mod Lundtofte til Rudersdal Kommune. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Supercykelsti på vej: Nu får vi 'Lyngbyruten'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Supercykelsti på vej: Nu får vi 'Lyngbyruten'

Lyngbyruten bliver en del af den store Helsingørruten. En enig kommunalbestyrelsen gav grønt lys til Lyngby-Taarbæks bidrag på 1,8 mio. kroner

Det Grønne Område - 25. februar 2020 kl. 10:39
Af Lars Schmidt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden for et par år får cyklisterne en ny, "komfortabel og sikker forbindelse", en såkaldt supercykelsti, som kommer til at løbe fra Jægersborgvej over Klampenborgvej til det nordlige Lyngby-Taarbæk og videre til Rudersdal Kommune.

arrow Læs også: Debat: Mystiske cykelstier på Nørgaardsvej og Firskovvej

En enig kommunalbestyrelse har givet grønt lys og penge til projektet, som for kommunens del kommer til at koste 1,8 mio. kroner.

Ruten, som fra Jægersborgvej og halvvejs til Klampenborgvej kommer til at løbe på den østlige side af motorvejen og fra Klampenborgvej og op mod Lundtofte og Rudersdal løber på den vestlige side, er en del af den store Helsingørruten. Lyngbys del af ruten kommer til at hedde Lyngbyruten.

En klar forbedring

"Jeg kører dagligt den tur, og det er en klar forbedring i forhold til den omlægning, der er lavet af ruten over Firskovvej," sagde Enhedslistens Henrik Bang, da kommunalbestyrelsen behandlede sagen:

"Det skal gøres rigtigt og ordentligt, for det område har rekreative værdier for andre end de cyklister, der har fart på. Som ruten ser ud nu, er den uhensigtsmæssig i enhver forbindelse."

"Det har været undervejs i et stykke tid," sagde de radikale Gitte Kjær-Westermann:

"Vi er glade for, at det bliver til virkelighed, for vi er nødt til at prioritere cyklisterne."

Ifølge sagsmaterialet til kommunalbestyrelsens behandling af sagen viser resultaterne af de supercykelstier, der er, Ring 4-ruten og Allerødruten, at antallet af cyklister stiger med 12-14 procent, når cykelruterne opgraderes til supercykelstier. Resultaterne viser også, at at det er bilister, der vælger cyklen til.

Helsingørrutens tidsplan siger, at hele supercykelstien fra syd og helt mod nord skal være anlagt i 2022.

Det samlede beløb for hele ruten er 10,7 mio. kroner. Vejdirektoratet bidrager med 40 procent af beløbet.

Hvornår ruten bliver klar i Lyngby, vides endnu ikke.