23. januar 2021
Genbrugsstationens medarbejdere udleverer sække og gribetænger mellem kl. 10 og 14, og indtil kl. 15 kan man få vejet det affald,man har indsamlet.
Genbrugsstationens medarbejdere udleverer sække og gribetænger mellem kl. 10 og 14, og indtil kl. 15 kan man få vejet det affald,man har indsamlet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store Affaldsdag: På lørdag skal vi samle affald ind - sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store Affaldsdag: På lørdag skal vi samle affald ind - sammen

På World Cleanup Day udleverer Forsyningen sække og gribetænger til de, som vil deltage.

Det Grønne Område - 17. september 2020 kl. 06:00
Af Lars Schmidt

Verdens største affaldsindsamling, World Cleanup Day, finder sted lørdag den 19. september, og her inviterer Lyngby-Taarbæk Forsyning alle til at komme forbi genbrugsstationen på Firskovvej og deltage.

Sidste år var hele 20 millioner mennesker verden over ude og gøre en forskel for naturen og miljøet. Og i Danmark fik op imod 10.000 danskere samlet mere end 11,5 tons affald på nogle få timer. Det vil Lyngby-Taarbæk Forsyning gerne være med til at gøre endnu bedre i år.

På genbrugsstation på Firskovvej uddeler medarbejderne fra kl. 10 sække og gribetænger til alle dem, der har lyst til at deltage.

Det kræver ingen tilmelding at blive en del af den fælles affaldsindsamling. Det kræver blot fremmøde og lysten til at gøre en forskel for naturen.

Stor interesse
"Vi mærker den store interesse for affaldssortering her i Lyngby-Taarbæk, og at mange borgere ønsker at gøre en forskel med affaldssortering i hverdagen. På lørdag er det nu også muligt at give naturen en hjælpende hånd sammen med andre ved at indsamle det affald, der ligger og flyder. Derfor håber vi også, at rigtig mange vil komme forbi genbrugsstationen, gribe en sæk og en gribetang og tage en tur ud i den friske natur i den gode sags tjeneste", siger Peter Linde, der er formand for bestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Forsyning. Alle, både store som små, er velkomne - og meget gerne i selskab med familie og venner.

Inden kl. 15 kan man komme retur til genbrugsstationen og få vejet og registreret sit affald.

Og som tak for indsatsen får alle deltagere udleveret et diplom med resultatet af ens eget indsamlede affald.

Resultatet fra genbrugsstationen indgår i den samlede indsamling. Det endelig resultat bliver delt på både Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside og Facebook-side. Det er også muligt at følge miljøorganisationen Plastik Change, som i Danmark er landekoordinator og dermed står for den samlede optælling af indsamlet affald i Danmark.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?