23. september 2020
Efter demonstrationen foran Lyngby Rådhus i foråret 2019 har debatten om minimumsnormeringer fyldt på dagsordnenen. Nu kan man være på vej mod bedre fælles forståelse med inspiration fra Fredensborg Kommune. Arkivfoto
Efter demonstrationen foran Lyngby Rådhus i foråret 2019 har debatten om minimumsnormeringer fyldt på dagsordnenen. Nu kan man være på vej mod bedre fælles forståelse med inspiration fra Fredensborg Kommune. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for at finde fælles fodslaw i normeringsdebatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for at finde fælles fodslaw i normeringsdebatten

I Fredensborg samarbejder forældre, fagforeninger og forvaltning om en beregner, der kan vise kommunens reelle normeringer i dagtilbuddene. Foreningen Bedre Børneliv og ledernes tillidsmand ønsker det samme i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Det Grønne Område - 20. juli 2020 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På et kommunalbestyrelsesmøde sidste år, som kom i forlængelse af demonstrationen for minimumsnormeringer foran Lyngby Rådhus, var der i spørgetimen dømt talkrig.

arrow Læs også: Fredensborgs debat lignede Lyngby-Taarbæks: Men så satte parterne sig sammen

Initiativtager til demonstrationen, Helle Binzer, forholdt sig i spørgetimen til tal fra pædagogernes fagforening BUPL. Tallene viste, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke levede op til de anbefalede minimumsnormeringer.

Men formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), påpegede, at kommunen brugte tal fra Danmarks Statistik. Og de tal viste, at kommunen kan bryste sig af at leve op til anbefalingerne om antallet af børn per voksen.

De bedste tal

I forlængelse af den uenighed fortalte børnepsykolog og forsker i daginstitutioner hos Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Grethe Kragh-Müller, til Det Grønne Område, at forskellen i tallene skyldes, at Danmarks Statistik medregner ledere. Det gør BUPL ikke.

Forskeren påpegede, at hvis man vil tættere på virkeligheden, skulle man bruge et helt tredje sæt tal. Nemlig tal fra den uafhængige analysenhed Bureau 2000. Ud fra disse tal lå Lyngby-Taarbæk Kommune endnu længere væk fra de anbefalede normeringer, end tilfældet var med BUPL' tal.

Fredensborgs løsning

Men nu kan der være taget et skridt nærmere et fælles udgangspunkt at diskutere ud fra. Og selv om et fjerde bud på de mest præcise tal umiddelbart kunne lade til blot at skabe mere forvirring, har det hjulpet den lokale debat i Fredensborg Kommune.

Talforvirringen fyldte også dér meget i debatten. En gruppe forældre udarbejdede et oplæg til en udregner, som skulle giver et mere korrekt billede af virkeligheden. Og da kommunen kunne bidrage med mere kvalificerede tal til udregneren, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående forældre, fagforeninger og forvaltning - ingen politikere - og de er nu blevet enige om, hvordan normeringerne bedst regnes ud.

Interessant samarbejde

Det Grønne Område har forelagt Gitte Kjær-Westermann arbejdsgruppens rapport. Og hun afviser bestemt ikke, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan gøre noget lignende.

"Det lyder som et interessant samarbejde og et spændende materiale, som jeg vil bruge sommeren til at dykke nærmere ned i, for det tværgående samarbejde har en værdi i sig selv. Jeg ser frem til at læse om, hvad det er, man er nået frem til i Fredensborg, blandt andet hvilken reel effekt, resultatet af et samarbejde om beregningsmetoder får for børnene i Fredensborg Kommune," siger hun og fortsætter:

"Jeg er mest optaget af den kvalitet, vi leverer i vores dagtilbud. Og den afhænger af mange ting, herunder normeringer, kompetencer, ledelse, kultur, fysiske forhold, og hvordan vi bruger vores ressourcer. Nu ved jeg endnu ikke præcist, hvad arbejdsgruppen i øvrigt har set på, men jeg tænker, der måske kunne være perspektiv i at lade en sådan arbejdsgruppe diskutere flere spørgsmål end beregningsmetoder. En arbejdsgruppe på tværs af forældre, forvaltning og interesseorganisationer er et spændende alternativ, som jeg synes, vi skal se nærmere på i udvalget," siger hun.

En fælles virkelighed

I Foreningen Bedre Børneliv, som opstod i kølvandet på demonstrationen foran Lyngby Rådhus, har man tænkt sig at sende et forslag til Børne- og Ungdomsudvalget om, at Lyngby-Taarbæk Kommune gør som Fredensborg. Formand Katrine Havemann Olsen fortæller, hvorfor man mener, at det er en god idé.

"Fordi vi rent faktisk får et fælles billede af virkeligheden. Der går meget snak med, hvilke tal der bør bruges, og så ender diskussionen der, i stedet for at handle om normeringer, og hvad der er behov for til vores børn. De faktiske tal og en fælles forståelse er vigtig for at kunne have den drøftelse," siger hun.

- Har I vurderet, om beregneren kan kopieres til Lyngby-Taarbæk Kommune?

"Det mener vi bestemt, at den kan. Vi kan se, at BUPL er interesseret i at indgå i en dialog, men der skal også være vilje fra politikerne og forvaltningen," siger hun og tilføjer:

"Diskussionen om tallene fylder rigtig meget. Og det vil være rigtig dejligt, hvis vi fik dialog i stedet for at hakkes om, hvem der har ret," siger hun.

De reelle normeringer

Tillidsmand for lederne i kommunens daginstitutioner, Mette Hoby Andersen, mener også, at en arbejdsgruppe, der sammen kan udarbejde tallet på de reelle normeringer, er en god idé.

"Det vil være en rigtig god ide at lave en analyse af de reelle normeringer. Det er et spændende arbejde, de har lavet i Fredensborg," siger hun:

Jeg tror, at både forældre, embedsmænd og politikere vil får en større forståelse for, hvordan dagligdagen for børn og personale reelt opleves og er i dagtilbuddene, hvilket vil give grobund for nogle mere tillidsfulde og konstruktive debatter," siger hun.

Har debatten om sexisme taget overhånd?