23. oktober 2021
Jakob Fryd er chefkonsulent i vejdirektoratet og med til at kortlægge og vurdere støjproblemerne langs statsvejene. Foto: Vejdirektoratet
Jakob Fryd er chefkonsulent i vejdirektoratet og med til at kortlægge og vurdere støjproblemerne langs statsvejene. Foto: Vejdirektoratet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støjekspert: Der er ikke noget 'quickfix', når vi taler trafikstøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støjekspert: Der er ikke noget 'quickfix', når vi taler trafikstøj

Vejdirektoratet er den myndighed, der kortlægger støjproblemer fra statens veje, og undersøger, hvor og hvordan staten får mest støjreduktion for pengene

Det Grønne Område - 20. maj 2021 kl. 11:30
Af Signe Steffensen

Helsingørmotorvejen er en af de mest bynære motorveje, og derfor er støjproblematikken også særlig stor her. Det fortæller chefkonsulent Jakob Fryd, der er støjekspert i Vejdirektoratet.

arrow Læs også: Transportministeriet: Lyngby kan gøre omfartsvejen til motortrafikvej og sænke farten

Som udgangspunkt er støjreduktion ikke en del af Vejdirektoratets basisbevilling. Men fra tid til anden kommer der fra statsligt hold ekstra bevillinger, og så kan Vejdirektoratet komme med forslag til, hvordan de midler kan bruges på den mest hensigtsmæssige måde.

Hos Vejdirektoratet følger man lige nu de aktuelle infrastrukturforhandlinger på Christiansborg. Det er nemlig ikke sådan, at de har en fast pulje penge til støjebekæmpelse. Men i regeringens udspil er der afsat tre milliarder til støjbekæmpelse.

En del af Vejdirektoratets arbejde er at udarbejde en landsdækkende støjhandlingsplan for statsvejene.

Her kommer de med mere eller mindre detaljerede skøn på, hvad man kan gøre for at nedbringe støjen, og hvad det vil koste.

"Vores opdrag er, at vi skal komme med et bud på, hvordan man kan anvende de midler, der bliver afsat, bedst muligt. Vores tilgang er, at vi undersøger en række strækninger på et skitseprojektniveau, hvor vi kommer med et skøn på, hvad det koster, og hvad man kan få ud af det. På den måde prioriterer vi de projekter, hvor man får den størst mulige støjreduktion i forhold til investerede midler. Det er en måde at opstille nogle objektive kriterier for, hvor det giver mest mening at starte et projekt," forklarer Jakob Fryd.

Myndigheder og ansvar
Forskellige myndigheder har ansvarsområder og forpligtigelser, når det kommer til trafikstøj. Men der er ingen lovpligtige grænseværdier, som skal overholdes. Kommunen har ansvaret for støjbekæmpelse på de kommunale veje. Kommunen kan iværksætte tiltag, som mindsker støjen, men er ikke forpligtiget til det.

17 af landets kommuner skal hvert femte år gennemføre støjkortlægninger og lave støjhandlingsplaner.

Men der er intet krav om særlige niveauer for trafikstøj.

Vejdirektoratet har ansvaret for støjbekæmpelse på de statslige veje, men der findes ingen lovpligtige krav til indsats eller støjniveau.

Vejdirektoratet skal hvert femte år støjkortlægge de statslige veje og udarbejde en støjhandlingsplan. Der er ikke krav om særlige indsatser.

I det omfang, der er afsat statslige støjpuljer eller midler, har Vejdirektoratet ansvaret for at prioritere mellem projekter og igangsætte støjreducerende tiltag.
Indsats og effekt

Helsingørmotorvejen er blandt de strækninger, der er fokus på. Men det er ikke ukompliceret at gøre noget, blandt andet fordi der er mange til- og frakørsler, hvor det også er nødvendigt med en god oversigt. Det betyder et brud i støjafskærmningen, hvilket går ud over effekten, forklarer Jakob Fryd.

Vejdirektoratet er lige nu i gang med at undersøge alternative udformninger af støjskærme, for eksempel støjskærme, der går ind over vejen. Men sådanne konstruktioner er væsentligt dyrere. Og spørgsmålet er så, om man får tilstrækkelig effekt ud af de ekstra omkostninger. Decideret støjreducerende asfalt har heller ikke vist sig at være en vidunderløsning.

"Fremadrettet er det sådan, at når vi lægger asfalt, lægger vi dét, som man kalder et klimavenligt slidlag, der reducerer hjulmodstanden. Det betyder, at bilerne bruger mindre brændstof, det reducerer også støjen en smule. Men det er ikke en belægning, man vil kalde decideret støjreducerende. Vi har tidligere anvendt støjreducerende slidlag på vejene. Men den akustiske og generelle holdbarhed var ikke særligt god, og derfor har man valgt fremadrettet at satse på klimaasfalt," siger Jakob Fryd.

En af de mere håndgribelige og lavpraktiske løsninger på støjproblematikken er at sætte farten ned. Et tema, der også har været oppe at vende i forhold til Lyngby Omfartsvej. Men selvom det lyder nemt, så er det ikke uden omkostninger.

"At sætte hastigheden ned har også nogle afledte effekter. For eksempel at bilisterne vælger andre veje, og man dermed flytter problemet. Det har også nogle samfundsøkonomiske konsekvenser, da det øger rejsetiden for trafikanterne, og Vejdirektoratets opgave er at sikre høj mobilitet på statens veje. Hvis en kommune kommer igennem med hastighedsbegrænsninger, så vil andre kommuner måske gå efter det samme, og så er det pludselig mange strækninger, hvor der er nedsat hastighed" siger Jakob Fryd.

Den forøgede rejsetid kan have afledte negative effekter på samfundsøkonomien, og det kan også føre til, at bilisterne vælger andre veje, som kan give mere trafik på det lokale vejnet.

Men hvad en hastighedsnedsættelse på motorvejen konkret vil betyde for reduktionen af støj, er Vejdirektoratet lige nu i gang med at undersøge.

"Vi har netop gennemført et forsøg på Holbækmotorvejen, hvor hastigheden er blevet sat ned på den inderste del fra Folehaven. Her har vi målt både trafik og støj før og efter. Det projekt er vi i gang med at evaluere, så det kommer der en konklusion på snart," siger Jakob Fryd.

Den overdækkede motorvej

Generelt er der dog ingen åbenlyse genveje til at få nedbragt støjen.

"Når vi taler bekæmpelse af trafikstøj, er der desværre ikke noget quickfix. Vi undersøger forskellige typer af støjskærme. Men typisk er det sådan, at jo større konstruktion, du laver, jo mere effektiv er den, men jo dyrere er den også," siger han.

Over de mere lavpraktiske løsninger svæver ønsket om at få overdækket de støjende veje eller få gravet dem ned.

"Nedgravning er meget dyrt. Det er ikke noget, vi har gjort på eksisterende motorveje, men vi har gjort det i forbindelse med nye projekter, hvor det er blevet tænkt ind fra starten. Det er Nordhavnstunnelen, som Københavns Kommune har stået for, blandt andet et eksempel på," siger Jakob Fryd.

Der er også en del politikere og borgere, der lige nu kigger mod Hamborg, hvor man som et led i udvidelsen af motorvejen har overdækket dele af den og på den måde forbundet byen på begge sider af motorvejen.

"Det er et meget spændende projekt, som vi har fulgt med i de seneste år. Og noget af det, vi har fundet ud af, er, at det er rasende dyrt. Derfor er det også et samarbejdsprojekt mellem de lokale myndigheder og delstaten," siger Jakob Fryd.

Lokalt fokus

I 'Støjhandlingsplan for statens veje for 2018-2023' er udpeget en række områder i Lyngby-Taarbæk, der er udsat for et støjniveau over 65 decibel, og som indgår i Vejdirektoratets videre undersøgelser.

Jægerborgvej

Området ligger vest for motorvejen og omfatter et etageboligkompleks, der indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.

Det drejer sig om etageboligerne Jægersborgvej nr. 72-76. Disse indgår i den fremadrettede prioritering.

Kollegieboligerne

Området ligger vest for motorvejen og omfatter kollegieboliger, der indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.

Det der i dag hedder Kampsax Kollegiet. Af vores landsdækkende støjkortlægning kan vi se at kollegieboligerne er belastet med mere end 65 dB - hvorfor de indgår i den fremadrettede prioritering

Lundtofteparken

Området ligger vest for motorvejen og omfatter et ejendomskompleks, der indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.

Boligkompleks beliggende mellem Lundtoftegårdsvej og Lundtoftevej langs den vestlige side af Helsingørmotorvejen ved frakørsel 15 (Lundtofte)

Eremitage-parken

(Nord for Vejporten)

Området ligger øst for motorvejen og omfatter et ejendomskompleks, der indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning.

Der er tidligere etableret en støjskærm langs Helsingørmotorvejen ved Eremitageparken mellem Rævehøjvej og Vejporten. Området der er udpeget, er den del af Eremitagesletten der er beliggende nord for Vejporten til underføringen af Lundtoftevej

arrow Debat: Kommunen kan ikke nedsætte farten
07. juni 2021 kl. 21:30 Opdateret: kl. 15:22
arrow Debat: Nyt gymnasium kun 18 meter fra motorvejen
05. juni 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:24
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?