19. juni 2021
Skolepatruljerne har fået en lille gave, efter de er kommet tilbage efter corona-lukningen. Arkivfoto
Skolepatruljerne har fået en lille gave, efter de er kommet tilbage efter corona-lukningen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolepatruljerne er tilbage igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolepatruljerne er tilbage igen

Nu kan du igen se skolepatruljerne på skolevejene. Efter et år med corona-restriktioner var Lyngby-Taarbæk Kommune og politiet klar med en overraskelse til skolepatruljeeleverne.

Det Grønne Område - 17. maj 2021 kl. 15:00

Med genåbningen af skolerne er nogle af dagligdagens rutiner på skolevejene også vendt tilbage. Skolepatruljerne står i det meste af landet nu igen klar til at hjælpe eleverne sikkert og trygt over vejen.

For at markere, at skolepatruljerne er tilbage, blev der 3. til 7. maj afholdt forskellige former for glædelige overraskelser, der skulle byde eleverne velkommen tilbage. Det var landets kommuner, politiet, Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, der stod bag. Også Lyngby-Taarbæk Kommune er med i kampagneugen "Velkommen tilbage, skolepatruljer!".

"I forbindelse med Rådet for Sikker Trafiks kampagne "Velkommen tilbage, skolepatruljer!" vil jeg gerne sige tak til alle jer i skolepatruljen. I fortjener et stort skulderklap og ros for jeres arbejde. For uanset hvor surt det kan være at stå skolepatrulje, så tager I opgaven alvorligt, og det, I bidrager med, er uundværligt i forhold til trafiksikkerheden ved netop jeres skole," siger Borgmester i Lyngby Taarbæk Kommune, Sofia Osmani.

I Lyngby Taarbæk Kommune fik alle kommunens 313 skolepatruljeelever som tak for deres arbejde en biografbillet til Nordisk Film Biografer Lyngby, og biografen supplerer med en gufbillet.

Skolepatruljerne øger trygheden

Inden corona-krisen viste en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, at knap hver 6. bilist inden for de seneste tre måneder havde kørt for stærkt på en skolevej en eller flere gange.

Undersøgelsen viste dog også, at otte ud at ti bilister, der kørte for stærkt, sænkede farten, når de mødte en skolepatrulje. Så skolepatruljerne har en stor effekt, viser undersøgelsen, som Epinion har gennemført blandt 1.226 bilister på vegne af Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring i januar 2020.

"Skolepatruljernes indsats er utrolig flot. De er med til at skabe tryghed for alle elever, der færdes på skolevejene, og de gør vejene mere sikre. Det frivillige engagement er enormt, og vi glæder os til at byde dem velkommen tilbage, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?