14. august 2020
Søren P. Rasmussen glæder sig til at leve drømmen om slottet. Til februar er han og manden færdige med at renovere deres chateau, og så tager de imod kunderne til deres eksklusive bed & breakfast i Normandiet i Frankrig.
gallery icon

Se billedserie

Søren P. Rasmussen glæder sig til at leve drømmen om slottet. Til februar er han og manden færdige med at renovere deres chateau, og så tager de imod kunderne til deres eksklusive bed & breakfast i Normandiet i Frankrig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne - kom med indenfor på eks-borgmesterens drømmeslot i Frankrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne - kom med indenfor på eks-borgmesterens drømmeslot i Frankrig

Søren P. Rasmussen glæder sig til at leve drømmen om slottet. Til februar er han og manden færdige med at renovere deres chateau, og så tager de imod kunderne til deres eksklusive bed & breakfast i Normandiet i Frankrig.

Opdateret 02. juli 2020 kl. 12:39
Det Grønne Område - 02. juli 2020 kl. 12:00
Af Lars Schmidt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det står flot, slottet - undskyld: chateauet - i det grønne område udenfor byen Bagnoles de l'Oraine i Normandiet. Men det har det ikke hele tiden gjort.

arrow Læs også: Han har det som Edith Piaf: Læs det store afskedsinterview med Søren P. Rasmussen

Da de nye slotsherrer overtog Chateau du Gué aux Biches tilbage i 2017, kunne man uden at komme galt afsted sagtens betegne det som et håndværkertilbud. Men det er det ikke længere, for ægteparret Søren P. Rasmussen og Klaus Bentin har knoklet sammen med tilrejsende venner og lokale håndværkere for at få det til at stå så fint og flot, at man i de sene vintermåneder i 2021 kan invitere inden for til et eksklusivt bed & breakfast.

Slottet er på 1.200 kvadratmeter, og der er tre beboelige etager, en kælder, en staldbygning, et garageanlæg, en gartnerbolig, et orangeri, tre drivhuse, en sø og et såkaldt spejlbassin - og grønt lige så langt, øjet rækker. Slottet ligger nemlig lige op ad en fredet skov i en stor nationalpark.

Her er et rigt dyreliv med kronhjorte og vildsvin.

Inden for på slottet er der en kælder med to vinkkældre, et kødrum og en jagtstue. Første salen har fem værelser af varierende størrelse. Alle med bad og toilet og med adgang til altan. Det er her, der skal være bed & breakfast.

På anden sal er indrettet en lejlighed til slotsparret, og på tredje sal - oppe under loftet - finder man tjenestefolkenes gemakker.

Den noget pludselige flytning til Normandiet kom i stand, fordi Søren P. Rasmussens mand, Klaus Bentin, er imellem jobs. Han, der er uddannet merkonom i finansiering og fondsbørsvekselerer fra Københavns Fondsbørs, er arbejdssøgende inden for den finansielle sektor, og mulighederne for job er rigtig gode i Frankrig lige nu.

"Der skal penge til at drive sådan noget her, så det er klart med det her for øje at komme ind i den finansielle sektor i Frankrig, som er blevet meget interessant ovenpå Brexit. Jeg kan tale engelsk og tysk og begå mig på fire-fem sprog, hvor franskmændene kun kan ét sprog: fransk. Så jeg har nogle fordele," forklarer Klaus Bentin.

Læs videre under billedet.

Områdets priser

Det bliver den tidligere Lyngby-borgmester, der skal stå for slottet og bed & breakfast.

"Det bliver et 'high end' bed & breakfast med Georg Jensen Damask, morgenkåber og hjemmesko med vores logo på. Det lyder dyrt, men vi lægger os på samme priser som i området. Vi adskiller os ved at give de besøgende så god en oplevelse som muligt," siger Søren P. Rasmussen. Klaus Bentin supplerer:

"Vi tilbyder kun morgenmad. Andet kan ikke betale sig. I byen Bagnoles de L'Oraine er der 10-16 restauranter, casino, diskotek, biograf, helsebade, barer. Det svarer til, at når københavnerne tager til Hornbæk, så tager folk i Paris til Bagnoles, som har en helende kilde og et kursted som Skodsborg. Fem hundrede meter fra vores slot er en to-stjernet Michelin-restaurant. Man skal lige over golfbanen, så er man der."

Man finder alle disse herligheder 350 km fra Paris og 100 km fra Omaha Beach. Flyveturen tager alt i alt seks timer. Med TGV-toget tager turen fra Paris til Bagnoles en time og ti minutter. Vælger man at tage bilen fra København, tager turen 15 timer. Der er motorvej hele vejen - bortset fra de sidste ti-fem minutter inden ankomsten til slottet.

Fantastisk modtagelse

"Normandiet er et fattigt, uberørt og nogle steder lidt tilbagestående område. Der ligger slotte, som har ligget flere hundrede år i familiernes eje uden at blive vedligeholdt. Og så kommer vi og forskønner det lokale slot. Det betyder, at vi er blevet helt fantastisk modtaget. Alt det, vi har hørt om, at franskmændene kan være specielle, har vi ikke oplevet skyggen af," fortæller Søren P. Rasmussen.

"Fra dag ét har vi vist åbenhed og fortalt, hvem vi er. Til alle, vi kom i kontakt med. Vi har holdt nytårskur to år i træk, hvor vi har inviteret lokale håndværkere med påhæng og børn, alle der har hjulpet os, turistbureaufolk, vores honningmand. Alle. Vi har vist, at vi ville dem, og vi prøver at begå os på vores skolefransk. Søren og jeg har aldrig haft undervisning i fransk, før vi købte stedet," fortæller Klaus Bentin:

"Det at du prøver, det får du bonus for. Vi har aldrig gået forgæves til nogen og bedt om hjælp."

Lokalt kaldes slotsparret monsieur Bentin og monsieur Rasmussen - af de voksne i lokalsamfundet. Børnene og de håndværkere, som arbejder på slottet, kalder dem Claude og Sörén.

FAKTA
Følg med
  • Vil man følge med i istandsættelsen af Chateau du Gué aux Biches, kan man følge med på instagram: #chateaudugueauxbiches - og på Facebook.

" Den måde, de hjælper os på, forklarer os tingene med fagter og lyde, og de kan kun fransk. De er så hjælpsomme med alt. Alle de koder, man ikke forstår. Alle de forventninger, der er, når man har købt et lokalt slot. Man skal på rådhuset og have en samtale med borgmesteren og fortælle om sine intentioner om at købe slottet. Man skal have en gave med, der ikke er så lille, at man udviser arrogance og heller ikke så stor, at den antager karakter af bestikkelse. Vi gav borgmesteren i Bagnoles en Lyngby Vase, som var meget passende," fortæller Søren P. Rasmussen.

Lever drømmen ud

Søren P. Rasmussen forlader Danmark den 31. juli og kører ind i sit nye hjemland 1. august. Og så er drømmen om slottet klar til at gå i opfyldelse.

"Det er sådan i livet, at man kan have en drøm, man kan tænke på den og tale om den hele sit liv - og aldrig handle på den. Jeg har altid handlet på mine drømme. Jeg drømte om at komme i kommunalbestyrelsen. Jeg drømte om at blive borgmester. Det at eje et slot har været en fælles drøm, Klaus og jeg har haft i flere år," fortæller Søren P. Rasmussen:

"Har man en drøm, der aldrig bliver udlevet, så bliver det jo bare en drøm. Engang imellem skal man bare gøre det. Og hvornår skal man så det? Man kan vente og vente, men man skal gøre det, mens man har alderen og energien til det. Jeg er 52 og Klaus 56, så vi har stadig god tid til at udleve drømmen i. Da Klaus endte i den situation med jobbet, og jeg havde besluttet ikke at genopstille, var beslutningen egentlig meget nem at træffe," siger han:

"Men det er meget vigtigt for mig at understrege, at det er ikke et fravalg af Lyngby-Taarbæk, ikke et fravalg af Venstre. Det er et tilvalg af Frankrig.

arrow Tårevædet afsked med Søren P. Rasmussen
01. juli 2020 kl. 15:00 Opdateret: kl. 10:04
arrow Breum er skuffet over sit gamle parti: "Det er under al kritik!"
01. juli 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 13:16
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?