19. januar 2021
Glem alt om at tælle kalorier, for jo mere chokolade, du spiser, jo bedre samvittighed kan du få. Social Foodies, der hjælper socialt udsatte børn og voksne gennem projekter i både Afrika og Danmark, har filialer i både Hellerup, Lyngby og Vedbæk.
gallery icon

Se billedserie

Glem alt om at tælle kalorier, for jo mere chokolade, du spiser, jo bedre samvittighed kan du få. Social Foodies, der hjælper socialt udsatte børn og voksne gennem projekter i både Afrika og Danmark, har filialer i både Hellerup, Lyngby og Vedbæk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Sådan finder du madvarer i lokalområdet til et helt særligt julebord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Sådan finder du madvarer i lokalområdet til et helt særligt julebord

En guide til at udvide udvalget på julebordet med lækre delikatesser fra lokalområdet. Se et udvalg ved at klikke på billedgalleriet.

Det Grønne Område - 06. december 2020 kl. 18:00
Af Pernille Borenhoff

Sild, sylte, flæskesteg og ost er klassikere på det danske frokostbord. Og intet ondt om det. Men måske er det i år, at du skal forkæle dig selv og familien med lidt ekstra lækkerier, nu hvor I er færre samlet omkring bordet.

Vi giver her bud på nogle af de mange muligheder, der er for at finde skønne og madvarer i lokalområdet.

arrow Læs også: Se billeder: Sådan nyder du julen i naturen
Bæredygtig laks

Mikael Andreasen fra Samsø Røgeri har valgt at svømme mod strømme og væk fra den industrielle fødevareproduktion, hvor han tager sig tid til at fremstille alt i hånden.

I Holte Fiskehus fandt vi denne bæredygtige færøske laks, der er røget på hans lille røgeri på Samsø.

Lækre pølser

Hos Bichel Vin på Strandvejen i Klampenborg har vi fundet disse lækre italienske pølser med trøfler, chianti eller fennikel.

Prøv at skifte de traditionelle syltede rødbeder og asier ud med trøffelpesto, store grønne oliven eller saltede kapers.

Måske skal øllen erstattes af en let rødvin – fx Brezo de Gregory Perey fra Nordspanien. Og den koster ikke mere end et par øl.

Dagsfriske æg og økogrønt

Stengården i Birkerød har 3000 fritgående og økologiske høns, der dagligt giver omkring 1000 æg, som pakkes og sælges samme dag. Også grøntsagerne er dyrket økologisk på gårdens marker.

I kurven er blandt andet grønkål, rosenkål, rødkål og juleæblet Belle de Boskop, der egner sig fortrinligt til æbleflæsk, til at fylde i anden eller bagt hele i ovnen med kanel og honning.

Økologiske lækkerier i Taarbæk

Hos Købmanden i Taarbæk har de specialiseret sig i lækre råvarer og hyggelig stemning. Udenfor er der borde og stole, hvor man kan man nyde en kop kaffe og måske en af de meget lækre croissanter, som de forhandler.

Her til jul kunne man godt pifte julefrokosten op med et skønt økologisk surdejsbrød. Prøv også en julebryg fra Kølster eller Bøgedal. Flere af varerne kommer fra er fra firmaet Enkelt, der er 100 procent økologisk og som arbejder for at reducerer brugen af emballage.

Danske oste på bordet

Hanne Østberg Wagner fra Klingenberg Ost i Lyngby Storcenter vil gerne slå et slag for danske oste og anbefaler en blåskimmel os fra Høgelundgaard, der har lagret i 12 måneder, hvilket har givet den sødme og en krystalliseret konsistens.

’Den Hvide Dame’ er en flødeberiget ost fra Arla Unika, der er en nicheproduktion til moderselskabet Arla, hvor produkterne er udviklet i samarbejde med passionerede mejerister, kokke, baristaer og nytænkende iværksættere. Den hvide dame er ikke for dem, der tæller kalorier. For den har en fedtprocent på mere end 70.

Endelig anbefaler hun en økologisk høost fra Naturmælk. Køerne er udelukkende blevet fodret med hø, hvilket giver osten en smag af hø, nødder, salt. Og stald.

De rustikke sticks er fra en producent i Sønderjylland, og den økologisk havtorns-marmelade kommer fra Høstet på Bornholm. Et produkt, som Hanne selv har hentet til Klingenberg.

Sødt med god samvittighed

Glem alt om at tælle kalorier, for jo mere chokolade, du spiser, jo bedre samvittighed kan du få. Social Foodies, der hjælper socialt udsatte børn og voksne gennem projekter i både Afrika og Danmark, har filialer i både Hellerup, Lyngby og Vedbæk.

Vi faldt over et marcipanbrød med mandler, en dadelbar med hindbærdrys, et stykke kransekage og en müslibar med havregryn, rosiner, hasselnødder, kokos, tranebær og kanel.

Historisk snaps

Hvorfor ikke krydrer julebordet i år med en ganske særlig snaps. Det kunne jo være en lokal en af slagsen, nemlig 2020-udgaven af Mothsgårdens valnøddesnaps, der kan købes i museumsbutikkerne på Mothsgården i Søllerød og Vedbækfundene i Gl. Holte ved Gl. Holtegaard.

Matthias Moth (1649-1719) der lægger navn til snapsen, en vej og et museum var læge, Gehejmeråd og Ridder af Dannebrog topembedsmand i Christian V’s regering og ikke mindst leksikograf. Mothsgården var hans lystgård og sommerbolig.

Snapsen har smag af valnødder fra Mothsgårdens have.

arrow Se billeder: Jul i Lyngby Storcenter for store og små
05. december 2020 kl. 14:30 Opdateret: kl. 12:55
arrow Se billeder: En guide til en hyggelig pause midt i julehandlen
04. december 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 13:53
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?