Holger Hagelberg var på plads på Dyrehavsbakken med sit kamera i lørdags. Se de mange billeder fra Bakkens juleåbning her.
I lørdags, 21. november, åbnede Bakken for tredje gang i sin lange historie for gæster i juleperioden. Og skulle man have misset den første weekend, er der stadig fire mere at tage af frem til 20. december.
Her byder forlystelsesparken fredage, lørdage og søndage på julestemning og hygge i Bakkens gader og stræder, i forlystelserne, spillene, de mange julepyntede forretninger og til hyggelige besøg i Bakkens cafeer og restauranter, hvor alt oser af jul.
Til Jul på Bakken kan man gå på opdagelse i verdens ældste forlystelsespark, hvor Bakkens mekaniske rensdyr Svend, Knud & Valdemar skruer op for julestemningen med julesange, mens Danmarks højeste - og interaktive - mistelten kaster lys, kys og kærlighed over alle foran Friluftsscenen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her