29. november 2020
Ischel, Østrig juni 2020. Et tomt fly. Som at være statist i en science fiction-film, skriver Anders Bach og Rasmus Tantholdt om deres besøg i Ischel, Østrig juni 2020.
gallery icon

Se billedserie

Ischel, Østrig juni 2020. Et tomt fly. Som at være statist i en science fiction-film, skriver Anders Bach og Rasmus Tantholdt om deres besøg i Ischel, Østrig juni 2020.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Anders Bach bringer verdens store katastrofer ind i folks stuer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Anders Bach bringer verdens store katastrofer ind i folks stuer

”Verden er ikke så sort, som vi gerne vil gøre den til,” siger Anders Bach, Lyngby, der sammen med sin faste makker Rasmus Tantholdt fra TV2 netop har udgivet bogen ’Det vi så’ med foto og dramatiske historier fra verdens brændpunkter

Det Grønne Område - 24. oktober 2020 kl. 11:45
Af Pernille Borenhoff

Hvordan filmer man et halvt smadret babylig, der er iført præcis samme slags ble, som den man gav sin egen søn på blot et døgn tidligere?

arrow Læs også: Se billeder: Ny rejsefilm af lokal fotograf nomineret til publikumspris ved festival

Som krigsfotograf får man verdens uretfærdigheder klasket direkte op i ansigtet. Og nogle gange er identifikationen bare så stor, at billedet ikke blot er kommet på filmrullen, men også har printet sig på ens egen harddisk for al evighed.

Som den han oplevede i 2011 oplevede i Libyen.

"Jeg er ikke et supermenneske, og jeg er meget opmærksom på, om jeg begynder at ændre adfærd. Alt lagres jo inde i kroppen, og derfor får vi også jævnligt samtaler med en psykolog," siger Anders Bach.

Klichéen om en krigskorrespondent bliver let til et billede af en vejrbidt mand iført militærstøvler og en armygrøn vest med plads til filmruller i de uendeligt mange lommer. Og en mand, der sætter sig selv i fokus for begivenhederne. Og som det ville være fantastisk at få til bords fordi han i timevis ville kunne øse ud af spændende og dramatiske oplevelser fra hele verden.

Intet kunne passe dårligere på Anders Bach, der på en meget fredelig og solrig formiddag kommer slentrende gennem Bondebyen i Lyngby for at møde Det Grønne Område på en café. Iklædt en par jeans, en afslappet blå sweater og en fornuftig vindtæt jakke ligner han det, han også er - nemlig en helt almindelig forstads-familiefar.

"Jeg vil også meget nødigt komme til at ligne en kliché på en krigsfotograf. Der er ikke mange seere, der kender mig, for det er altid Rasmus, der er på skærmen, for jeg er ikke meget for at sætte mig selv i fokus og giver meget sjældent interview," siger Anders Bach, der dog viser sig at være præcis sådan en mand, man gerne ville have til bords.

For han er nærværende og empatisk, når han fortæller om sult, krig, død og ødelæggelse. Og om de omkostninger hans job kan have for familien.

Blandt andet at hans kone arbejdsmæssigt måtte drosle ned og skifte et lederjob i Røde Kors ud med et job på DTU.

"Men jeg har aldrig misset en fødselsdag, og uanset hvor jeg har været i verden, har jeg sat alt i scene for at komme hjem, så jeg har kunnet være med til alle mine børns fødselsdage," siger han.

Omtalte Rasmus er journalisten Rasmus Tantholdt. Hans trofaste makker på TV2. Sammen har de i snart 15 år dækket alt fra terror i Paris 2015 til jagten på Gadaffi i Libyen 2011, tyfoners hærgen på Filippinerne i 2013, migrantkaravaner i Mexico 2018 og corona i 2020.

Ro på hjemmefronten

Anders Bach sover stort set med skoene på, for tikker et ritzau-telegram om en katastrofe et sted ude i verden ind på hans Apple Watch, skal han og Rasmus være klar til at hoppe på det først fly.

Men oftest er det planlagte historier, han med sit kamera indfanger og sender hjem til seerne i de danske stuer.

10 dage om måneden er han ude i verden. 20 dag hjemme hos hustruen og parrets to drenge på 8. og 11 år.

Begge drenge går i skole i Virum og er aktive fodboldspillere i Lyngby Boldklub. En klub, som også Anders bakker op, selvom han er født i Hjørring og har boet en stor del af sit liv i Odense og dermed godt kunne have kærlighed til andre klubber.

"Min kone er fra en mindre by i Jylland og ville helst tilbage dertil, da vi fik børn og ville flytte fra København. Men vi valgte kompromisset Lyngby, der har lidt af det samme over sig som en landsby i Jylland. Naboerne er søde og hjælpsomme, og det er sjovt at se, at der altid er en forælder til de børn, mine børn går i skole med, der kommer herfra," siger han

For Anders betyder det meget, at der er ro både på hjemmefronten og i området, når han mættet af de ofte meget voldsomme indtryk vender hjem.

"Hvis der er problemer på hjemmefronten, bliver de 10 gange større, når jeg er ude. Jeg glæder mig altid til at komme hjem til min familie.

Når der er usikkerhed ude i verden, så er der godt at vide, at du har en familie at komme hjem til. Faktisk slukker jeg for verden, når jeg lander i lufthavnen og ser den halvfede blege politibetjent," siger han.

Menneskene bag kriserne

Generelt har han en positiv tilgang til livet og verden.

"Verden er ikke så sort, som vi gerne vil gøre den til," som han siger.

Når han og Rasmus Tantholdt er ude på opgaver, forsøger de altid at finde menneskene bag kriserne. Det kan være en fisker i Somaliland, der er så fattig, at han ikke kan brødføde sine børn, og for penge sejler pirater ud til de store skibe, der passerer ud for Somalias kyst.

En gruppe narkomaner i et kulturcenter i Kabul i Afghanistan er blevet foreviget som synlige beviser på, at de er ofre for Talibans produktion af narko.

Og i Mumbai, Indien, har hans linse fanget mænd, der efter bedste evne opsamler nogle af de enorme mængder af plastik og forsøger at genanvende det.

Andes Bach fortæller, at han ville ønske, at han kunne tage alle danskere med rundt til de steder, han har været, for at de kunne opleve, at der ikke er den store forskel på folk.

"Jeg har møde mange søde og rare mennesker i både Nordkorea og Libyen. Vi er ikke så forskellige, men vi tror på noget forskelligt, og det har været en eyeåbner for mig.

Vi vil alle gøre det godt for vores børn. og vi kan alle tale om fodbold.

Jeg har været i kampsituationer med folk, der har beskyttet mig. Det havde de ikke behøvet. 99 procent af dem, jeg møder, har kærlighed.

Men det er de dårlige historier, du ofte husker," siger han.

Og derfor har både han og Rasmus Tantholdt også fokus på at fortælle de gode historier midt i urolighederne.

"Hverken Rasmus eller jeg er journalister, der gerne vil redde verden. Jeg vil ikke ændre verden, men fortælle om den. Jeg vil gerne gøre folk klogere på verden og beskrive den, så folk selv kan tage stilling," siger han.

Skæve af hash og høje på revolutionstanker

Selv om de stærke og til tider svært uafrystelige oplevelser er mange, er der særlig en begivenhed, der for alvor rystede ham og hans makker Rasmus. Og hvor de for alvor troede, at de havde set deres sidst time.

Og den udspillede sig i 2011, hvor de to var i Egypten for at dække det såkaldte arabiske forår.

"Da vi ankom til Alexandrias udkant, var mørket ved at sænke sig, og vores chauffør var ikke stedkendt. Vi ville gerne ind til centrum, men det frarådede chaufføren. Vi talte om det, og besluttedes os for, at vi godt turde fortsætte.

Kort efter for vi vild og endte på en vej, der blev smallere og smallere, indtil det var umuligt at vende bilen. En flok bøller havde oprette checkpoints, og ved et af dem blev vi omringet af 50 til 70 unge mænd med knive og køller.

De var skæve af hash og høje på revolutionstanker. De råbte ad os og satte sig på bilens køler og tag. Vi var overbevist om, at vi ville blive flået i stumper og stykker," siger han.

På et tidspunkt blev døren dog revet, op og ind kom en ung soldat i egyptisk uniform med et maskingevær.

"Vi ved i dag ikke, hvorfor han kom os til hjælp, og hvorfra han kom. Han overtog bilen og hamrede den afsted, mens nogle mænd klamrede sig til tagbagagebæren, indtil de røg af. På vejen ramte han et par mænd, men vi var reddet," fortæller Anders om den dybt dramatiske oplevelse, der er den værste han har oplevet.

"De unge mænd var udelukkende interesserede i at skade mig. De ville ikke have penge, og jeg var heller ikke kommet ind midt i en konflikt, hvor jeg tilfældigt ville kunne blive ramt, som det skete i Hong Kong, hvor jeg blev ramt at et eller andet, der fløj gennem luften. Her følte jeg bare, at jeg stod på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt," siger han.

I april 2013 opholdt han sig til gengæld på det rette sted. På det forkerte tidspunkt.

Her var han på sit hotelværelse på Peace Hotel i Mogadishu, Somalia da en bilbombe eksploderede overfor.

"Det sære var, at vi tilbragte de dage i Mogadishu for at lave et indslag om, hvordan byen og landet have udviklet sig positivt. Vi ville lave indslag om fiskemarkeder og restauranter, og at det hele var godt, og imens var der en angreb på justitsministeriet.

På vej til valg i USA

I denne uge tager Anders Bech og Rasmus Tantholdt til USA for i tre uge at dække det amerikanske præsidentvalg.

Det har han prøvet før. Både i 2008, hvor Obama blev valgt første gang og i 2016, da det var Trump, der gik af med sejren.

"Vi vil gerne se, om vi kan komme tættere på de ekstremistgrupper, der er i visse byer og områder, og hvor der nærmest hersker borgerkrigstilstand. Vi vil gerne fortælle danskerne, hvorfor Trump blev valgt i 2016, og hvorfor han måske vinder igen.

Da vi dækkede valget i 2016, boede vi tre måneder i en autocamper og kørte rundt i USA, og vi fik et billede af de store forskelle, der er på folk og på deres levevilkår," siger han.

Forskelle, som vi ifølge Anders Bach, ikke kan forestille os her i Danmark.

"Vi er et samfund, hvor vi har tillid til myndighederne og hinanden. 90 procent af danskerne er middelklasse.

Og når jeg fortæller ude i verden om vores samfund, hvor man har gratis skolegang og hospitaler, og hvor man endda får penge for at studere, så bliver jeg stolt," siger Anders Bach.

Anders Bach og Rasmus Tantholdt:'Det vi så. Fra Mogadishu til Hong Kong. Fotografier fra kanten af verden'. Bogen er udgivet på forlaget 28B.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?