22. oktober 2021
Drikkevand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rester af sprøjtegifte i kommunalt drikkevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rester af sprøjtegifte i kommunalt drikkevand

I fire ud af ni vandboringer i Lyngby-Taarbæk er der fundet rester af sprøjtegift. Dog ikke så meget, at det overskrider grænseværdierne.

Opdateret 19. august 2021 kl. 18:57
Det Grønne Område - 19. august 2021 kl. 18:30
Af Signe Steffensen

En ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der aldrig før er fundet så mange giftrester i vandværkernes drikkevandsboringer.

Af opgørelsen kan man læse, at der i 2020 og de første måneder af 2021 blev fundet giftrester i over halvdelen af vandværkernes drikkevandsboringer. Faktisk er der i 94 ud af 98 kommuner fundet rester af gift i vandværkernes drikkevandsboringer

Det er også tilfældet i Lyngby-Taarbæk. I løbet af de seneste fem år er ni drikkevandsboringer i Lyngby-Taarbæk blevet undersøgt for rester af gift. Der er fundet rester af sprøjtegift i fire af dem. Men ingen lå over grænseværdien.

Der er primært fundet DMS i moniteringsboringer. Der er dog også fundet spor af DMS i enkelte indvindingsboringer på Lyngby kildeplads, men fundene af DMS (0,031 mikrogram/l) har været under grænseværdien.

Der er desuden fundet spor af DMS i drikkevandet fra Lyngby vandværk (0,025 mikrogram/l). Der er ikke fundet spor af DMS fra indvindingsboringer på Dybendal Kildeplads eller fra den kommende Kildeplads, Dyrehavegaard.

På Lyngby Kildeplads er der tidligere påvist spor af nedbrydningsprodukter fra pesticidet BAM, som er et nedbrydningsprodukt for de forbudte pesticider Dichlobenil eller Caseron har været påvist i råvandet fra Lyngby Kildeplads gennem en årrække og der er tidligere blevet sløjfet boringer på Lyngby Kildeplads pga. forhøjet indhold af blandt andet BAM.

Hvad er DMS?
N,N-Dimethylsulfamid (DMS) er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel. Hertil kommer en anvendelse som bejdsemiddel i roefrø til eksport. Men det er også blevet brugt som biocid i træbeskyttelsesmidler mod skimmelsvamp.
Venter på et forbud

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den landsdækkende opgørelse af kvaliteten af vores drikkevand. De mener, at vi bliver nødt til at beskytte vores grundvand bedre, hvis de kommende generationer også skal kunne nyde rent drikkevand, der er hentet direkte fra vores grundvand.

I et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen, har foreningen opfordret til, at regeringen laver et forbud mod brug af sprøjtegift på de særligt sårbare områder, hvor grundvandet dannes og hentes op.

Lyngby-Taarbæk Kommune er netop nu i gang med at opføre et helt nyt vandværk ved DTU, Centrifugevej.

For et fremtidssikre drikkevandsproduktionen til det nye vandværk har Lyngby-Taarbæk Forsyning desuden fået etableret en ny kildeplads ved Hjortehøjsvej, Dyrehavegaard kildeplads.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?