30. marts 2020
Varehuschef Birgitte Rantzau har forretningen fuld af friske varer og der er god plads til kunderne.
gallery icon

Se billedserie

Varehuschef Birgitte Rantzau har forretningen fuld af friske varer og der er god plads til kunderne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rema 1000 og Føtex Food er åbnet i Virum uden åbningsfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rema 1000 og Føtex Food er åbnet i Virum uden åbningsfest

Der var hverken flagalle, hornorkester eller uimodståelige køtilbud, da Rema 1000 og Føtex Food i dag åbnede i Virum, for festen er udskudt på ubestemt tid

Det Grønne Område - 19. marts 2020 kl. 11:40
Af Signe Steffensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under normale omstændigheder havde kunderne stået skulder ved skulder for at sikre sig et godt åbningstilbud og få sig en snak over en kop kaffe. Men ikke denne morgen, hvor Rema 1000 og Føtex Food åbnede på Skovridergårdsvej i Virum uden de store armbevægelser.
Det skulle ellers have været en festdag med morgenmad til gæsterne og ekstraordinært gode tilbud. Men Coronavirus har også her lukket festen.

Plads til at holde afstand

Morten Møldrup Petersen, der er købmand i Rema 1000, har tidligere været med til at åbne en Rema 1000 og det her er en noget anden oplevelse.

Vi overvejede kort om vi skulle udskyde åbningen, men ingen ved jo, hvor lang tid det her kommer til at tage, så nu har vi åbnet helt uden særlige tilbud,” siger Morten Møldrup Petersen.
I indretningen har han sørget for at skabe masser af plads, så kunderne har mulighed for at holde afstand.
Generelt synes han det er gået rigtig godt. Det er nogle fantastiske lokaler med masser af muligheder. Og det kunne han ikke sige nej til. Han har tidligere stået i spidsen for Rema 1000 i Gl. Holte.

Stille og rolig åbning

Hos naboen Føtex Food har de også haft fart på for at nå at åbne til tiden, men også her har man valgt skrue helt ned for festlighederne og i stedet valgt at fejre åbningen af den nye butik på et senere tidspunkt.

Det er lidt mærkeligt, men Birgitte Rantzau, der er varehuschef, håber på, at kunderne stille og roligt vil finde vej til den ny flotte forretning.
Her godt en time efter åbningen er der stille og roligt i forretningen. Og det er meget surrealistisk på en åbningsdag, også for en erfaren varehuschef, der har set og prøvet meget.
Birgitte Rantzau har arbejdet for Føtex I over 20 år senest som varehuschef i Dragør, men hun har aldrig oplevet så stille en butiksåbning før.