25. oktober 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Privatisering af fællesvejene: Det skulle spare millioner, men endte som et sandt cirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Privatisering af fællesvejene: Det skulle spare millioner, men endte som et sandt cirkus

Læs her om baggrunden for sagen om de private fællesveje.

Det Grønne Område - 26. september 2021 kl. 12:22
Af Signe Steffensen

I 2009 var der i kommunalbestyrelsen flertal for at nedklassificere i alt ca. 28 km kommuneveje til private fællesveje.

arrow Læs også: Lov holder grundejer ansvarlig for defekt vejbrønd: Denne gruppe borgere skal være særligt opmærksomme

Ved nedklassificeringen af de veje, der var omfattet af kommunens beslutning, forventede kommunen dengang at kunne opnå en samlet årlig besparelse på ca. 5,75 mio. kroner, når nedklassificeringen var fuldt ud gennemført.

Et argument for beslutningen dengang var også, at der ville gælde mere ensartede regler for borgerne, hvor det tidligere kunne synes lidt tilfældigt, hvilke veje der var kommunale og, hvilke der var offentlige.

Men beslutningen vakte også megen kritik blandt de borgere, der pludselig overtog ansvaret for deres vej og ikke mindst regningen for at vedligeholde den.

For flertallet af vejene betød overdragelsen, at husejerne nu skulle betale for en kommunal serviceaftale både i forhold til snerydning og vedligehold.

Det var altså fortsat kommunen, som varetog opgaven med vedligehold, men borgerne på de nedklassificerede veje der betalte.

Men da Ankestyrelsen tilbage i 2017 afgjorde, at de serviceaftaler om snerydning og brøndrensning og siden vedligehold af veje, som Lyngby-Taarbæk Kommune havde indgået med borgere på kommunens private fællesveje, var ulovlige, var kommunen nødsaget til at opsige aftalen.

Det startede et sandt cirkus hos de berørte borgere om at finde alternative løsninger og serviceaftaler.

På nogle veje er det lykkedes at etablere vejlaug og indgå aftaler med private leverandører, mens andre veje ikke har formået at indgå kollektive aftaler, hvilket her betyder, at ansvaret for vejen ligger hos den enkelte grundejer, hvis matrikel grænser op til vejen.

Lyngby-Taarbæk Kommune har siden opsigelsen af serviceaftalerne arbejdet på at finde en løsning, og i foråret 2021 vedtog kommunalbestyrelsen, at man ville opklassificere så mange veje som muligt til kommunale veje, for netop at overtage ansvaret for drift og vedligehold.

Men lovgivningen på området forhindrer, at kommunen kan optage alle private fællesveje. Ud af de ca. 95 km private fællesveje kan kommunen optage ca. to tredjedele af vejene. Private fællesveje må nemlig kun optages som offentlige, hvis trafikale hensyn der taler for det.

Overtagelsen af de 60 km private fællesveje vil først kunne ske med virkning fra andet kvartal 2023.

Begrundelsen for at der går noget tid, inden kommunen overtager vejene, er, at det kræver en omfattende forberedelse - både juridisk, administrativt og praktisk - når kommunen skal udvide sit vejnet fra de nuværende ca. 105 km til 165 km.

arrow Kirsten bor på privat fællesvej: Nu har hun fået en kæmpe regning
25. september 2021 kl. 10:45 Opdateret: kl. 13:33
arrow Politikere vil have revideret vejloven: 'Dybt urimelig og uigennemtænkt'
22. september 2021 kl. 18:22 Opdateret: kl. 11:06
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?