25. oktober 2020
?I flere år er udgifterne på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområde vokset. I forhold til andre kommuner har vi relativt mange børn, der har brug for specialundervisning og også relativt mange i eksterne tilbud, og vi har et voksende antal børn, der visiteres til dagbehandling,? siger Børne- og Ungdomsudvalgets formand, Gitte Kjær-Westermann (R).
?I flere år er udgifterne på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområde vokset. I forhold til andre kommuner har vi relativt mange børn, der har brug for specialundervisning og også relativt mange i eksterne tilbud, og vi har et voksende antal børn, der visiteres til dagbehandling,? siger Børne- og Ungdomsudvalgets formand, Gitte Kjær-Westermann (R).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker: Omstillingerne for de handicappede handler ikke kun om økonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker: Omstillingerne for de handicappede handler ikke kun om økonomi

Børneudvalgsformand Gitte Kjær-Westermann (R) fortæller om, hvad kommunen har tænkt sig at gøre på det specialiserede børneområde, som løber mere og mere økonomisk løbsk.

Det Grønne Område - 18. september 2020 kl. 11:45
Af Lars Schmidt og Mikkel Brøgger Petersen
arrow Læs også: Rambøll kan finde 6-10 mio. på de handicappede børn

Udgifterne på det specialiserede børneområde og på specialundervisningsområdet nærmest eksploderer fra år til år. Ikke kun i Lyngby-Taarbæk, men på landsplan.

Situationen er så alvorlig, at den ene kommune efter den anden hvæsser sparekniven.

Det gør man også i Lyngby-Taarbæk her lidt over et år efter, at folketingskandidaterne ved det store vælgermøde i Lyngby Storcenter én efter én direkte adspurgt sagde ja til, at de ville sætte flere penge af til området, hvis de blev valgt ind. Vi nævner i flæng Rasmus Jarlov (K), Pia Kjærsgaard (DF), Stinus Lindgreen (R), der var de tre i feltet, som blev valgt ind.

Og som endnu ikke har gjort noget for at løfte området.

De handicappede børn og de udgifter, som nærmest løber amok på området, er stadig en kommunal opgave. Og i Lyngby-Taarbæk er man nu i gang med at pakke en større sparerunde på området ind i det, man kalder 'omstillinger'.

I Lyngby håber man ikke, at det kommer til at koste hoveder og hænder lokalt, fortæller formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), til Det Grønne Område.

Nej, omstillingerne - og dermed besparelserne - handler primært om forebyggelse og en øget tilbageslusning fra specialskolerne til folkeskolerne. Omstillingerne er så omfattende, at man først forventer at være klar i 2024.

"Det er en omstilling, der vil komme til at tage mange år. Den vil først være fuldt omstillet i 2023-24, fordi vi også skal have opbygget kompetencer og kapacitet til at kunne håndtere opgaven," siger Kjær-Westermann og forklarer, hvad opgaven - kommunens udfordringer - går ud på:

"I flere år er udgifterne på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområde vokset. I forhold til andre kommuner har vi relativt mange børn, der har brug for specialundervisning og også relativt mange i eksterne tilbud, og vi har et voksende antal børn, der visiteres til dagbehandling."

Handler også om økonomi

Den pædagogiske ambition med omstillingerne er fra kommunens side at skabe en forebyggende indsats, der betyder, at færre børn får behov for specialtilbud, forklarer Gitte Kjær-Westermann:

"Vi vil udvide tilbudsviften internt i kommunen til børn med særlige behov, så indsatsen bliver mindst muligt indgribende, og så børnene så vidt muligt kan bevare tilknytningen til nærmiljøet. Heri ligger der også en ambition om at opbygge kompetencer og kapacitet i kommunen, så flere børn i fremtiden kan fortsætte med en tilknytning til almenområdet."

Der er fire skridt på vejen mod at opnå den ambition, forklarer udvalgsformanden:

"Vi skal opbygge yderligere kompetencer og kapacitet internt i kommunen - både på almenskoler og specialskoler. Samarbejdet mellem forældre og kommune og forskellige fagligheder internt i kommunen omkring det enkelte barns behov og udvikling skal styrkes. Vi skal skærpe opsporingen af børn med særlige behov i dagtilbud og i skoler, styrke overgangen fra dagtilbud til skoler, og vi skal udvikle en bredere tilbudsvifte internt i kommunen, det, vi kalder nye 'mellemformer'."

Om, hvordan den økonomiske ambition om bedre økonomisk styring opnås, forklarer Gitte Kjær-Westermann:

"Vi kommer til at investere i en endnu tidligere og mere forebyggende indsats, der skal medføre, at der ikke i fremtiden er lige så mange børn, der har brug for specialtilbud. Og vi kommer til at investere i kommunens egne tilbud - både i forhold til kompetence- og kapacitetsopbygning og ved udvikling af nye tilbud på almenskolerne og specialskolerne med en ambition om gradvist at kunne skabe tilbud for flere af de børn fra kommunen, der i dag er i eksterne tilbud," siger hun:

"Så ja, det handler også om økonomi. Det er der ikke nogen, der lægger skjul på. Den økonomiske del handler om, at vi skal blive bedre til at styre økonomien på et område, for det løber løbsk for os. Økonomi, der løber løbsk på ét vigtigt område, bliver til mindre økonomi på andre vigtige områder. På den måde handler økonomi også om mennesker. Økonomien er et redskab, vi har til at forsøge at dække de behov, borgerne har. Som politikere er vi forpligtede til at sørge for at forvalte økonomien hensigtsmæssigt, så vi får dækket alle de behov, der skal dækkes, og ikke lader et område stikke af, så andre presses."

Bekymring

Gitte Kjær-Westermann forstår udmærket, hvis forældre til børn i kommunens specialtilbud bliver bekymrede med udsigten til omstillingerne:

"Det, jeg har lyttet mig til, er, at der kan være en bekymring i forhold til tempoet i realiseringen, mere end ambitionen om at forebygge og skabe en kapacitet i kommunen til at kunne hjælpe mere lokalt," siger hun:

"Jeg oplever, at der er bekymring for, om vi vil for hurtigt i mål med ambitionerne. Det er fair nok, og hvis det bliver et problem, så må vi se på det. Jeg synes dog, at hvis man ser på tallene, så er det faktisk nogle små forventninger til det økonomiske potentiale, man kan indhente. For der er en anerkendelse af, at de mål, vi har for børnene i de her projekter, kræver investeringer. Men jeg kan godt forstå bekymringen for, om det kan lade sig gøre."

Omstillinger uanset økonomi

-I skal løse et økonomisk problem, der har stået på i flere år. Det er den udfordring, du nævner først. Derfor konkluderer jeg, at det er den primære udfordring. Så et spørgsmål er: Ville I lave omstillingen af området, hvis ikke budgettet blev overskredet år efter år? Ville I omstille, hvis budgetterne holdt? Det tænker jeg godt, at der kan svares ja eller nej til.

"Hvis du spørger mig, så ja! For vi sætter også for sent ind. Og det har ikke kun økonomiske omkostninger. Det har også menneskelige omkostninger. Så der er ikke noget at tolke ud fra, hvad jeg nævner først. Vi er udfordret på begge dele. Indsatser er noget, vi hele tiden skal udvikle og gøre bedre, for vi bliver også hele tiden klogere på, hvad der virker og gavner. Uanset de økonomiske vilkår. Det nationale forsknings- og analysecenter, VIVE, har så sent som 12. august 2020 udgivet en rapport, der peger på, at en tilbageslusning af elever fra specialklasser til almenklasse giver en bedre overgang til de kompetencegivende ungdomsuddannelser og får flere specialskoleelever til at gennemføre en ungdomsuddannelse."

Sparer 4-5 mio. årligt

-Hvor meget sparer I pr. år? Hvad svarer det til i fuldtidsstillinger?

"Hvis du spørger ind til de omstillingsforslag, der vedrører skoleområdet, så vil vi på "flere mellemformer" og "øget tilbageslusning" i 2021 investere mere, end vi henter økonomisk. Fra 2022 og frem forventer vi, at investeringen gradvist vil betyde færre udgifter til eksterne tilbud. I 2022-23 har vi taget udgangspunkt i en nettogevinst på ca. 4 mio. kr. stigende i 2024 og frem ca. 5 mio. kr. samlet set for de to omstillinger. Dette skal ses i lyset af en investering på ca. 20 mio. kr. årligt. Så der er tale om en meget stor og ambitiøs omlægning af området, hvor vi investerer massivt i vores egne tilbud, med en gradvist forventning om at kunne skabe muligheder for flere børn i vores almene skoler."

"Vi kommer ikke til at reducere i årsværk på vores egne tilbud. Tværtimod vil vi skulle investere i flere årsværk på de almene skoler for at kunne løfte opgaven. Nettopotentialet vil findes ved færre udgifter på eksterne tilbud, idet vi med omlægningen arbejder med opbygning af kapacitet, kompetencer, fysiske rammer m.m., der gør, at vi kan skabe flere tilbud til vores børn internt i kommunen, tæt på nærmiljøet, sådan som for eksempel VIVE anbefaler. Vi arbejder med en omstilling, hvor vi på sigt skal kunne hjælpe flere elever, der i dag går på kommunens specialskoler eller i kommunens gruppeordninger på de almene skoler. Samtidig arbejder vi med en parallel omstilling, hvor vores specialskoler på sigt vil kunne hjælpe flere af de elever, der i dag visiteres til eksterne tilbud uden for Lyngby-Taarbæk Kommune. Så omstillingen skal ske gennem en massiv investering i vores egne tilbud."

Forebyggelsen

-I vil løse en del af problemet ved at sikre, at færre kommer i specialtilbud. Og det vil I gøre ved at forebygge. Hvordan vil I forebygge? Hvornår?

"Resten af 2020 vil forvaltningen bruge til at forberede de enkelte omstillinger, herunder udvikle de konkrete løsninger i samarbejde med dagtilbud og skoler. De første omstillinger vil blive implementeret i 2021, og så vil der gradvist frem mod 2023/24 blive 'bygget ovenpå'. De konkrete løsninger vil i høj grad komme til at afhænge af de børn, der er på de enkelte årgange, og hvilke behov de har. En mellemform kan jo være rigtig mange ting og mere eller mindre indgribende. Fra en ekstra lærer i en klasse med behov for at afhjælpe svære gruppedynamikker til klasser for specifikke målgrupper. Vi ønsker med omstillingen at udvide den kommunale tilbudsvifte, så vi kan skabe flere muligheder for at blive på almenskolen i nærmiljøet."

Ingen garantier

-Hvilket belæg har I for, at man kan forebygge over for børn med fysiske og/eller psykiske handicap? Hvilken garanti har I for, at det virker?

"Der findes ingen garantier. Men der findes forskning og erfaringer. Vi har fået undersøgt området og tilbudsviften grundigt af folk, der ved noget om det. Vi har blandt andet hentet erfaringer fra andre kommuner, som vi lærer af. Vi ved fra både danske og internationale undersøgelser, at der ikke er særligt gode prognoser for børn, der går i segregerede skoletilbud i forhold til at komme videre til for eksempel en ungdomsuddannelse. Det viser flere rapporter fra VIVE."

"Generelt er der faglig enighed om, at langt flere børn end i dag på landsplan understøttes bedre ved at beholde tilknytningen til almenområdet, og at alternativer til segregering kan og bør afsøges som alternativ af hensyn til barnets trivsel og læringsperspektiver."

Dyrt at forebygge

-Hvad gør I, hvis forebyggelse ikke virker? Så skal I alligevel bruge de penge, som I tror, at I kan spare, og så er I vel lige vidt?

"Det er en risiko. Men vi skal blive bedre til at forebygge, fordi det hjælper mennesker tidligere, og hermed bidrager det til større livskvalitet tidligere. Det er meget komplekst, og det, der virker, kan være individuelt, men vi har pligt til hele tiden at prøve at finde bedre løsninger. I øvrigt er der i omstillingsprojekterne ikke alene tale om at forbygge og undgå segregering ved at skabe mest muligt favnende læringsfællesskaber i almenskolerne. Der er også tale om at etablere egentlige tilbud i almenskolerne, som har mindst samme eller helst bedre kvalitet end de eksterne tilbud."

-Hvis forebyggelsen er det store dyr i åbenbaringen, hvordan kan det så være, at I ikke for længst har anvendt dette redskab?

"Enhver tid arbejder med det, man tror er bedst netop da. Og det forandrer sig og udvikler sig. Vi har anvendt forebyggelse længe, men har vægtet det anderledes ud fra den viden, der var. I dag ved vi mere om, hvor afgørende en tidlig indsats er, end vi gjorde for bare få år siden."

-Hvorfor starter I først på det nu?

"Det er dyrt at forebygge. Det kræver investeringsvilje og tålmodighed at gennemføre en omstilling som den, vi er i gang med. I en periode vil der fx være behov for parallelle forløb af hensyn til de børn, der allerede er i eksterne tilbud. Når vi handler på omstillingerne nu, er det som sagt fordi, vi nu ved mere om, at vi kan understøtte børnene bedre gennem tilbud i nærmiljøet, og fordi vi gerne vil styre økonomien på en klogere måde, væk fra kortsigtede ad hoc løsninger i budgetterne, hen imod mere langsigtede tiltag og investeringer."

Tror, at det bliver billigere

-Er det den økonomiske nødvendighed, der gør, at I nu satser på forebyggelse?

"Faktisk ikke. Af de allerede nævnte grunde. Og faktisk ved vi jo heller ikke helt, om det bliver billigere. Det tror vi, at det gør, fordi udfordringerne for det enkelte menneske vokser sig større, når de ikke håndteres i tide, og dermed dyrere at håndtere med tiden. Så ved at sætte tidligt ind, regner vi med, at det i det korte løb bliver dyrere, men i det lange løb billigere."

- Det er et landsdækkende problem, som kommunerne tilsyneladende skal løse inden for egne budgetter. Er det rimeligt? Hvad gør I for at sikre kommunerne flere penge på det her område? Her tænker jeg både på, hvad kommunen gør, og hvad I gør i jeres parti?

"Nej, det er sådan set ikke helt rimeligt. I mit parti er der kræfter, som ønsker, at nogle af disse opgaver burde være regionale eller statslige fremfor kommunale," slutter Gitte Kjær-Westermann.

Bonnie Challet, formand for skolebestyrelsen på specialskolen Sorgenfriskolen, har takket nej til Det Grønne Områdes tilbud til hende om at fortælle om bestyrelsens syn på de kommende omstillinger.

Hun ønsker ikke at udtale sig, da hun og skolebestyrelsen ønsker at bevare det, hun kalder, "en åben og konstruktiv dialog med både forvaltning og politikerne omkring omstillingsforslagene."

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?