4. august 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet bør gøre mere ved unge urostiftere, lyder det: Et redskab får alvoren til at gå op for forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet bør gøre mere ved unge urostiftere, lyder det: Et redskab får alvoren til at gå op for forældre

Hvornår og hvordan griber politiet ind, hvis de møder unge på gaden, som giver anledning til særlig bekymring. Det har vi spurgt områdebetjent Kim Vinholdt om.

Det Grønne Område - 29. januar 2021 kl. 18:34
Af Signe Steffensen

Den seneste tid har vi skrevet om tiltagende episoder med unge, der i den centrale del af Lyngby skaber utryghed med en larmende og til tider respektløs opførsel. Og flere læsere spørger, hvad politiet rent faktisk gør.

arrow Læs også: Unge bortvist fra opgang på Jernbanepladsen

Et af de redskaber, ordensmagten har, er bekymringssamtaler.

"Alvoren går op for de fleste familier - både barnet/den unge og forældrene - når der sidder en uniformeret betjent hjemme i deres stue," siger områdebetjent i Lyngby-Taarbæk, Kim Vinholdt.

Det er typisk ved første- eller andengangsforseelser - hærværk, butikstyveri, lov om euforiserende stoffer - at bekymringssamtalen tages i brug, da det er her, metoden ifølge politi og SSP giver størst effekt. Dér, hvor politiet skønner, at det kan være med til at hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel uden risikoadfærd.

Bekymrings-samtale
Områdebetjenten eller SSP Konsulenten fra kommunen laver en aftale med forældrene om tid og sted. Samtalen foregår i det private hjem, på politistationen eller et andet sted, hvor det af forældrene vurderes at den unge og de selv er mest trygge. Områdebetjenten og SSP Konsulenten er begge til stede under samtalen. Samtalen tager udgangspunkt i hvorfor barnet eller den unge viser tendens til risikovillighed i form af kriminalitet.

Kim Vinholdt kommer med en række eksempler på, hvornår det kan være relevant.

"Et nærliggende og meget aktuelt eksempel på en sag, hvor bekymringssamtalen blev taget i brug, er to børn på 12 og 13 år, der antræffes af politiet på baggrund af en anmeldelse om, at de sad og røg hash på en legeplads i Lyngby. Under visitationen af dem fandt politiet ét gram hash på den ene. Ingen af børnene havde tidligere været i konflikt med loven. I samarbejde med SSP vurderede vi, at bekymringssamtalen var første trin til at få børnene til at forstå alvoren i at overtræde loven - og i øvrigt den dårlige effekt hash har på kroppen," fortæller Kim Vinholdt og fortsætter:

"Et andet konkret eksempel handler om en ung på 14 år, der er indblandet i butikstyveri for 200 kroner, fordi han var under gruppepres og ikke formåede at sige fra. Under bekymringssamtalen kom det frem, at den unge havde brug for yderligere hjælp til at tage de fornuftige valg i sit liv fremfor at hænge ud med 'de forkerte'. I samarbejde med forældrene blev der efterfølgende taget godt hånd om den unge med støtte fra SSP og andre sagsbehandlere i Lyngby-Taarbæk Kommune," fortæller Kim Vinholdt.

I begge de tilfælde, som Kim Vinholdt her nævner, virkede bekymringssamtalen efter hensigten, og det er sjældent, at politiet ser de børn eller unge optræde på politiets lister igen.

"Desværre har coronasituationen hindret os i at udføre bekymringssamtalerne fysisk. Vi er derfor i øjeblikket i telefonisk kontakt med de unge og deres forældre i stedet," siger Kim Vinholdt.

Når samtale ikke er nok

Bekymringssamtalekonceptet virker ikke, hvis barnet eller den unge er godt kendt af politiet via mange eller særligt grove straffelovsovertrædelser.

I de tilfælde giver en bekymringssamtale sjældent mening, da den unge ifølge Kim Vinholdt udviser en 'risikoadfærd', der ikke kan nås alene ved samtale og andre mildere tiltag. Her skal der derfor andre metoder i brug.

"Alle disse særligt grove lovovertrædelser bliver særskilt behandlet. Hvis der er tale om et barn mellem 10 og 14 år, kan han/hun blive vurderet til at komme i ungdomskriminalitetsnævnet og komme for en dommer. Heldigvis ser vi ganske få sager af den karakter i Lyngby-Taarbæk Kommune," siger Kim Vinholdt.

arrow Teenager bortvist fra tag
08. april 2021 kl. 16:27 Opdateret: kl. 11:35
arrow Sådan arbejder gadeteamet i Lyngby-Taarbæk
11. februar 2021 kl. 06:05 Opdateret: kl. 13:21
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?