23. september 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet advarer om tendens: Derfor gik 87-årig kvinde ikke i fælden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet advarer om tendens: Derfor gik 87-årig kvinde ikke i fælden

Efter flere episoder med personer, der udgiver sig for at være bankfolk for at stjæle hævekort kommer Nordsjællands Politi med opfordring.

Det Grønne Område - 18. september 2021 kl. 13:00
Af Mikkel Brøgger Petersen

På vegne af en 87-årig kvinde fra Kgs. Lyngby blev det klokken 20.29 anmeldt, at kvinden klokken 19.50 var blevet ringet op af en mand, som på engelsk oplyste, at han var ansat i politiet.

Manden påstod, at nogen havde forsøgt at hæve penge fra kvindens konto, og at hun derfor havde brug for nye betalingskort.

Kvinden blev dog mistænksom ved denne forklaring, og hun afbrød derfor samtalen.

Som Det Grønne Område tidligere har beskrevet, gik en ældre kvinde, som bor i området ved Frilandsmuseet, dog i fælden mandag omkring klokken 13 ved en lignende fremgangsmåde.

Holte-kvinde snydt

Tirsdag klokken 16.05 anmeldte en 84-årig kvinde fra Holte, at hun dagen forinden omkring klokken 15 var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være ansat i en bank.

Han fortalte hende, at der ville komme en mand forbi og hente hendes betalingskort, og at hun samtidig skulle oplyse manden om koden til kortet.

Efterfølgende dukkede der en mand op på kvindens bopæl på Vejlesøparken og fik udleveret betalingskort og kode dertil.

Manden beskrives som mellemamerikansk af udseende, 18-20 år, ca. 170 cm, almindelig af bygning og med kort sort hår. Iført mørk kasket og kort jakke. Medbragte gul kuvert. Talte dansk.

Flere episoder

Flere borgere i politikredsen er den seneste tid blevet kontaktet af personer, som udgiver sig for at være fra en offentlig myndighed eller en bank for at lokke personlige oplysninger og betalingskort med tilhørende information ud af borgerne.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man ikke udleverer personlige informationer eller sine betalingskort til ukendte personer.

Er man i tvivl om, hvorvidt en person reelt er ansat i den oplyste offentlige myndighed eller virksomhed, kan man bede om personens navn og derefter ringe til det specifikke ansættelsessted for at få dette be- eller afkræftet.

Her er det vigtigt, at man som borger selv finder hovedtelefonnummeret til den pågældende offentlige myndighed eller virksomhed og ikke ringer tilbage til det nummer, som personen ringer fra eller oplyser.

Stemmer du til kommunalvalget i år?