6. august 2021
Glade Taarbæk-spillere fejrer oprykningen til Serie 2.
Glade Taarbæk-spillere fejrer oprykningen til Serie 2.
Foto: LilleKenn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pinlig opførsel skabte skår i glæden over oprykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinlig opførsel skabte skår i glæden over oprykning

Albertslund opførte sig så dårligt, at dommeren valgte at fløjte kampen af før tid. På det tidspunkt førte Taarbæk 14-0!

Det Grønne Område - 13. juni 2021 kl. 20:54
Af Mikael Østergaard

Selv om der mangler en spillerunde, har Taarbæk IF sikret sig oprykning til Serie 2. Det skete med en knusende sejr på 14-0 over Albertslund efter 3-0 ved pausen.

Sejren kunne være blevet endnu større, men et kvarter før tid fløjtede dommeren kampen af. Da var han godt og grundigt træt af Albertslund-spillernes protester. Han havde forsøgt at klare problemet med gule og røde kort, men det gjorde kun den onde stemning værre, og så mistede han tålmodigheden. Og modstanderne ville faktisk heller ikke spille videre.

Indtil da havde kampen været præget af god sportsmanship, hvor begge hold hjalp med at hente forsvundne bolde i Dyrehavens høje græs, på Kystbanens togskinner eller hvor den meget kraftige vind ellers bar bolden hen.

Patrick Nielsen blev topscorer med fire mål, mens Oliver Svava og Julias Ellegaard begge blev noteret for tre mål. Frederik Dileng, Frederik Windfeld, Dustin Stuhr Ellegaard og Thomas Smedegard Andersen scorede alle et enkelt mål.

Også Brede var i kamp i weekenden i Serie 3. Modstanderen var Birkerød, og kampen endte 2-2.

Brede førte ved pausen 2-0 på to mål af Daniel Krarup, men Birkerød kom stærkt efter pausen og fik udlignet.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?