13. juni 2021
I år er der flere penge til bestræbelserne om at få minimumsnormeringer. Beløbet svarer til cirka 30 uddannede fuldtidspædagoger. Arkivfoto
I år er der flere penge til bestræbelserne om at få minimumsnormeringer. Beløbet svarer til cirka 30 uddannede fuldtidspædagoger. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Penge til normeringer fordelt som sidste år - og flere af dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til normeringer fordelt som sidste år - og flere af dem

Kommunalbestyrelsen har besluttet at bruge, hvad der svarer til cirka 30 fuldtidsansatte pædagoger til minimumsnormeringer.

Det Grønne Område - 18. april 2021 kl. 14:22
Af Mikkel Brøgger Petersen

Ligesom det blev besluttet sidste år har kommunalbestyrelsen valgt at fordele pengene fra Folketinget til minimumsnormeringer i dagtilbuddene ved at fordele størstedelen til alle dagtilbud samt bruge penge på tidlig opsporing og dagtilbud med særlige behov.

arrow Læs også: Debat: Tænk, hvis lokale politikere ville give børnene mere tid, mere omsorg og mere tryghed i dagtilbuddene

Oveni beløbet kommer også øgede indtægter fra forældrebetaling. Og penge, som skulle være gået til fastholdelse og rekruttering på dagtilbudsområdet, bruges på grund af corona i stedet på normeringer. Det betyder, at der i år bliver brugt omkring 9 millioner kroner på minimumsnormeringer. Ifølge pædagogernes faglige organisation BUPL' lønberegner er det nok til omkring 30 uddannede pædagoger på fuldtid.

Fokus på tidlig indsats

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), fortæller, hvorfor man fordeler pengene, som man gør.

Fakta
sådan bruges pengene
Kommunalbestyrelsen modtager fra Folketinget et statsligt tilskud for i år på syv millioner kroner. Forøgede indtægter fra forældrebetaling betyder, at beløbet stiger til i alt 8,8 millioner kroner.

7,4 millioner kroner fordeles til alle dagtilbud.

0,9 millioner kroner til tidlig opsporing af børn med særlige behov.

0,5 millioner kroner til dagtilbud med særlige behov.

0,5 millioner kroner, som skulle være gået til fastholdelse og rekruttering på dagtilbudsområdet, bruges på grund af corona i stedet på normeringer. Disse penge fordeles til alle dagtilbud.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune

"I udvalget synes vi, at det giver god mening igen at gøre det på denne måde. Når vi bruger nogle af pengene på tidlig opsporing, bidrager det til at løfte kvaliteten og normeringen. For sætter vi tidligt ind, håndterer vi dét i opløbet, som senere kan blive mere ressourcekrævende. Ressourcer og hænder, vi bruger nu på tidlig opsporing, kan reducere de ressourcer og hænder, der ellers skulle bruges sidenhen på udfordringer, der har vokset sig større," siger hun.

Leder og tillidsmand for lederne i kommunens daginstitutioner, Mette Hoby Andersen, havde gerne set, at alle pengene var fordelt lige til dagtilbuddene.

"Pengene til minimumsnormeringer havde jeg helst set var fordelt bredt ud til alle dagtilbud som en generel højnelse af dagtilbuddenes normeringer," siger hun og fortsætter:

"Derudover ville det være ønskværdigt, at man opprioriterer området yderligere med særskilte midler, der understøtter dagtilbuddenes lovbestemte opgaver i forhold til det at kunne arbejde målrettet med tidlig opsporing af udsatte børn samt at være inkluderende indsatser for børn med særlige behov, der har krav på mere specialpædagogiske rettede indsatser," siger hun.

Har betalt for meget

En del af pengene kommer fra øget forældrebetaling. En teknisk fejl betød, at der blev krævet for meget ind. Og formanden fortæller, hvorfor kommunen har valgt at beholde pengene.

"Det er korrekt, at forældrene har betalt for meget en periode, men det, vi har fået forklaret, er, at det udjævner sig over tid. Det, der sker, er, at når man sætter normeringerne op, stiger forældrebetalingen også, da det er en procentsats af normeringerne. Nu lader man være med at hæve taksten, og så udligner den tidligere overbetaling sig," siger hun.

- Hvad man de forældre, som har betalt, men hvor barnet ikke længere går i dagtilbuddene. Får de penge tilbage?

"Vi ville selvfølgelig allerhelst kompensere alle for de tab, der har været i coronaperioden, men som kommune kompenseres vi ikke for det fra staten, hvis vi vælger at reducere forældrebetalingen. Hvis vi valgte at kompensere forældrene, ville vi i stedet skulle ud og finde andre besparelser bagefter andre steder på børneområdet, for vi har ikke brugt færre penge på dagtilbud eller skoler i coronatiden, end vi plejer, tværtimod. Vi har valgt at prioritere ikke at skulle ud og finde de besparelser bagefter. Men jeg kan godt forstå forældrenes undren og ærgrelse, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg bare ville ønske, vi ikke stod i den situation, vi gør," siger hun.

Formanden understreger, at fastholdelse og rekruttering fortsat er vigtig, selv om man nu bruger de penge på normeringer.

"Flytningen af pengene er ikke en nedprioritering, for det er en ekstrem vigtig indsats. Men mange af de planlagte indsatser vil lige nu blive digitale på grund af corona, og spørgsmålet er, om det er den rigtige måde at gøre det på. Derfor giver det lige nu bedre mening, at pengene i første omgang kommer ud at arbejde i institutionerne. Og normeringerne kan også bidrage til at tiltrække og fastholde godt personale. Om et halvt år håber vi, at coronasituationen har ændret sig så meget, at vi kan komme mere effektivt i gang med indsatserne," siger hun.

arrow Normeringer: Nej til samarbejde mellem forældre og forvaltning
18. april 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 14:25
Hvor langt tror du Danmark når ved EM