15. august 2020
De 4,5 mio. kr. fra Folketinget til minimumsnormeringer i Lyngby-Taarbæk Kommune er nu fordelt med særligt fokus på fem institutioner med særlige behov. Arkivfoto
De 4,5 mio. kr. fra Folketinget til minimumsnormeringer i Lyngby-Taarbæk Kommune er nu fordelt med særligt fokus på fem institutioner med særlige behov. Arkivfoto
Foto: akira_photo - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Penge til minimumsnormeringer går især til institutioner med 'særlige behov'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til minimumsnormeringer går især til institutioner med 'særlige behov'

I modsætning til Rudersdal Kommune og Gentofte Kommune fordeler Lyngby-Taarbæk Kommune ikke pengene fra Folketinget lige til alle institutioner, hvilket kritiseres af Foreningen Bedre Børneliv og tillidsmanden for lederne i daginstitutionerne.

Det Grønne Område - 09. juli 2020 kl. 18:30
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På seneste kommunalbestyrelsesmøde greb formand for Foreningen Bedre Børneliv, Katrine Havemann Olsen, mikrofonen med spørgsmål til politikernes intentioner med pengene fra Folketinget til minimumsnormeringer.

arrow Læs også: Fredensborgs debat lignede Lyngby-Taarbæks: Men så satte parterne sig sammen

Borgmester Sofia Osmani (K) så dog i første omgang formanden som en talende lysekrone, da den hængte mellem de to i kommunalbestyrelsessalen, og bad derfor Katrine Havemann Olsen om at gå over i hjørnet, så de kunne have øjenkontakt.

Med øjenkontakten etableret tog formanden igen ordet. Hun ville vide, hvorfor pengene endnu ikke er taget i brug, når Rudersdal Kommune og Gentofte Kommune allerede er gået i gang. Og at de tilmed fordeler pengene lige mellem alle institutioner. Og hvorfor pengene netop ikke deles fladt ud her i kommunen.

Den første til at svare var formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R):

"Der kommer bedre normeringer ud til alle dagtilbud. Vi har også bare valgt at sætte et lille beløb af til særlige indsatser i fem dagtilbud, hvor det trænger, og en målrettet indsats til tidligere opsporing. Tingene hænger jo sammen. Så hvis man skal have pædagogerne til at lave et effektivt arbejde, så har de også brug for, at man sætter ind for det. Det frigiver tid til de andre børn, og kommer de andre børn til gode. Derfor har vi set lidt mere helt rundt om det her. Men det er alle institutioner, der bliver inkluderet i denne pulje. Og det skal de også," lød det.

Politikersvar

Sigurd Agersnap (SF) fulgte efter:

"Det, der er vigtigt for SF, er, at vi forbedrer normeringerne. Vi har haft bedre normeringer under corona, og det hjælper og virker. Derfor skal vi fremadrettet køre med gode normeringer, og vi kan se i de næste år, at vi får flere penge til normeringer," sagde han og fortsatte:

"Når man skal løfte et område over tid, er det okay at starte i bunden. Man starter, hvor der er de mest pressede situationer. Det er en ret lille del af kagen, som går til de institutioner, der har de største udfordringer. Over tid skal vi løfte alle, men det er et helt fair princip at starte med dem i bunden."

Svarene betegnes af Katrine Havemann Olsen som "politikersvar".

"De sagde jo reelt ingenting," siger Katrine Havemann Olsen til Det Grønne Område og går i rette med påstanden om, at pengene allerede er ude af arbejde, som blev fremsat af Sofia Osmani og Gitte Kjær-Westermann.

"Det er meget misvisende. Ja, der var højere normeringer i et par måneder, men nu er normeringerne jo tilbage til normalt og har været det i over en måned. Der er ikke ansat mere personale, og pengene er ikke ude at virke endnu," siger Katrine Havemann Olsen.

Foreløbigt punktum

Politikerne blev på mødet enige om, hvordan de 4,5 mio. kr. fra Folketinget skal bruges. Beslutningen blev det foreløbige komma i den verserende debat om minimumsnormeringer.

Debatten blev for alvor sat på den politiske dagsorden i foråret 2019, da torvet ude foran Lyngby Rådhus var fyldt med demonstrerende mennesker, der blandt andet buh'ede af borgmester Sofia Osmani, da hun holdt tale.

Minimumsnormeringerne fyldte også i valgkampen til Folketingsvalget sidste år, hvor SF gjorde det til et ultimativt krav. Regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blev med finansloven enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer.

500 mio. kr. er i år afsat til minimumsnormeringer. Årets andel for Lyngby-Taarbæk Kommune er de 4,5 mio. kr.

Fordeles ikke lige

En tredjedel af pengene går dog ikke til minimumsnormeringer. I nabokommunerne Rudersdal og Gentofte har man i modsætning til Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at fordele pengene lige mellem de to kommuners institutioner.

Katrine Havemann Olsen kritiserer de lokale politikeres beslutning.

"Det er rigtig ærgerligt, at pengene ikke fordeles lige til alle børn. Det er fint, at man vil holde hånden under fem institutioner, for de har det hårdt på hver deres måde. Sigurd Agersnap bifalder også beslutningen, hvor han ved kommunalbestyrelses mødet svarede at han finder det fint, at man løfter bunden. Det er fint. Men det skal bare ikke komme fra normeringspengene. De penge bør man finde et andet sted," siger hun og fortsætter:

"Det er ærgerligt, at kommunen har presset børneområdet så meget, så man er nødt til at tage af pengene til normeringer fra Folketinget, i stedet for at styrke området, som det har brug for."

Og i modsætning til de to nabokommuner har Lyngby-Taarbæk Kommune heller ikke taget forældrene med på råd.

"Rudersdal og Gentofte har fordelt pengene fladt, efter man har inddraget fagpersoner og forældre. Her i Lyngby-Taarbæk Kommune har der ingen inddragelse eller høring været," siger hun og fortsætter:

"Det ville være rigtig positivt, hvis fagpersoner og vi forældre blev inddraget i beslutningerne, så vi kan bidrage med indsigt og dialog på et så vigtigt område. Med inddragelse og dialog ville vi få en bedre fælles forståelse for baggrunden og ende med mere gennemarbejdede beslutninger," siger hun.

Et løft til gavn for børnene

I en pressemeddelelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune kan man læse, at kommunen efter genåbningen i gennemsnit har øget normeringerne med 25 procent.

Flere dagtilbud har ifølge pressemeddelelsen i perioden 17. april til 15. maj erfaret, at "den øgede normering og de små faste grupper har været godt for både børn og voksen". Den øgede normering fortsætter året ud.

"Det er glædeligt, at vi i resten af 2020 kan opnormere antallet af medarbejdere i vores dagtilbud og samtidig skabe målrettede tilbud til dem, som har et særligt behov. Kvaliteten i det pædagogiske arbejde vil også i de kommende år blive løftet til gavn for børnene," siger næstformand for Børne- og Ungdomsudvalget, Martin Vendel Nielsen (K), i pressemeddelelsen.

Bør fordeles fladt

Tillidsmand for ledernes i kommunens daginstitutioner, Mette Hoby Andersen, siger om politikernes beslutninger:

FAKTA
Sådan bruges pengene
  • Lyngby-Taarbæk Kommune har i år fået 4,5 mio. kr. af Folketinget til minimumsnormeringer.
  • Af de penge går 3,1 mio. kr. til at øge normeringerne i alle dagtilbud
  • 0,9 mio. kr. går til tidlig opsporing af børn med særlige behov
  • 0,5 mio. kr. er til fem institutioner, som vurderes at have særlig behov for ekstra støtte


Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune

"Dagtilbuddene ser frem til at der kommer flere penge ud til normeringerne, som trænger til at blive løftet væsentligt. I den første måned efter genåbningen har det været tydeligt at se hvilken forskel det gør for børnenes trivsel, udvikling og læring, når de voksne kan være koncentreret og fokuseret på en mindre børnegruppe," siger hun til Det Grønne Område og fortsætter:

"Jeg er overrasket over, at man valgt at bruge nogle af midlerne som en kompensation for de bedre normeringer i forbindelse med genåbningen, og at man har valgt at forfordele udvalgte dagtilbud. Det havde været ønskværdigt, at man havde valgt at udmønte pengene fladt ud til alle dagtilbud og investeret yderligere i området ved at tildele flere midler til de dagtilbud, der er særligt udfordret," siger hun.

Minimumsnormeringerne skal i 2025 være fuldt indfasede i 2025. Årets beløb på 500 mio. kr. til kommunerne bliver hvert år forhøjet frem mod 2025.

Om politikerne og forvaltningen de kommende år kan nå til enighed med forældrene og lederne om, hvordan de fremtidige penge fordeles, og om forældrene skal inddrages i høring, vil tiden vise.

arrow Stor interesse for at finde fælles fodslaw i normeringsdebatten
20. juli 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 12:58
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?