10. maj 2021
politi
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Påkørte næsten fodgænger: Dramatisk biljagt startede i Lyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påkørte næsten fodgænger: Dramatisk biljagt startede i Lyngby

Politiet forsøgte søndag aften at standse en bil med stjålne nummerplader, men det var føreren af bilen ikke indstillet på.

Det Grønne Område - 12. april 2021 kl. 10:52

Den mistænkelig bil blev spottet af en patrulje på Helsingørmotorvejen, da den søndag aften kom kørende i sydgående retning. ved Lyngby signalerede patruljen omkring klokken 20.15 til føreren af en personbil, at han skulle standse, idet bilen var påført stjålne nummerplader. Det efterkom føreren imidlertid ikke og forsøgte i stedet at køre fra patruljen. Adskillige patruljer assisterede derefter med eftersættelse af bilen, hvor føreren blandt andet kørte over 200 km/t på motorvejen, over 100 km/t i en byzone og i Værløse var tæt på at påkøre en fodgænger.

arrow Læs også: Vanvidskørsel: Så hurtigt kørte 24-årig

Eftersættelsen fortsatte ind i Københavns Vestegns politikreds, hvor patruljer herfra også blev sendt til at assistere med standsning af bilen. Køretøjet kørte derefter igen ind i Nordsjællands politikreds, hvor det på Lejrevej i Kirke Værløse blev bragt til standsning klokken 20.33, og bilens fører samt to passagerer blev anholdt på stedet.

Føreren af bilen, en 43-årig mand uden kendt adresse, blev sigtet for narkokørsel, idet han formentlig havde ført bilen under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev også sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed grundet hans kørsel og for at køre bil, selv om han ikke havde generhvervet sin førerret.

Både føreren og de to passagerer, en 39-årig mand fra Nærum og en 36-årig mand fra Birkerød, blev sigtet for indbrud ukendt sted, da der ved ransagning af bilen blev fundet genstande, som kunne benyttes til at begå indbrud. Derudover blev de sigtet for brugstyveri af køretøjet, tyveri af nummerplader samt besiddelse af en moderat mængde amfetamin.

Bilen blev grundet vanvidskørsel beslaglagt med henblik på konfiskation.

Føreren af bilen fik efterfølgende udtaget en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle narkopåvirkning. Det oplyser Nordsjællands Politi,

Steff

arrow Efter politiets coronafester: Politistation er åben igen
07. april 2021 kl. 11:24 Opdateret: kl. 11:24
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?