31. oktober 2020
jazz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På søndag: Vild mad og jazz i skoven ved Skodsborg Station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På søndag: Vild mad og jazz i skoven ved Skodsborg Station

Skovfit.dk inviterer 28. juni medlemmer til jazz og motion i skoven ved Skodsborg Station. Du kan stadig nå at blive medlem

Det Grønne Område - 27. juni 2020 kl. 10:30
Af Pernille Borenhoff

Da coronaen gjorde sit indtog måtte KulNatur-foreningen Skodsborg som så meget andet også lukke ned. De rådes der bod på, når foreningen 28. juni fra kl. 11 inviterer til træning for børn og voksne, mad over bål og jazz i skoven.

På grund af forbud mod store forsamlinger er det kun foreningens medlemmer, der er inviteret, men man kan stadig nå at melde sig ind i KulNatur-foreningen, hvis man synes, det lyder spændende.

Et årsmedlemskab koster 200 kr., men da 2020 allerede er halvt omme, tilbydes medlemskabet til en reduceret pris på 100 kr.

Kom i sommerform

Skovfit.dk har grundet de mere end to måneder med coronastilstand valgt at holde åbent hele sommeren.

"Alle kan være med, når det handler om at komme i sommerform i skoven," siger Jeanett Debb, som er én af initiativtagerne bag den grønne forening.

Skovfit.dk har oprettet nye hold og tilbyder blandt andet SkovNinja til eventyrlystne børn, der gerne vil med på opdagelse i den store jungleskov.

For voksne er der 12 ugentlige hold at vælge imellem blandt andet turbo/styrkeskovfithold, TRX-hold, skovQiGong, skovfulness og skovfit.

Se hele holdlisten på skovfit.dk.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?