24. februar 2020
"Gud en jøde til en muslims reception," var det første Özlem Cekic tænkte, da hun og Bent Melchior mødtes til hendes bogreception på Gyldendal. Nu danner de to et umage makkerpar og rejser land og rige rundt for at medvirke til nedbryde fordomme og bygge bro.
gallery icon

Se billedserie

"Gud en jøde til en muslims reception," var det første Özlem Cekic tænkte, da hun og Bent Melchior mødtes til hendes bogreception på Gyldendal. Nu danner de to et umage makkerpar og rejser land og rige rundt for at medvirke til nedbryde fordomme og bygge bro.
Foto: Anders Jerichow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Özlem Cekic og Bent Melchior drømmer om en folkebevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Özlem Cekic og Bent Melchior drømmer om en folkebevægelse

"Vi drømmer om en folkebevægelse," siger Bent Melchior, der sammen med Özlem Cekic har dannet foreningen Brobyggerne. Anders Jerichow har fulgt de to gennem et år og beskriver i bogen 'Brobyggere' det umage makkerpars kamp for at nedbryde fordomme og angst for ’det anderledes’

Det Grønne Område - 21. januar 2020 kl. 19:00
Af Pernille Borenhoff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Özlem Cekic og Bent Melchior er det sprællevende eksempel på, at sød musik kan opstå, når modsætninger møde. Han er jøde. Hun muslim. Han har masser af holdninger, men har aldrig været medlem af et politisk parti. Hun har været folketingsmedlem for SF. Han er født i Tyskland (af danske forældre), hun i Tyrkiet. Han har rundet de 90. Hun er 43. Forskellene var mange, da de to for første gang mødtes ved en bogreception hos Gyldendal, for Özlem Cekics første bog 'Fra Føtex til Folketinget.
"Gud en jøde til en muslims reception," var det første Özlem Cekics tænkte dengang, fortæller hun i bogen Brobyggerne, som netop er udkommet på Forlaget Gad. Forfatteren er Anders Jerichow, der er opvokset i Lyngby-Taarbæk kommune, men nu er flyttet over kommunegrænsen og bor i Holte.

Men det blev - om ikke kærlighed - så stor gensidig sympati ved første blik, og siden har det umage par haft et tæt venskab. Og et arbejdsfællesskab, hvor de turnerer land og rige rundt med det formål at nedbryde fordomme og bygge bro mellem mennesker. Hvor forskellige disse end måtte være ved første øjekast. Og hvor mange knasterne er.
Forfatter, journalist og kommentator ved Politiken, Anders Jerichow, har i et års tid fulgt de ’civiliserede ballademagere’, som de kalder sig.
"De er sympatiske mennesker. Jeg har kendt dem begge gennem længere tid, men hver for sig og vidste egentlig ikke, at de havde et makkerpar," siger Anders Jerichow.

"Jeg tror, at der ligger en fascination i, at begge har turde mødes med folk, der truede dem"
Anders Jerichow
Kædedans binder sammen

De to har en tæt pakket kalender, for der er bud efter dem, og et af de første møder, som Anders Jerichow deltog i, var på en skole på Vesterbro. En hel dag var afsat til, at Bent Melchior og Özlem Cekic sammen med skolens ældste elever skulle arbejde med brobygning og tolerance med det mål for øje at få eleverne til at åbne sig for hinanden. Og måske få nedbrudt nogle af deres fordomme om 'de andre'.
"Eleverne mødtes i gymnastiksalen, og det var tydeligt, at de gammel-danske elever og nydanskerne samlede sig i hver deres grupper," siger Anders Jerichow.

Elever fra en nærliggende muslimsk friskole var også inviteret, og eleverne fra de to skoler satte sig ifølge Anders Jerichow i hver sin side af gymnastiksalen.
"De første øvelser gik på, at eleverne skulle fortælle om de fordomme, de havde overfor hinanden. Både de positive og de negative. Herefter skulle de fortælle om deres interesser, og hurtigt viste det sig, at de interesserede sig for de samme ting," siger Anders Jerichow, der bagefter overværede, hvordan de to brobyggere fik de unge mennesker til at danse kædedans sammen.
Özlem Cekic og Bent Melchior fortalte deres egne historie til eleverne og lyttede også til deres.

"Det gik rent ind hos eleverne, da Bent fortalte om, hvordan det var at flygte til Sverige, og Özlem fortalte, hvordan hendes egen baggrund blev brug til at mistænkeliggøre hende. Det er egentlig ret simple kneb, de to bruger til at bygge bro mellem eleverne," siger han.

Hvornår er man dansk?

Både Özlem Cekic og Bent Melchior har oplevet at få anfægtet deres danskhed. Og få stillet spørgsmålet, om man kan være fuldstændig dansk, hvis man taler lidt anderledes eller har en religion, der er helt ved siden af flertallets.

"Det er et ret varmt spørgsmål, der ofte optræder i debatten. Om man nogensinde bliver rigtig dansk. Det er jo et uhyggeligt spørgsmål," siger Anders Jerichow, der mener, at Bent og Özlem er vidnesbyrd om, at danskheden har mange ansigter.
"De viser med deres liv, hvordan man kan få alle afstøbninger til at hænge sammen og ikke skubbe nogen ud pga. religion, udseende eller sprog. Og de argumenterer for, at man godt kan have både et fædreland og et moderland," siger han.

Uanset hvor Özlem Cekic og Bent Melchior tropper op - om det er til Folkemødet på Bornholm, på et bibliotek i provinsen eller i en skole i København, trækker de fulde huse. Og der bliver lyttet.
"Jeg ved ikke, om man kan sige, at de er kult, men de bliver set som et særegent par. De har haft hvert deres miljø, hvor de var stjerner, men sammen har de bygget en fælles platform, hvorfra de rykker.

Jeg føler, at de selv er i stand til at lytte, og at de hører efter, og jeg tror, at der ligger en fascination i, at begge har turde mødes med folk, der truede dem," siger Anders Jerichow.

Dødslister og dialogkaffe

Som jøde og senere i egenskab af rabbiner har Bent Melchior siden 30'erne været udsat for trusler. Og hans menighed har været udsat for bombeattentater og anden terror. Flere har vist aggressioner og truet ham personlig og det jødiske samfund som helhed.
Özlem Cekic har modtaget trusler i hobetal. Ikke mindst på de sociale medier, hvor hun har oplevet at blive kaldt både terrorist, perker, rotte og luder.

Det har en pris at vise sin identitet. Men begge citeres i bogen for, at de ikke vil give voldsmænd ret til at bestemme over deres liv.
"Angsten for at dø må ikke hindre dig at leve," siger et kurdisk ordsprog, som Özlem Cekic forsøger at leve efter.

Og Bent Melchior vil heller ikke putte sig.
"Der har åbenbart været forskellige planer om vold imod mig. Meget af det har lykkeligvis været tomme trusler .... der har været en del terror, hvor man måske har udvalgt andre mål, men så lige for en sikkerheds skyld også et jødisk mål," siger Bent Melchior i bogen til Anders Jerichow.
Begge fortsætter ufortrødent med at stille op til interviews, samtaler og debatter med både børn og vokse. Özlem Cekics har taget europæisk patent på konceptet ’dialogkaffe’ og det førte hende i 2018 til New York, hvor hun ved TED Talk holdt tale. I lighed med Bill Clinton, Al Gore, Bill Gates og Elon Musk.
”Vi må aldrig få konsensus som ideal. Hellere evnen til at håndtere uenighed,” siger Özlem Cekic i bogen og suppleres af Bent Melchior:
”Vi behøver jo ingen bro, hvis vi kræver enighed. Brobygning handler om at gøre det muligt at leve samme på trods af forskellighed.”
Med bogen håber Anders Jerichow, at Bent Melchiors og Özlem Cekics visioner kommer ud til et endnu bredere publikum

”Nogle har travlt med at sætte jøder og muslimer op imod hinanden, gamle og unge – og travlt med, at staten skal løse alle problemer. Her er en suverænt makkerpar, som på tværs af religion og kultur og alder viser, hvordan man selv kan bygge bro i stedet for at vente på andre. Hvis ikke dét er inspirerende?” siger Anders Jerichow.