18. oktober 2021
-Det kunne være fantastisk at købe vandrerhjemmet, siger formanden for Foreningen af Værkstederne i Raadvad og medlem af bestyrelsen i Fonden Raadvad Fabrik, Stine Ring Hansen. Foto: Lars Schmidt
-Det kunne være fantastisk at købe vandrerhjemmet, siger formanden for Foreningen af Værkstederne i Raadvad og medlem af bestyrelsen i Fonden Raadvad Fabrik, Stine Ring Hansen. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omstridt sag: Foldschacks fond vil købe vandrerhjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omstridt sag: Foldschacks fond vil købe vandrerhjem

Fonden Raadvad Fabrik vil byde på Lyngby Vandrerhjem, hvor man kan lave uddannelsesforløb for fabrikkens gamle håndværk.

Det Grønne Område - 14. juli 2021 kl. 11:45
Af Lars Schmidt

Selv om hun på mail til borgmester Sofia Osmani har tilbudt 'at være behjælpelig med at løse den pludselige problematik' omkring salget af Lyngby Vandrerhjem', ønsker formanden for Foreningen af Værkstederne i Raadvad Fabrik og medlem af bestyrelsen i Fonden Raadvad Fabrik, billedhuggeren Stine Ring Hansen, over for Det Grønne Område at forholde sig neutral i sagen.

arrow Læs også: Birgitte og Lars jubler: De vandt deres vandrerhjem

Dog erkender hun, at fonden har tænkt sig at byde på vandrerhjemmet, som kommunen nu har sat til salg.

Ifølge Det Grønne Område deltog hun på fondens vegne sammen med advokat Knud Foldschack i et møde med Lyngby-Taarbæk Kommune onsdag den 7. juli 2021. Formålet med mødet var at drøfte et køb af vandrerhjemmet og en løsning af den problematik, som Stine Ring Hansen over for Det GrønneOmråde forholder sig neutralt til.

"Arbejdsgruppen har ikke været bekendt med problematikken omkring forpagtningsaftalen, blot at denne ophørte, og kommunen ville sælge vandrehjemmet. Dette er vores udgangspunkt, og i det forholder vi os neutrale. Vi har så kunnet følge omtalen på de offentlige medier. Det er et trist udfald, der nu er sket mellem forpagterne og kommunen," siger hun:

"Jeg vil ikke sidestille vores bud og anvendelse med forpagterne. Jeg er sikker på, at de har gjort det godt ud fra de forudsætninger, der har været mulige. Men det er da brandærgerligt med den uheldige udgang for begge parter. Forpagterne kunne nok have været forpagtere med en ny ejer. Jeg deler ikke den opfattelse, at Raadvad nødvendigvis forandrer sig med en ny ejer. Det ligger jo i udbudsmaterialet og lokalplanen, hvad vandrerhjemmet kan anvendes til."

Mulighederne

Stine Ring Hansen fortæller, at man fra fabrikkens side allerede sidste år blev opmærksomme på de muligheder, der ligger i Lyngby Vandrerhjem:

"Mens arbejdsgruppen på fabrikken arbejdede hen imod at skabe en erhvervsdrivende fond, blev vi allerede sidste år opmærksomme på, at kommunen satte vandrerhjemmet til salg," fortæller hun:

"Tanken slog ned i os, at det kunne være fantastisk at købe vandrehjemmet, da det åbenlyst understøtter de mulige fremtidige visioner for Raadvad Fabrik. Raadvad Fabrik rummer en række bygnings- og restaureringshåndværk, kunst og kunsthåndværk, som i høj grad er nedprioriteret på uddannelsesområdet eller helt er fjernet. Det er viden og håndværksmæssig faglighed, der gradvist går tabt, og det er en katastrofe for vores kulturarv," mener Stine Ring Hansen:

"Vi vil gerne være med til at holde disse fag i gang. Værkstederne på fabrikken har faglig stolthed og viden, som vi gerne vil give videre, fordi det er vigtigt. En kobling mellem fabrik og vandrerhjem kunne give en mulighed for uddannelsesforløb med mening over kortere eller længere forløb."

Overtager Fonden Raadvad Fabrik vandrerhjemmet, vil man kunne tiltrække nye brugere, fortæller Stine Ring Hansen:

"Vi kan klart se nogle muligheder i anvendelse, som ikke har været prøvet før, og som vil kunne samle Raadvad med de virksomheder og institutioner, som findes i Raadvad, lige som vi også ser muligheder til at række ud til nye brugere udefra. Hvis vi skulle være så heldige at få mulighed for at købe vandrehjemmet, vil vi jo samtidig være ærekære over for det særlige miljø, beboerne, forpagterne af kroen, naturskolen og børnehaven, fordi vi kender stedet så godt," siger hun:

"Raadvad er et yndet udflugtsmål, og beliggenheden er fantastisk for mennesker, der søger naturen og det særlige historiske miljø. Fonden vil naturligvis have fokus på, at det er en sund og tidsvarende forretning, der fortsat rummer mange forskellige brugere."

arrow Forpagterpar: 'Det er hans skyld, at vi mister vores livsværk'
14. juli 2021 kl. 06:46 Opdateret: kl. 12:47
arrow Knud Foldschack: 'Jeg har handlet fuldstændig korrekt'
14. juli 2021 kl. 05:32 Opdateret: kl. 12:49
arrow Etik-professor: 'Det er ikke god advokatskik'
14. juli 2021 kl. 05:31 Opdateret: kl. 12:49
Rejser du til udlandet i år?