20. oktober 2021
Lyngby Omfartsvej skærer gennem den centrale del af Lyngby og er en hovedfærdselsåre til og fra København. Foto: Lars Schmidt.
Lyngby Omfartsvej skærer gennem den centrale del af Lyngby og er en hovedfærdselsåre til og fra København. Foto: Lars Schmidt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omfartsvejen er Lyngby-Taarbæks problembarn: Den larmer og koster millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omfartsvejen er Lyngby-Taarbæks problembarn: Den larmer og koster millioner

Det var lidt af en hadegave, som Lyngby-Taarbæk Kommune modtog, da man overtog ansvaret for Lyngby Omfartsvej i forbindelse med kommunalreformen i 2007.

Det Grønne Område - 24. juni 2021 kl. 11:25
Af Signe Steffensen

De rytmiske bump, når man i bil kører ad Lyngby Omfartsvej over Jernbanepladsen, forplanter sig ned i butikkerne. Og på strækningen forbi Lyngby Sø kan den ujævne vejbane næsten få det til at kilde lidt i maven.

arrow Læs også: Transportministeriet: Lyngby kan gøre omfartsvejen til motortrafikvej og sænke farten

Man behøver ikke at være ekspert fra Vejdirektoratet for at se, høre og mærke, at vejen ikke er den i den bedste forfatning.

Omfartsvejen var oprindeligt en amtsvej, men med kommunalreformen fra 2007 blev det under den daværende VK-regering besluttet, at ansvaret for Lyngby Omfartsvej skulle høre under Lyngby-Taarbæk Kommune. En beslutning, som Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani (K) synes, er helt forkert. Dels fordi kommunen ikke ligger inde med den fornødne ekspertise til vedligehold af denne type af vej, dels fordi vejen er en del af det tværkommunale vejnet.

Derfor har hun også sendt en appel til den nuværende transportminister Benny Engelbrecht (S). Hendes håb er, at staten vil overtage vejen og de medfølgende forpligtigelser.

Men det har transportministeren indtil videre afvist.

Kæmpe regning

Siden Lyngby-Taarbæk Kommune overtog vejen, har vedligehold ikke stået øverst på dagsordenen. Men sidste år igangsatte kommunen en renovering af Omfartsvejen. I første omgang blev der afsat 30 mio. kroner til en såkaldt genopretningsplan, hvor vej og autoværn skulle bringes op i forsvarlig stand.

Et beløb, der dog langt fra er nok.

Da sagen blev behandlet sidste sommer, var vurderingen fra Lyngby-Taarbæk Kommune, at man forventer at skulle bruge 121 mio. kroner i perioden 2030-49. Det er 6,4 mio. kroner ekstra hvert år i 19 år.

Hastighed og støj
Der er en klar sammenhæng mellem bilernes hastighed og støjniveauet. Jo højere hastighed, jo mere støj. En tommelfingerregel er, at ændres den gennemsnitlige hastighed på en vej med 10 km/t, så ændres støjen med 1 - 1,5 dB. Det er ikke nogen stor ændring, men den har betydning for alle, som bor eller færdes ved vejen. En hastighedsnedsættelse på 10 eller måske 20 km/t kan derfor være væsentlig, særligt fordi den kan være til gavn for mange mennesker. Samtidigt vil en reduceret hastighed også kunne bidrage til øget trafiksikkerhed og brændstofbesparelser.

Fra 90 til 80 km/t 1,3 dB
Fra 80 til 70 km/t 1,4 dB

Kilde: Roligbolig.dk

"Det er en kæmpe regning, og jeg kan godt være bekymret for, hvorvidt det er en regning, kommunen overhovedet kan samle op. Det vil i hvert fald have store konsekvenser og betyde, at vi ikke kan vedligeholde skoler og daginstitutioner, som ellers har brug for det," siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Sigurd Agersnap (SF).

Renovering uden støjdæmpning

Naboerne til Lyngby Omfartsvej er blandt kommunens mest støjplagede borgere.

Men da Lyngby-Taarbæk Kommune sidste år afsatte penge til en renovering af omfartsvejen - hovedsageligt ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt - blev der ikke sat midler af til støjdæmpende foranstaltninger.

På Omfartsvejen er der to kilometer støjskærm og hegn. Problemet er bare, at det meste er af træ, og det har ingen støjdæmpende effekt. Men hvis renoveringen også skulle omfatte de utidssvarende støjværn, så skulle der have været afsat yderligere 16-20 mio. kroner, og det var penge, som politikerne ikke kunne blive enige om at finde sidste år.

Sigurd Agersnap fortalte dog sidste sommer til Det Grønne Område, at det var blevet aftalt, at penge fra et grundsalg i traceet blandt andet skulle bidrage til finansieringen af nye støjværn.

Selvbestemmelse
Det er dog langtfra tilstrækkeligt i forhold til at få økonomien til at hænge sammen. Derfor siger Sofia Osmani også, at hun fortsat vil udfordre staten på ejerskabet.

"Hvis ikke staten ønsker at overtage vejen, så er min holdning, at vi bør have lov til at sænke hastigheden. Det er ikke rimeligt, at staten frakender sig ansvaret for vejen, samtidig med at vi i kommunen begrænses i vores råderet. Herunder muligheden for selv at fastsætte hastighedsgrænsen," siger hun.

En sænkelse af hastigheden kan nemlig være med til at nedbringe støjen.

I februar 2018 sendte Lyngby-Taarbæk derfor en formel forespørgsel til både Vejdirektoratet og politiet om nedsættelse af hastigheden fra 90 km/t til 70km/t på Lyngby Omfartsvej.

Der var ingen bemærkninger fra Vejdirektoratet, men politiet var ikke indstillet på at give tilladelse til en hastighedsnedsættelse.

I sit svar til Lyngby-Taarbæk Kommune dateret 10. april skriver Nordsjællands Politi:

"Lyngby er en del af det strategiske vejnet og lavet med tanke på fremkommelighed og generel hurtig trafikafvikling og persontransport til og fra Hovedstadsområdet.

Derfor er Nordsjællands Politi af den opfattelse, at ønskes støjniveauet sænket, så bør dette ske ved alle andre foranstaltninger end en hastighedsnedsættelse på en så vigtig vejstrækning som Lyngby omfartsvej.

Nordsjællands Politi er derfor ikke indstillet på at give tilladelse til en hastighedsnedsættelse på Lyngby omfartsvej."

Opfordrede ministeren
I juni sidste år skrev Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani og formand for Teknik- og Miljøudvalget Sigurd Agersnap et fælles brev til transportministeren, hvor de opfordrede ham til at gå ind i sagen. I brevet skrev de blandt andet:

"Hvis vejen er så vigtig, at kommunen ikke kan nedsætte hastigheden, finder vi, at det er et yderligere argument for, at vejen ikke bør være kommunens, men derimod statens ansvar. Indtil en overdragelse til staten sker, anmoder Lyngby-Taarbæk Kommune transportministeren om at gå ind i sagen om en nedsættelse af hastigheden på Lyngby Omfartsvej til 70 km/t - eventuelt på forsøgsbasis som på Holbækmotorvejen."

En del af de aktuelle forhandlinger

Lokale Rasmus Jarlov er Konservatives repræsentant i de aktuelle infrastrukturforhandlinger på Christiansborg, og han forsikrer, at Konservative har bragt spørgsmålet om ejerskab og ansvar for Lyngby Omfartsvej op i forhandlingerne.

"Det er mærkeligt med en kommunal motorvej. Jeg tør ikke sige, om vi kan få det ændret, men vi har bragt det op som en of vores prioriteter," siger han.

Rasmus Jarlov kører selv på strækningen dagligt, og han kan som alle andre bilister godt mærke, at den kalder på en renovering.

"Men hverken Gentofte eller Lyngby-Taarbæk har et ret stort mandskab til at vedligeholde en motorvej. Og nu hænger de på regningen," siger Rasmus Jarlov.

Mens det er en enorm opgave for kommunerne, så mener han ikke, at de tre-fire kilometer vej vil have den store betydning i det samlede statslige vejbudget.

Han har også hørt transportministerens udmelding om, at Lyngby-Taarbæk Kommune eventuelt kunne nedklassificere motorvejen til en motortrafikvej, så kommunen kan nedsætte hastigheden til 80 km i timen.

"Men jeg ser altså hellere, at staten overtager vejen. Det ønske har jeg bragt op i forhandlingerne, men det er desværre ikke noget, vi er ene om at bestemme," siger Rasmus Jarlov.

FAKTA :Lyngby Omfartsvej
Lyngby Omfartsvej (rute 201) blev anlagt 1960-63 ved delvis opfyldning af Vintappersøen.

Omfartsvejen er i dag kategoriseret som en motorvej, hvor hastigheden er skiltet med 90 km/t.

Vejens samlede længde er 4,8 km, hvoraf Gentofte Kommune drifter og vedligeholder 1,1 km. Det betyder, at Lyngby-Taarbæk Kommune har ansvaret for driften af 3,7 km

Han lægger ikke skjul på, at der er meget på spil. For det er nu investeringerne i Danmarks infrastruktur de næste 15 år vedtages.

"I vores område er det først og fremmest vigtigt med en opgradering af motorring 3 og en etablering af støjværn langs Helsingørmotorvejen. Jeg besøgte området omkring Helsingørmotorvejen for et par uger siden, og støjen er meget voldsom for de mennesker, der bor op ad motorvejen. I det hele taget præger støjen store del af kommunen, og derfor er det vigtigt, at vi får afsat penge til nogle støjafskærmende løsninger, der ikke bare kaster støjen rundt, men rent faktisk dæmper den. Det er vigtigt for os, at der bliver sat navn på. Så der ikke bliver lavet en fælles pulje, som efterfølgende går til de socialdemokratiske kommuner. Vi skal have gjort noget ved støjen fra Helsingørmotorvejen," siger Rasmus Jarlov.

arrow Debat: Kommunen kan ikke nedsætte farten
07. juni 2021 kl. 21:30 Opdateret: kl. 15:22
arrow Debat: Nyt gymnasium kun 18 meter fra motorvejen
05. juni 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:24
arrow Debat: Lyngby er en forhindring for cykel-pendlere
29. maj 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 13:07
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?