12. maj 2021
Et stridspunkt i debatten om minimumsnormeringer har siden demonstrationen for Lyngby Rådhus i 2019 været, hvordan man opgør tallene. Nu har politikerne sagt nej til en måde at finde fælles fodslag. Arkivfoto
Et stridspunkt i debatten om minimumsnormeringer har siden demonstrationen for Lyngby Rådhus i 2019 været, hvordan man opgør tallene. Nu har politikerne sagt nej til en måde at finde fælles fodslag. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Normeringer: Nej til samarbejde mellem forældre og forvaltning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Normeringer: Nej til samarbejde mellem forældre og forvaltning

For ressourcekrævende og for meget dokumentation og registrering at opgøre normeringer som i Fredensborg Kommune, lyder det fra udvalgsformand. Hvordan vil man bygge på et fundament, når

Det Grønne Område - 18. april 2021 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen

Det kan føles som et deja-vu at følge den lokale debat om (minimums)normeringer. For går man tilbage til 2019, da Det Grønne Område første gang beskæftigede sig med emnet, handlede det i høj grad om, hvordan man gjorde regnestykket op.

arrow Læs også: Debat: Tænk, hvis lokale politikere ville give børnene mere tid, mere omsorg og mere tryghed i dagtilbuddene

Kommunen gjorde det på én måde, faglige organisationer og forældre mente, at det skulle gøres på en anden måde (en forsker, som Det Grønne Område talte med, mente sågar, at det skulle gøres på en helt tredje måde). Og diskussionen blev taget ud fra to forskellige udgangspunkter.

I sommer viste sig så en mulighed for, at parterne kunne kravle op af skyttegravene for at finde fælles front, hvis man skal blive i krigsmetaforen.

Det havde man løsningen på i Fredensborg Kommune. Her fandt forvaltning, de faglige organisationer og forældrene i fællesskab en måde at opgøre normeringerne på.

Foreningen Bedre Børneliv, som opstod efter demonstrationer foran Lyngby Rådhus med krav om minimumsnormeringer, og tillidsmanden for lederne i kommunens daginstitutioner var for idéen. Udvalgsformand Gitte Kjær-Westermann (R) fandt forslaget interessant.

Så interessant, at hun sammen med udvalgets næstformand Martin Vendel Nielsen (K) i en anmodningssag tog emnet op i udvalget. I referatet fra udvalgsmødet 13. august sidste år kan man læse, at sagen er drøftet.

Tavse politikere

Helle Binzer, som i denne sammenhæng taler på vegne af Bedre Børneliv, ventede indtil sidste måned på et svar på, hvad drøftelserne så konkret endte ud i.

Fakta
Sagen kort
I Fredensborg Kommune kunne forældre og kommune ikke blive enige om, hvordan man opgør normeringerne i kommunens dagtilbud. Normeringerne er, hvor mange børn der er per voksen. Løsningen blev, at forvaltning, forældre og faglige organisationer satte sig sammen og fandt en måde at opgøre normeringerne, som alle kunne enes om. Det Grønne Område spurgte i sommeren 2020, om det var en idé, at man gjorde det samme i Lyngby-Taarbæk Kommune.

På et møde med politikere fra Børne- og Ungdomsudvalget og andre forældrerepræsentanter spurgte hun flere gange - stadigt mere insisterende, fortæller hun - til planerne for Fredensborg-modellen.

"Og det blev så Bodil Kornbek, som skulle overdrage en ikke særlig rar besked om, at Fredensborg-modellen var droppet. Andre politikere deltog også på mødet, men sagde ikke noget," siger Helle Binzer og fortsætter:

"Det er problematisk, at svaret skal trækkes ud af dem, fordi mange forældre vil gerne vide det. Vi bliver som forældrerepræsentanter inddraget i gode snakke, og vi taler om, hvad vi kan gøre, og vi kan have ambitioner for området. Men hvad er normeringerne? Og er ambitionerne realistiske," siger hun.

Fundamentets bæreevne
Helle Binzer stod foran Lyngby Rådhus i foråret 2019 og har været med i debatten hele vejen. Hun har dog svært ved at få øje på, at den har flyttet sig.

"Da bevægelsen startede for to år siden, talte vi hele tiden forbi hinanden, fordi vi forholdt os til forskellige tal. Og det gør vi stadigvæk. Grundlæggende er præmissen, vi har ytret os om, ikke blevet anerkendt. Retorikken har måske ændret sig, men ellers er vi ikke kommet videre," siger hun og tilføjer:

"Os forældre skal ikke acceptere, at politikerne ikke vil benytte sig af Fredensborg-modellen. Man har krav på at vide, hvor mange hænder man kan forvente, når man afleverer sine børn. Og de seneste års kamp viser, at der er behov for det. Så det er rigtig ærgerligt, at det er droppet, også for nærdemokratiet. I et lokaldemokrati skal man have tydelig transparens, så hvorfor kan vi ikke få de reelle normeringer? Hvordan ved man, hvilket byggeri man kan bygge ovenpå det eksisterende fundament, når vi ikke kender fundamentets bæreevne," siger hun.

Derfor er det droppet

Udvalgsformand Gitte Kjær-Westermann fortæller, hvorfor Fredensborg-modellen er droppet.

"Jeg har forståelse for ønsket om mere gennemsigtighed, for regnemodellerne er uigennemskuelige. Fredensborgmodellen blev fravalgt, fordi den er ressourcekrævende, og fordi mere tid brugt på dokumentation og registrering i dagtilbuddene, er mere tid væk fra børnene. Dokumentation er ikke noget, personalet ønsker mere af, og ikke den vej, vi ønsker at gå. Udvalget valgte derfor, at forvaltningen i stedet gik i dialog med forældrerepræsentanterne om beregninger og gennemsigtighed, og det har de gjort," siger hun og fortsætter:

"Men når en forældrerepræsentant (Helle Binzer, red.) så på småbørnsdialogmødet siger, at det ikke var klart for hende, at Fredensborg-modellen er droppet, så må vi reflektere over, om det, vi valgte, var nok. Derfor tog jeg sagen op igen med mine politiske kolleger på gruppeformandsmødet i marts, hvor vi drøftede det," siger hun.

Afventer Christiansborg

På Christiansborg er det besluttet, at det skal være lettere for forældre at få centrale oplysninger om sit barns dagtilbud, og at disse oplysninger skal udvides og forbedres. Og Gitte Kjær-Westermann mener, at Lyngby-Taarbæk Kommune bør afvente, hvad der kommer fra Folketinget.

"Det er ikke en skal-opgave, men jeg synes, at vi skal se, hvad de lægger op til, før vi gør mere. Hvis vi kaster ressourcer i at finde på noget selv nu, risikerer vi at skulle starte forfra, når der kommer anvisninger fra Christiansborg," siger hun.

- I Fredensborg gik normeringerne fra 3,1 børn per voksen i vuggestuerne til 5, og 6,4 børn per voksen i børnehaven til 10,3. Handler det her om, at man er bekymret for at få sort på hvidt, at det står dårligere til, end de nuværende tal viser?

"Nej, for vi har jo ikke dårligere normeringer end andre kommuner, tværtimod. Så hvis alle lavede øvelsen, tror jeg faktisk stadig, man ville finde, at vi ligger over gennemsnittet her i kommunen. Det er ikke det samme som at det ikke kan være bedre," siger hun og fortsætter:

"Man skal blot huske, at tre og seks børn per voksen aldrig har betydet, at det altid er det, man ser på stuerne, for personalet har mange opgaver, og er ikke sammen med børnene hele tiden. Normeringer har altid været beregnet som antallet af børn delt med antallet af ansatte voksne. Jeg så dog gerne, at tallene blev opgjort mere ens og letforståeligt," siger hun.

arrow Penge til normeringer fordelt som sidste år - og flere af dem
18. april 2021 kl. 14:22 Opdateret: kl. 14:24
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?