25. november 2020
?Dickens betød mere for de sociale reformer i England end politikerne. Kunsten kan hjælpe os til at forstå vores samtid. Det kan får dig til at komme hele vejen rundt i dit følelsesregister grine, græde og forandre dig,? siger udstillingsleder på Sophienholm, Barbara Læssøe Stephensen. Foto: Pernille Borenhoff
gallery icon

Se billedserie

?Dickens betød mere for de sociale reformer i England end politikerne. Kunsten kan hjælpe os til at forstå vores samtid. Det kan får dig til at komme hele vejen rundt i dit følelsesregister grine, græde og forandre dig,? siger udstillingsleder på Sophienholm, Barbara Læssøe Stephensen. Foto: Pernille Borenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød Sophienholms nye leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød Sophienholms nye leder

"Folk har mange grunde til at komme til Sophienholm," siger den nye leder, Barbara Læssøe Stephensen. Hun håber, at endnu flere i fremtiden lægger vejen forbi Sophienholm, hvor hun også drømmer om at genoplive datidens saloner

Det Grønne Område - 16. oktober 2020 kl. 18:30
Af Pernille Borenhoff

En storkøbmand med internationale forbindelser. En fransk arkitekt, en have i engelsk stil. En kinesisk pavillon, et norsk hus. Litterater, saloner og en bladudgiver. Og en visionær borgmester, ikke at forglemme.

arrow Læs også: Mellem drøm og virkelighed: 12 surrealister på Sophienholm

Siden Sophienholm blev opført som et landsted ved Bagsværd Sø i 1768-69 og i 1800-1805 ombygget i fransk klassicistisk stil af Joseph-Jacques Ramée har stedet været garant for ånd, udsyn, dannelse og fremsyn.

Og sikret adgang for publikum i al fremtid, da Lyngby-Taarbæks kunstelskende borgmester Paul Fenneberg i 1963 sørgede for, at kommunen købte Sophienholm fra familien Aller, der havde ejet landstedet siden 1882.

I hans ånd blev landstedet omdannet til en kunsthal. Uden egen samling, men med vekslende udstillinger.

Den tidligere udstillingsleder Benedicte Bojesen gik på pension her i efteråret. Stafetten er overdraget til Barbara Læssøe Stephensen, der skal videreføre ånden under hensyntagen til Sophienholms fortid og fremtid.

Avisen møder en meget glad Barbara Læssøe Stephensen en eftermiddag i begyndelsen af oktober, hvor solens stråler rammer caféen, hvor mange har sat sig ved de grønne borde og stole udenfor og nyder kaffe, frokost eller et glas vin.

En research på nettet afslører, at en tidligere kollega beskriver Barbara Læssøe Stephensen som en kvinde, der vægter dannelse højt, har selvironi, har højt til loftet og masser af energi.

Avisen satte sig for at høre fra hovedpersonen, om hun kunne genkende sig selv i denne karakteristik.

Dannelse er et plusord

"Dannelse er et plusord for mig. Det har ikke altid været lige moderne, men det er fint for mig, for jeg er blanding af gammelklog indeni og progressiv udenpå. Jeg er interesseret i de lange linjer - også dem, der går tilbage i tiden.

Vi skal huske at se os tilbage, hvad vi kommer af og huske, at der er opbygget gode erfaringer, der er værd at tage med sig. Samtidig er det vigtigt også at tage et kritisk blik på fortiden. Et problem ved, at dannelser bliver nedprioriteret, er, at man mister blikket for de store sammenhænge og for de andre. Man får mindre forståelse og empati, simpelthen.

Dannelse er ikke elitær, og kunst er heller ikke bare for eliten," siger den nye udstillingsleder, der har en klassisk-sproglig studentereksamen bag sig. samt en kandidatgrad fra Københavns Universitet og UC Berkeley i retorik og kunsthistorie.

I forhold til kunsten mener hun, at det er irrelevant at skelne mellem det folkelige og det elitære, i stedet, har man som leder, ifølge hende, et ansvar for at gøre udstillinger relevante for mange og på den måde bidrage til dannelsen.

Sophienholm ser hun som et ideelt sted, at formidle kunsten, for een der både er optaget af både det historiske og af tidsånden her og nu.

"Jeg holder af, at der allerede er en historie, som jeg kommer til at spille med og imod," siger hun.

Her er højt til loftet

Barbara Læssøe Stephensen har tidligere arbejdet som taleskriver for politikere. Blandt andre Svend Auken.

Hun har været vært på flere kulturprogrammer på både DR og Radio 24syv, og så har hun været kommunikationsansvarlig på kunsthallen GL STRAND.

Hun har desuden i mange år som selvstændig rejst land og rige rundt og holdt kurser i retorik.

"Hvis man arbejder med så mange forskellige grupper som politikere, erhvervsledere aktivister og kunstnere, der kan være meget perfektionistiske, og på den anden side med fjernsyns-seere, der kræver action, så skal man kunne spænde ret vidt og have humoren med.

Der skal være plads til både høj og lav, og jeg betragter mig selv om værende ret fordomsfri," siger hun.

Barbara Læssøe Stephensen vil arbejde for, at der skal være højt til loftet på Sophienholm. Forstået på den måde, at hun gerne vil se aktiviteter, der deltager i tidens samtaler. Det kan være store emner som miljø, epidemier eller Brexit. Men også små emner har sin ret.

"Vi skal også tage de samtaler, der burde være aktuelle, og som ikke følger nyhedsstrømmen. Det kunne f.eks. være heltebegrebet eller vores syn på barndom," siger hun.

FAKTA
Barbara Læssøe Stephensen
  • 52 år
  • cand.mag. i retorik og kunsthistorie
  • Tre voksne børn
  • Taleskriver for bl.a. Svend Auken
  • Kendt fra DR's programmer smagsdommerne, Åndernes huse i Norden og Kunstens skjulte kræfter
  • Forfatter til bogen Sæt Scenen-Kunsten at kuratere live events.
  • Kommunikationschef Kunstforeningen GL STRAND


MOTTOER
"Kunst laver man for nogen - ellers sku' fanden da have alt det besvær". Sagt af Poul Borum

"Vær ikke snobbet, vær ikke vigtig. Vær ikke underdanig. Vær fordringsfuld overfor Dem selv, men ikke overfor andre." Sagt af Emma Gad
En visionær værtinde

Barbara Læssøe Stephensen er vild med Sophienholm og vil meget gerne dele denne begejstring med rigtigt mange.

"Stedet er skønt, fortjener at blive mere synligt. Og jeg vil gerne invitere mange flere indenfor. Vi må godt blære os lidt med at vi har et sted her, som har så meget at byde på." Til trods for at hun selv bor i indre København, havde hun, inden hun tiltrådte jobbet, et godt kendskab til både Sophienholm og det grønne område. Hendes oldefar var - i parentes bemærket - i sin tid præst i Taarbæk Kirke. Og hun har stadig familie her i området.

"Folk har mange grunde til at komme til Sophienholm. Nogle bruger det som et socialt mødested. Nogle er her for at lade batterierne op, andre fordi de vil danne deres børn og dem selv. Nogle kommer her for at gå ture i parken. Der er mange grunde til at søge Sophienholm og til at bruge kunsten, der er at finde både ude og inde. Alle skal føle sig velkomne med lige præcis deres baggrund og bevæggrund til at komme her."

Ifølge hende egner stedet sig bedst til samtidskunst, og hun vil gøre meget for at både norske hus, drivhuset og parken bliver benyttet og inddraget i udstillingerne.

"Jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, og vi kan ikke tale om vores samtid, uden at invitere fortiden med," siger hun.

Friederike Brun samlede i sin tid en lang række kulturpersonligheder omkring sig, og huset var på én gang samlingssted for endnu ukendte, fattige poeter, berømte hæderkronede digtere, komponister, diplomater, kunstnere af enhver slags og repræsentanter fra kongehuset.

Og den historie vil Barbara Læssøe Stephensen gerne have med ind i sit eget virke.

"I min ungdom var jeg meget forelsket i Kamma Rahbek, som holdt saloner i sit hjem Bakkehuset på Fredriksberg. Hun mestrede at kunsten at være værtinde og befordre en god samtale. Og var for øvrigt gode venner med Sophienholms salonværtinde Friederike brun.

Jeg vil gerne arbejde på at få fortiden op i nutiden og genindføre salonerne. Jeg vil gerne have Sophienholm igen skal være et mødested for malere, poeter og videnskabsfolk og tænkere af bedste skuffe. Ånden fra dengang vil jeg gerne genskabe på Sophienholm," siger hun.

Udstillingsprogrammet for første halvår af 2021 er allerede lagt. Men Barbara Læssøe Stephensen er i fuld sving med at planlægge udstillinger og aktiviteter for efteråret 2021.

"Jeg har selv stor glæde af kunst, og den glæde vil jeg gerne formidle til andre. Men udstillingerne skal ikke afspejle min smag, de skal, i Sophienholms ånd, bidrage til en større samtale i tiden. Og jeg kommer helt sikkert ikke til at gå på kompromis med kvaliteten. Jeg synes, at vi skal anerkende, at kvalitet findes. Vi skal anerkende, at nogen er bedre, til noget, end os andre," siger Barbara Læssøe Stephensen.

arrow Den vågne drøm: Om drømme i kunsten på Sophienholm
09. november 2020 kl. 17:54 Opdateret: kl. 13:31
arrow Oplev Henrik Vibskovs vilde og fantasifulde verden - på Sophienholm
26. oktober 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:42
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?